Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/07/2025 - 13:25

Aftale udskyder CO2-afgift og beskytter Bælthavet mod trawl

CO2-afgift udskydes til 2029 i ny fiskeriaftale, hvor bundtrawl bliver forbudt i store områder.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En politisk aftale udskyder en CO2-afgift på fiskeri, og som kompensation bliver hele Bælthavet og store dele af de indre danske farvande fritaget for miljøskadeligt trawlfiskeri.

Det er lidt over et halvt år siden, at regeringen selv indførte en CO2-afgift, men nu undtages fiskeriet frem mod 2029, hvorefter afgiften indføres gradvist. Det skyldes, at udviklingen af grønne brændsler ikke er så langt som håbet.

- Da man indførte CO2-afgiften for flere år siden, havde man håbet på, at den omstillingsmulighed ville være til stede nu, hvor CO2-afgiften er trådt i kraft, siger fiskeriminister Jacob Jensen (V) til Ritzau.

Afgiften på fiskeriet udskydes til 2029, hvor den indfases med 50 procent svarende til 375 kroner per ton CO2. Det er penge, der føres tilbage til erhvervet som omstillingsstøtte. Industrien betaler CO2-afgift fra i år.

Regeringen foreslog at bruge penge fra Grøn Fond til at kompensere fiskerne for CO2-afgiften. Men det afviste flere partier, fordi pengene skulle gå til bæredygtig udvikling, mens dette er det modsatte.

I stedet er de fundet i det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud de kommende år, hvis prognoserne holder.

For en måned siden rejste Det Økonomiske Råd en hård kritik af regeringens planer om at suspendere fiskeriets klimaafgift.

Rådet mener, at der findes tekniske løsninger, som ville kunne bringe erhvervets brændstofforbrug og klimaregning ned. Eksempelvis kunne man droppe trawlfiskeri, der bruger meget energi på at blive trukket hen over havbunden.

Det er netop en del af aftalen, som har været længe undervejs og koster to milliarder kroner, at der indføres et stort trawlfrit område i hele Bælthavet.

Det gælder også flere områder i Kattegat omkring eksisterende Natura 2000-områder og et stort havområde ud for Djursland.

I dag er det udelukkende Øresund, der er trawlfri zone. Det svarer ifølge Miljøministeriet til et område på 4,6 procent af det samlede danske farvand.

Fremover bliver det forbudt at bruge bundslæbende redskaber i områder, der svarer til 19 procent af det samlede danske farvand.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) mener, at der ikke kommer mere miljøskadelig udledning på grund af aftalen, og når CO2-afgiften træder i kraft fuldt i 2030, vil de trawlfrie zoner fortsat gælde.

- Det er en af de helt store aftaler for at få vores havnatur i god tilstand. Det fuldstændig nødvendigt at få beskyttet vores havbund og få bedre levesteder til fiskeyngel både til torsk, pighvar, rødspætter og selvfølgelig vores marsvin, som også lider i øjeblikket, siger han.

Dansk Fiskeriforening kalder det en lettelse, at CO2-afgiften udskydes, men er bekymret over forbud mod trawlfiskeri.

Det vil gå hårdt ud over kystfiskeriet fra de mindre fiskerihavne som Bagenkop, Grenaa, Bønnerup, Østerby på Læsø og Gilleleje, som kaldes "rygraden i dansk fiskeri".

- Når man politisk forbyder fiskeri med bundslæbende redskaber, så har det store lokale konsekvenser. Den her aftale afvikler mulighederne for fiskeriet fra Bønnerup og Grenaa. Og fiskeriet på Læsø og fra Gilleleje kommer under pres, siger formand Svend-Erik Andersen i en meddelelse.

Danmarks Naturfredningsforening er dog glade for forbuddet, som indvarsler et nyt "paradigme" i naturbeskyttelse.

Men præsident Maria Reumert Gjerding kalder udskydelsen af CO2-afgiften for særbehandling, fordi fiskeriet bliver det eneste erhverv, der ikke betaler for deres forurening af klimaet.

- Det er målrettet støtte til den del af fiskeriet, som burde omstilles til bæredygtigt fiskeri, men nu helt slipper for at gå i gang med omstillingen. Det er et uheldigt signal om, at man kan undslå sig klimaafgifter, hvis man brokker sig nok, siger Maria Reumert Gjerding i en meddelelse.

/ritzau/

København, 05/07/2025 - 08:00

Andreas Mogensen: Rumvæsner bliver menneskets største opdagelse

Gregg Newton/Ritzau Scanpix

Astronauten Andreas Mogensen er gået ind i underholdningsbranchen. Han vil med animationsfilmen "Elio" vække børns interesse for rummet.

Rumvæsner er et af de største emner, der arbejdes med inden for rumforskningen.

Nu tages spørgsmålet om liv andre steder end på Jorden op i Pixars nyeste satsning, animationsfilmen "Elio", hvor den danske astronaut Andreas Mogensen lægger dansk stemme til den afdøde amerikanske astronom Carl Sagan.

Jorden er blot én ud af flere milliarder planeter i galaksen Mælkevejen.

Derfor ville det også overraske Andreas Mogensen, hvis der ikke findes liv på bare en af de mange andre planeter.

- Hvis man kigger på sandsynligheden, så må der være liv andre steder i universet. Alt andet ville være besynderligt, siger han og tilføjer:

- Hvis vi en dag finder liv andre steder, så vil jeg mene, at det bliver den største opdagelse, vi mennesker nogensinde har gjort.

"Elio" kan netop nu opleves i biografer landet over. Her får rumentusiasten af samme navn sin største drøm opfyldt - nemlig at blive bortført af rumvæsner.

I filmen lytter Elio til en optagelse af Carl Sagan, som Andreas Mogensen har lagt dansk stemme til.

Og Pixar-stjerne er ikke det eneste, som den danske astronaut inden for kort tid er sprunget ud som.

Han kan også tilføje teaterstjerne til cv'et, når han 5. september er aktuel i Sigurd Barretts teaterkoncert "Sigurds rumrejse", hvor Andreas Mogensen optræder som et hologram, der er optaget direkte fra Den Internationale Rumstation (ISS).

Andreas Mogensen er sædvanligvis en del af det europæiske astronautkorps, hvor han for nylig har overtaget posten som chef for selve korpset og leder af Human Exploration Group ved Det Europæiske Rumagentur (ESA).

Andreas Mogensen blev i 2009 udvalgt til ESA's astronautkorps og gennemførte det grundlæggende astronautuddannelsesprogram på European Astronaut Centre i Køln i Tyskland i 2010.

Han har efterfølgende - som den første dansker nogensinde - været udsendt til rummet ikke bare en, men to gange.

Første gang i 2015, hvor han tilbragte ti dage på ISS, og siden i 2023, hvor han var udsendt til rumstationen i seks måneder.

Håbet er, at hans debut i underholdningsbranchen kan få flere børn og unges øjne op for det magiske ved naturvidenskaben.

- Det er på mange måder en eventyrlig opdagelsesrejse, man er på, når man arbejder med naturvidenskab, siger Andreas Mogensen og fortsætter:

- Der har traditionelt været en idé om, at naturvidenskab er noget, der er kompliceret og svært og måske lidt kedeligt, og det synes jeg er fuldstændig forkert. I mine øjne er der ikke noget mere spændende end naturvidenskab, fordi det handler om at opdage og forstå den verden, vi lever i.

Andreas Mogensen understreger, at han godt er klar over, at alle selvfølgelig ikke kan interessere sig for det samme.

Selv er astronautens 11-årige datter ved at vokse fra interessen, mens hans sønner på seks og otte år stadig er meget fascineret af alt det eventyrlige.

Han håber, at det fortsætter. Men det skal være børnenes eget valg, hvad de senere bruger deres liv på, understreger den danske astronaut.

- Jeg prøver ikke at skubbe mine børn i en bestemt retning. Vi gør ligesom alle andre forældre: Vi tager dem på ture, på museer og ud i naturen, siger Andreas Mogensen og fortsætter:

- Jeg har ikke en skjult bagtanke om, at de selv skal blive forskere eller ingeniører. Men jeg vil da gerne introducere dem til alt, hvad der findes i verden, så de får en bred opdragelse og opvækst. Så kan de selv træffe deres valg senere i livet.

Andreas Mogensen bor i øjeblikket i Køln sammen med sin hustru, Cecilie, og deres tre børn, Emily, Frederik og Jakob. Tidligere har familien boet otte år i Houston i den amerikanske delstat Texas.

Og astronauten ser det kun som noget positivt, at børnene allerede nu er internationale.

- Jeg håber, at det betyder, at de ser hele verden som deres hjem, og at det giver dem flere muligheder, når de en dag skal vælge uddannelse og senere et job. Jeg håber, at deres opvækst har gjort, at de tør at tage ud i verden, hvis deres drøm kræver det, siger han og tilføjer:

- Jeg rejste selv meget i min barndom, faktisk mere end vi har gjort med vores børn. For mig var det altid en utrolig positiv oplevelse. Det håber jeg også, at det er for mine børn.

Da Andreas Mogensen var lille, arbejdede hans far for den danske rederigigant Mærsk. Derfor boede familien ofte kun det samme sted få år ad gangen.

Og på grund af sin egen udenlandske tilværelse er der da også en enkelt bekymring forbundet med at opdrage tre verdensborgere.

- Min eneste bekymring er selvfølgelig som forælder, at mine børn ender med at være spredt ud over hele verden, og at det derfor bliver svært at vedligeholde den daglige kontakt, siger Andreas Mogensen og fortsætter:

- Det kan jeg jo også selv mærke i de otte år, hvor vi har boet i USA, og vi kun har været hjemme om sommeren. Det er sværere at vedligeholde kontakten til søskende og familie.

Alligevel er der ikke umiddelbart anledning til, at familien i den kommende tid drager permanent hjem til Danmark.

Men det er dog noget, som astronauten drømmer om i fremtiden.

- Så længe jeg arbejder for ESA, kommer vi ikke tilbage til Danmark. Men jeg kan sagtens forestille mig, at vi på et tidspunkt vender hjem. Det kunne jeg godt tænke mig, men jeg ved ikke, hvornår det bliver, siger han og indskyder:

- Vi har sommerhus i Danmark og er hjemme hver sommer for også at give børnene et tilhørsforhold til Danmark. Danmark føles stadig som hjem.

Når familien vender tilbage til Danmark hen over sommeren, så er der allerede planer i kalenderen.

Ingen af dem har nemlig set "Elio" endnu.

/ritzau/

Læs Mere >>

Cardiff, 04/07/2025 - 20:33

Oasis-brødre genforenes på scenen i Wales efter 16 års koncertpause

Suzanne Plunkett/Reuters

Liam og Noel Gallagher har lagt stridsøksen på hylden og trækker titusindvis af fans til turnéstart i Wales.

For første gang i 16 år går brødrene Liam og Noel Gallagher fra rockbandet Oasis fredag aften på scenen sammen.

Den musikalske genforening sker på Principality Stadium i Wales' hovedstad, Cardiff, hvor Oasis tager hul på sin genforeningsturné.

Dagen igennem har titusindvis af forventningsfulde Oasis-fans fyldt gaderne i byen, skriver det britiske medie BBC.

Det britiske band, der især er kendt for hits som "Wonderwall" og "Don't look back in anger", går ifølge koncertprogrammet på scenen klokken 20.15 lokal tid - klokken 21.15 dansk tid.

Et par timer før deres optræden begyndte Gallagher-brødrenes fans at fylde Principality Stadium, som har plads til op til 74.500 koncertgæster.

Nyhedsbureauet AFP har talt med flere fans, der er kommet langvejs fra for at opleve Oasis på scenen igen.

- Det bliver livsomvæltende, siger 39-årige Omar Llama, der er rejst fra Mexico til Wales for at se og høre Gallagher-brødrene.

En anden fan, der har krydset Atlanten, er 31-årige Mark Cassidy fra New York, som er rejst til Storbritannien sammen med en ven.

- Vi er super spændte. Det er en perfekt dag til det, siger Mark Cassidy og hentyder til, at solen dagen igennem har skinnet over Cardiff.

Oasis blev dannet i 1991, og i 2009 blev bandet opløst som følge af personlige og professionelle uoverensstemmelser.

De efterfølgende år optrådte Liam og Noel Gallagher hver for sig, og aldrig sammen.

I en udtalelse forud for genforeningsturnéen forklarede de, at deres genforening er sket som følge af en "gradvis erkendelse af, at tiden er inde".

Koncerten i Cardiff er den første af 41 koncerter, som Oasis skal spille på sin turné. Lørdag spiller bandet igen i Cardiff og derefter fortsætter turnéen i Manchester, London, Edinburgh i Skotland og Dublin i Irland.

Efter Storbritannien og Irland spiller Oasis i Canada, USA, Mexico, Sydkorea, Japan, Australien, Argentina, Chile og Brasilien.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/07/2025 - 10:00

FAKTA: Det bør du huske før afrejse

* Tjek dine forsikringsvilkår i god tid inden afrejse.

* Kontakt dit rejseforsikringsselskab, hvis du har været syg, behandlet eller har ændret medicin inden for de sidste to måneder før afrejse.

* Husk, at det er ikke din læge, men dit forsikringsselskab, der skal give en medicinsk forhåndsgodkendelse.

Kilde: Forsikring & Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/07/2025 - 10:00

Syg før ferien? Så skal du have grønt lys fra din rejseforsikring

Clara Margais/Ritzau Scanpix

Uden en medicinsk forhåndsgodkendelse fra forsikringsselskabet før afrejse risikerer du, at rejseforsikringen ikke dækker ved forværring af sygdom eller skade.

Feriesæsonen er over os, og mange danskere pakker kufferten for at rejse til udlandet. Det kan som bekendt være en fordel at have en rejseforsikring, så du er dækket, hvis du skulle blive akut syg eller komme til skade på ferien.

Men hvis du inden for de sidste to måneder før din rejse har været syg eller i behandling, skal du være særlig opmærksom, da det kan påvirke, hvordan din rejseforsikring dækker.

Det fortæller Anne Garde Slothuus, der er er forsikringsekspert i Forsikringsoplysningen under brancheorganisationen Forsikring og Pension.

- Hvis man har haft en behandlingskrævende skade eller sygdom og halvanden måned senere skal på sommerferie, skal man lige huske at få en medicinsk forhåndsgodkendelse, siger hun og uddyber:

- Den er sædvanligvis ikke besværlig at få, men mange glemmer det simpelthen. Og det kan have store økonomiske konsekvenser, hvis man glemmer at udfylde den.

Medicinsk forhåndsgodkendelse kaldes også en forhåndsvurdering og betyder, at dit forsikringsselskab på forhånd skal vurdere, om din sygdom eller skade er stabil nok til, at du kan rejse.

Denne godkendelse er nødvendig for, at du kan være dækket af din rejseforsikring.

- Hvis man undlader at udfylde en forhåndsgodkendelse før afrejse, er udgangspunktet, at forsikringsselskaberne i de fleste tilfælde vil afvise at dække eventuelle udgifter, hvis en sygdom eller skade forværres på rejsen, siger Anne Garde Slothuus.

Det er vigtigt at understrege, tilføjer hun, at det kun er sygdomme eller skader, man har fået behandling for inden for de seneste to måneder, der eventuelt kan være undtaget fra forsikringens dækning.

- Alt andet vil stadig være dækket. Har man for eksempel fået en ny hofte, men bliver smittet med en virus under ferien, dækker forsikringen stadig behandlingen af virussen, siger hun.

Også Trygs rejseskadedirektør Janus Egelund Larsen siger, at det er vigtigt at sikre, at du er rask nok til at rejse.

- Forsikringen dækker nemlig ikke eksisterende sygdomme eller skader, som er opstået før din rejse, siger han.

Du kan typisk udfylde en formular eller en onlinetest på dit forsikringsselskabs hjemmeside og få en vurdering af, om rejseforsikringen dækker.

Ifølge Janus Egelund Larsen har alder tidligere haft betydning, men sådan er det ikke længere.

- Vi oplever engang imellem, at vores ældre kunder ringer ind og er i tvivl om, hvorvidt de skal tage testen, fordi de er over 80 år, siger han og uddyber:

- Men det krav blev fjernet for år tilbage. Så man kan roligt sætte kursen sydpå, så længe man har tjekket, at man har en gyldig rejseforsikring.

Når du udfylder en medicinsk forhåndsgodkendelse, er det ikke en garanti for, at forsikringen dækker.

Har du for nylig været i behandling for en sygdom eller lidelse, kan forsikringsselskabet vurdere, at netop den ikke er dækket på rejsen.

- Så rejser man altså på eget ansvar, siger Anne Garde Slothuus og fortsætter:

- Forsikringsselskabet kan også vurdere risikoen ud fra, hvilken type ferie man skal på. Har man for eksempel fået en ny hofte, vil en skiferie være mere risikabel end en badeferie. Det vil dog altid være en konkret vurdering i den enkelte situation.

Hun anbefaler, at du udfylder en medicinsk forhåndsgodkendelse, inden du bestiller eller betaler din rejse, hvis du har været syg, er kommet til skade eller på anden måde været i behandling inden for de seneste to måneder før afrejse.

Ellers kan det nemlig få betydning for, om en afbestillingsforsikring dækker, hvis du skulle blive for syg til at tage afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek