Forfatter Christine Kærulv modtager fredag Bogforums Debutantpris 2025 for digtsamlingen "Motherlode".

Det skriver litteraturfestivalen i en pressemeddelelse.

Prisen er blevet uddelt fredag formiddag i forbindelse med Bogforums åbning.

Digtsamlingen handler om en 13-årig pige, der vokser op sammen med sin lillebror, mor og far på en svinefarm ude på landet.

Bogen sætter fokus på en opvækst med psykisk vold i familien.

- Det er en bog, der handler om børns styrke og børns måde at finde steder, hvor de kan trives og vokse op på trods af det miljø, de befinder sig i. Blandt andet ved at hacke sig til omsorg gennem digitale verdner som "Sims", siger Christine Kærulv til Politiken.

Titlen "Motherlode" refererer til en snydekode i computerspillet "Sims".

Læser man titlen højt, lyder det også som ordet "mother-loath". Altså en stærk modvilje mod en mor.

Christine Kærulv er født i 1996 og vokset op i Bjerringbro på en konventionel svinefarm.

Hendes digtsamling er blevet valgt af en jury blandt fem shortlistede værker.

- Christine Kærulvs nuancerede, sprogligt årvågne og undersøgende digtsamling fortjener at blive læst af alle, der interesserer sig for menneskelige vilkår i en digital tidsalder, siger formand for årets jury, Gro Frank Rasmussen, i meddelelsen fra Bogforum.

"Motherlode" udkom i april og er udgivet af Gads Forlag.

Digtsamlingen modtog ved udgivelsen rosende ord fra anmelderne. Heriblandt Jyllands-Posten, som gav bogen fem ud af seks stjerner.

- Det er slet ikke til at forstå, at det er en debut. Der er linjer, jeg allerede kan huske, og som dukker op i hovedet i løbet af dagen.

- Hvert digt er en scene fra en barndom, som ingen ønsker sig, men man læser videre for at finde ud af, hvordan det hele dog skal ende, skrev Jyllands-Postens anmelder.

I alt var der indstillet 32 værker til Bogforums Debutantpris. Fem af dem blev udvalgt til shortlisten.

Med debutantprisen, der er blevet uddelt siden 1993, modtager Christine Kærulv også 50.000 kroner.

Forfattere som Yahya Hassan, Morten Pape og Tine Høeg er blandt tidligere modtagere af debutantprisen. Sidste år gik prisen til Linea Maja Ernst.

Bogforum afholdes fra 7. til 9. november i Bella Center i København.

/ritzau/

Forfatter Christine Kærulv modtager fredag Bogforums Debutantpris 2025 for digtsamlingen "Motherlode".

Det skriver litteraturfestivalen i en pressemeddelelse.

Prisen er blevet uddelt fredag formiddag i forbindelse med Bogforums åbning.

Digtsamlingen handler om en 13-årig pige, der vokser op sammen med sin lillebror, mor og far på en svinefarm ude på landet.

Bogen sætter fokus på en opvækst med psykisk vold i familien.

- Det er en bog, der handler om børns styrke og børns måde at finde steder, hvor de kan trives og vokse op på trods af det miljø, de befinder sig i. Blandt andet ved at hacke sig til omsorg gennem digitale verdner som "Sims", siger Christine Kærulv til Politiken.

Titlen "Motherlode" refererer til en snydekode i computerspillet "Sims".

Læser man titlen højt, lyder det også som ordet "mother-loath". Altså en stærk modvilje mod en mor.

Christine Kærulv er født i 1996 og vokset op i Bjerringbro på en konventionel svinefarm.

Hendes digtsamling er blevet valgt af en jury blandt fem shortlistede værker.

- Christine Kærulvs nuancerede, sprogligt årvågne og undersøgende digtsamling fortjener at blive læst af alle, der interesserer sig for menneskelige vilkår i en digital tidsalder, siger formand for årets jury, Gro Frank Rasmussen, i meddelelsen fra Bogforum.

"Motherlode" udkom i april og er udgivet af Gads Forlag.

Digtsamlingen modtog ved udgivelsen rosende ord fra anmelderne. Heriblandt Jyllands-Posten, som gav bogen fem ud af seks stjerner.

- Det er slet ikke til at forstå, at det er en debut. Der er linjer, jeg allerede kan huske, og som dukker op i hovedet i løbet af dagen.

- Hvert digt er en scene fra en barndom, som ingen ønsker sig, men man læser videre for at finde ud af, hvordan det hele dog skal ende, skrev Jyllands-Postens anmelder.

I alt var der indstillet 32 værker til Bogforums Debutantpris. Fem af dem blev udvalgt til shortlisten.

Med debutantprisen, der er blevet uddelt siden 1993, modtager Christine Kærulv også 50.000 kroner.

Bogforum afholdes fra 7. til 9. november i Bella Center i København.

/ritzau/

* Øllebrød er en gammel dansk ret, som ikke kendes fra andre lande.

* Traditionelt er øllebrød blevet serveret til morgenmad om vinteren vekslende med havregrød, fordi det var godt at få noget varmt i maven, inden man skulle ud i kulden og arbejde.

* I "Frøken Jensens Kogebog" fra 1936 står der om øllebrød: "Der kan serveres spegesild eller ansjoser og rå fløde til."

* Øllebrød kan modvirke forstoppelse, da rugens høje indhold af kostfibre har opsuget rigeligt væske, hvilket fremmer passagetiden gennem fordøjelsessystemet.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon.

/ritzau fokus/

Øllebrød er en af de retter, der bare dufter af barndom. Og så er det julens bæredygtige morgenmad.

For når julefrokosten er holdt, og vi har rugbrødsrester efter det store kolde bord med sild og postej, er der ingen grund til at smide dem i skraldespanden.

Brødresterne kan med fordel trylles om til en velsmagende og hyggelig omgang øllebrød. Her får du to øllebrød-elskeres bud på de perfekte ingredienser til deres øllebrød:

1) Grødekspert Lasse Skjønning Andersen.

Lasse Skjønning Andersen er grødnørd til fingerspidserne og stifter og ejer af restaurantkæden GRØD.

For ham begynder en øllebrød med et godt rugbrød.

- Et godt rugbrød er for mig et med masser af kerner. Og så må det også gerne være godt maltet - det vil sige, at det indeholder maltsirup, der er med til at gøre rugbrødet sødt og mørkt, siger han og fortsætter:

- Men det er også min erfaring, at der er meget delte meninger om rugbrødstypen, fordi øllebrød for mange er så stærkt forbundet med traditioner.

Når det kommer til øllet, har Lasse Skjønning Andersen testet flere forskellige typer mørkt øl som både stout og bock.

Men faktisk er det i hans optik den helt klassiske mørke hvidtøl, der egner sig bedst.

- Der findes ikke 100 forskellige varianter derude som med pilsner, men der findes nogle stykker, og jeg synes overordnet, at de har lidt samme smagsudtryk, siger han.

Hvis du vil have din øllebrød til at smage ekstra varm og julet, er kanel en oplagt smagsgiver, påpeger grødeksperten. Det kan også være krydderier som anis eller kardemomme.

- Alt hvad du vil putte i en gløgg, kan du i princippet også putte i øllebrød. Det er kun dit temperament, der afgør smagsprofilen. Personligt kan jeg godt lide den rimelig klassisk og så lade toppingen skeje lidt ud, siger han.

For mange er øllebrød lig med flødeskum - punktum. Men der må ifølge Lasse Skjønning Andersen gerne være lidt flere smagselementer, herunder både syre og fedme.

Syren kan eksempelvis komme fra havtorn eller en solbærkompot. Og det kan også være fra æbler, som både har noget sødt og syrligt i sig.

Det fede element kan sagtens være flødeskum, som også kan blandes med skyr. Du kan også mikse med hvid chokolade, som spiller godt sammen med solbær.

Slut eventuelt af med sprøde, karamelliserede rugbrødscroutoner på toppen, foreslår grødeksperten.

2) Kok og kogebogsforfatter Trine Hahnemann.

- Jeg elsker øllebrød, så jeg er sådan en type, der har en pose i fryseren, hvor jeg samler mine rugbrødsrester hen ad vejen. Når der er nok, kan man bare tø dem op, og så er der til øllebrød, siger hun.

Ifølge kogebogsforfatteren kan man snildt blande flere forskellige slags rugbrød.

- Alt efter hvad man er brændt inde med, så kan det meste faktisk fungere, siger hun.

Trine Hahnemann har skrevet flere kogebøger til udlandet. Her har hun sommetider helt udeladt øl i sin opskrift, og det kan man ifølge hende sagtens, da smagen i øllebrød primært kommer fra rugbrødet og det sukker, man putter i.

- Jeg bruger dog aldrig hvidt sukker. Brug hellere brun farin, en gylden sirup eller honning, foreslår hun.

Hvis du vil have en let ølsmag, kan du bruge en light pilsner, og hvis du virkelig godt kan lide smagen af øl, kan du for eksempel bruge en sød IPA, siger forfatteren.

For at pifte smagen op, kan du tilsætte citronskal og citronsaft.

- Du kan også tilsætte kanel og appelsinjuice, så får den en anden sødme og en lidt mere krydret smag. Giv eventuelt grøden et tvist med tørret frugt som dadler eller figner, siger Trine Hahnemann.

Til slut kan der toppes med appelsinfilet eller æbler eller pærer i tern.

- Generelt synes jeg, at man skal bruge de frugter, der er i sæson om vinteren, siger hun.

/ritzau fokus/