Kyiv, 18/04/2026 - 17:12
Flere personer dræbt i skudepisode i Kyiv
Ifølge Kyivs borgmester er der en specialaktion i gang for at pågribe en mand, der åbnede ild i hovedstaden.
Af: /ritzau/
Flere personer er dræbt, efter en person har åbnet ild i Ukraines hovedstad, Kyiv.
Det oplyser byens borgmester, Vitalij Klitsjko, ifølge AFP.
Politiet jagter den formodede gerningsperson, lyder det.
Ifølge borgmesteren er der en specialaktion i gang for at pågribe den mand, der åbnede ild.
Han befinder sig i øjeblikket i et supermarked, skriver borgmesteren i et opslag på Telegram, melder det ukrainske medie Kyiv Independent.
- Ifølge de første meldinger kan der også høres skud inde i supermarkedet, skriver borgmesteren.
Det er endnu uklart, hvad de nærmere omstændigheder omkring skyderiet er, men ifølge det ukrainske medie finder hændelsen sted i Holosijivskyj-distriktet i den sydvestlige del af Kyiv.
De præcise antal af dræbte er ligeledes uklart. Flere personer meldes også såret, herunder ét barn, oplyser borgmesteren.
/ritzau/




