København, 26/06/2025 - 14:38
Doomscrolling og ensom gaming giver utilfredse skærmbrugere
Skærmbrugerne har færre bekymringer, når de er sociale i deres brug af digitale medier, siger forsker.
Str/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
At tjekke endeløse statusopdateringer på sociale medier og det at spille onlinespil alene er nogle af de digitale aktiviteter, der er mest spild af tid ifølge skærmbrugerne selv.
Det er konklusionen i et nyt studie fra Københavns Universitet.
- Et flertal vil gerne bruge mindre tid på at game alene, at tjekke andres statusopdateringer, scrolle, surfe efter nyheder og på hjemmesider, streaming og flow-tv, siger en af forskerne bag studiet, lektor i antropologi Kristoffer Albris.
Typisk omtales det som doomscrolling, hvis man uhæmmet scroller igennem sociale medier.
Scrolling er et af de fænomener, som forskerne bag studiet har spurgt ind til.
Flere end 9500 repræsentativt udvalgte danskere har svaret på, hvordan deres digitale vaner ser ud, og hvordan det ser ud med tilfredsheden omkring deres skærmforbrug.
- Som noget nyt har vi delt skærmbrug op i flere kategorier. Vi har en tendens til at slå alle ting sammen, når vi taler om skærmtid. Men ikke al skærmtid er dårlig, siger Kristoffer Albris.
Han peger på, at social brug af digitale medier ikke giver samme utilfredshed.
- Folk har færre bekymringer om brugen af skærmen, når det er en social ting. For eksempel når vi laver opslag, kommenterer, skriver og har en aktiv deltagelse i det online liv.
- Mange bruger også onlineplatforme til at tegne eller lave modeller. Der er de kreative. De er alene, men der finder vi ikke, at folk ønsker at ændre deres adfærd, siger Kristoffer Albris.
Ifølge ham viser studiet, at der eksisterer et ønske fra en relativt stor del af befolkningen, der vil ændre på deres digitale vaner.
- Vi spørger aktivt ind til, om de har gjort noget for at ændre vanerne, men der ser vi et mismatch, siger Kristoffer Albris.
En tredjedel har deaktiveret notifikationer, og lidt færre har afinstalleret eller fjernet apps og platforme.
Få har opsøgt kurser, lavet regler eller fået andre til at støtte dem i vaneændringen.
- Ønsket er stort, men andelen, der faktisk siger, at de gør noget ved det, er langt mindre, siger Kristoffer Albris.
/ritzau/