Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/08/2023 - 08:00

Dansk verdensstjerne: Jeg følte en form for frihed

Popsangeren Mø har været tilskuer på mange festivaler, før hun selv begyndte at optræde på festivalscenerne. Og især én festival repræsenterer hendes teenageår.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Laura Pretzmann, Ritzau Fokus

En måned før sin 17-års fødselsdag fik Karen Marie Ørsted - som optræder under kunstnernavnet Mø - tilladelse af sine forældre til at tage på Roskilde Festival for første gang.

Det blev sidenhen til mange flere festivalbesøg, før hun selv begyndte at optræde.

Her deler den verdensberømte danske sanger sine mest mindeværdige festivaloplevelser.

Hvad er din yndlingsfestival og hvorfor?

- For første gang i år har jeg været på Copenhell, og det var virkelig fedt, fordi jeg selv kommer fra en baggrund med lidt mere alternativ musik.

- Men Roskilde Festival er nok min yndlingsfestival, fordi jeg er kommet på festivalen gennem alle mine unge teenageår og start-20'erne, så der er bare rigtig mange gode minder forbundet med den festival.

Hvad er din mest mindeværdige oplevelse som artist på en festival?

- Det må have været på Roskilde Festival, da jeg spillede på Arena i 2014. For jeg har set så mange af mine idoler spille på den scene, så det var virkelig stort lige pludselig at stå der selv.

- Så jeg tog indre notits af alt fra hele dagen, fordi det var så vildt - eksempelvis det med at blive kørt ind til det her store backstageområde bag Arena, fortæller Mø.

Hvad er din mest mindeværdige oplevelse som gæst på en festival?

- Da jeg var yngre, kom jeg meget i punk- og aktivistmiljøet, så jeg følte en form for frihed, når jeg var på Roskilde Festival, fordi der var så mange forskellige typer grupper af mennesker.

- Og så symboliserer Roskilde Festival også min tid som stor teenager, hvor jeg kunne tage ud og drikke bajere og feste igennem i ti dage i streg, fortæller Mø med et smil.

Hvad er det mest nyttige, du har haft med på festival?

- Det har altid været en mavebæltetaske, for det er en smart måde at have telefon, penge og så videre med rundt, for solcreme og vand var ikke noget, jeg lige gjorde mig i, da jeg var 16 år, fortæller Mø.

Hvad er det mest unyttige, du har haft med på festival?

- Jeg er ikke typen, der pakker unødvendige ting. Jeg tror altid, jeg manglede ting. Men jeg kan huske en enkelt gang, hvor jeg havde taget et Trangia-sæt til at koge ting i og sådan noget med på Roskilde Festival. Men det endte jeg med ikke at bruge. Jeg levede bare af dåseleverpostej og -makrel, siger Mø og griner.

Hvad har du glædet dig allermest til ved at optræde på Grøn i år?

- Jeg har bare glædet mig til hele Grøn-oplevelsen, fordi folk har snakket så meget om det igennem årene. Både kolleger og gæster, jeg kender, der har været på Grøn. Fordi der er sådan et særligt sammenhold, hvor man rejser rundt og gør det samme otte gange i streg.

- Det er bare meget noget andet end det, jeg er vant til. Her er der ligesom en fællesskabsfølelse, fortæller Mø.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek