Valgobservatørerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har i senere år kritiseret ungarske valg for at favorisere den ungarske regering.

Flere valg har været præget af ulige vilkår, har OSCE tidligere sagt.

Imens har premierminister Viktor Orbán selv rost landets "meget stærke" demokrati og erklæret, at han går ind for politisk konkurrence.

Her er flere organisationer og analytikeres kritikpunkter:

* Mediekontrol:

Mange uafhængige medier er lukket ned, siden Orbán vendte tilbage til magten i 2010. Flere andre er blevet købt af allierede af premierministeren.

Pressefrihedsorganisationen Journalister Uden Grænser (RSF) anslår, at 80 procent af Ungarns presse kontrolleres af "oligarker" med forbindelse til regeringskoalitionen. Statslige annoncemidler går næsten udelukkende til de medier.

Et studie fra den liberale tænketank Republikon Institute har fundet, at premierminister Viktor Orbán blev fremstillet positivt 95 procent af tiden i hovednyhedsudsendelsen på den offentlige tv-kanal. Imens gjorde det omvendte sig gældende for hans hovedudfordrer, Peter Magyar.

Regeringen har afvist, at den blander sig i mediernes arbejde.

* Adgang til statslige midler:

Orbán beskyldes for at bruge statslige midler i kampen for at blive genvalgt. Imens siger regeringen, at den har pligt til at informere om emner - selv når der er valgkamp.

I tiden op til valget har Orbáns parti brugt flere statslige kontaktdatabaser - blandt andet skattemyndighederne - til at sprede kampagnebudskaber.

Der har også været en skattefinansieret mediekampagne med Ukraine-kritiske holdninger og plakater med Orbáns ansigt, hvor han opfordrer ungarerne til at "stå sammen".

* Fordele i valgsystemet og optegning af valgkredse:

Selv om Orbáns Fidesz skulle tabe med tre-fire procent i den samlede optælling, kan ændringer i valgsystemet, som blev gennemført i 2011, og efterfølgende nyoptegninger af valgkredse ifølge analytikere betyde, at han bevarer et flertal i parlamentet.

Et punkt, der ofte fremhæves, er, at Orbáns regering har givet etniske ungarere, der bor i udlandet - mange af dem i nabolande - ret til statsborgerskab. De kan stemme på partilister per brev. Langt størstedelen af dem støtter Orbán, og mange af dem er glade for den statsborgerskabslov, der blev indført under Orbán i 2010.

Imens skal ungarske emigranter - altså personer, der er udrejst, men stadig står registreret med en ungarsk adresse - møde op ved en officiel ungarsk repræsentation og stemme. Den gruppe ses traditionelt som kritisk over for Orbán.

/ritzau/AFP