Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/07/2024 - 09:00

Kend forskel på tre typer af hovedpine

Der, hvor du har ondt i hovedet, siger noget om, hvad det er for en hovedpinetype, du lider af. Men der er også andre symptomer at holde øje med, siger ekspert.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

De fleste har nok prøvet at have en mild hovedpine, fordi de ikke har fået nok søvn, har drukket for meget alkohol eller ikke har spist og drukket nok i løbet af dagen.

Men der findes også typer af hovedpine, som kan være meget smertefulde og tilbagevendende, og som du kan få behandling for.

Sådan lyder det fra professor Messoud Ashina, der er leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine og overlæge på Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup.

- Det er ikke rart at gå rundt med tilbagevendende hovedpine uden behandling i lang tid. Især fordi vi har gode og effektive behandlingsmuligheder, så det ikke behøver at være et betydeligt handicap i din hverdag, siger han og peger på, at man især har gode behandlingsmuligheder for migræne.

Ifølge rapporten "Danskernes sundhed 2023" fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har 16,6 procent af danskerne migræne eller hyppig hovedpine. Det svarer til mere end 800.000 personer.

Selv om flere danskere lider af hyppig hovedpine, er det ikke alle, der opsøger lægehjælp.

Nationalt Videnscenter for Hovedpine har i en undersøgelse spurgt personer med migræne, hvor hovedpine er en belastning i hverdagen, hvornår de har søgt læge.

- Vi fandt ud af, at omkring 20 procent, som sagde, at hovedpine var en belastning for deres hverdag, ikke havde konsulteret en læge, siger Messoud Ashina.

Op til 15 procent konsulterede først en læge mere end fem år efter.

Der findes mange typer af hovedpine, men overlægen peger her på de primære, som er vigtige at kende symptomerne på.

1) Migræne.

Migræne er en af de mest udbredte hovedpinesygdomme i Danmark.

Hovedpinen opleves oftest som en pulserende eller dunkende smerte i den ene side af hovedet.

- Men det er ikke unormalt, at det også fylder på begge sider af hovedet, siger Messoud Ashina og peger på, at migrænen ofte også er ledsaget af andre symptomer som kvalme og lyd- og lysoverfølsomhed.

Et migræneanfald kan vare få timer og op til tre døgn og rammer hyppigere yngre kvinder.

2) Klyngehovedpine.

Som navnet antyder, kommer anfaldene for klyngehovedpine i klynger, hvor der ofte er lange symptomfri perioder imellem, mens nogle også lever med hovedpinesygdommen uden lange anfaldsfrie perioder.

Hovedpinen opleves ofte som en voldsom og stikkende fornemmelse omkring eller bagved det ene øje.

- Ofte går patienter til øjenlæge, fordi de tror, at de har problemer med øjet. Nogle gange føles det som smerte i kæben, og så går folk til tandlægen, siger Messoud Ashina.

- Nogle gange forveksles klyngehovedpine med migræne, fordi migræne også kan sætte sig og gøre ondt omkring øjet, men det føles anderledes. Det understreger, at det er vigtigt med et godt samarbejde med lægen om at få stillet den rigtige diagnose, siger han.

Klyngehovedpinen er mere kortvarig og aftager efter en halv til en hel time.

- Derudover gør klyngehovedpine dig også rastløs, din næse kan løbe, og dit øjenlåg kan hænge. Migræne varer i længere tid, og du ligger ofte i sengen og skal have slukket for alt, påpeger overlægen.

3) Spændingshovedpine.

Spændingshovedpinen skyldes ofte muskelspændinger i hals, nakke og skuldre. Nogle klarer det med smertestillende håndkøbsmedicin, mens det for andre sker så hyppigt, at det forringer livskvaliteten og derfor kræver behandling.

- Hovedpinen opleves på begge sider ofte som en trykkende fornemmelse i panden og tindingerne. Det er sjældent, at den kun er i den ene side af hovedet, siger Messoud Ashina.

Et anfald kan vare fra en halv time, men for nogle er det en kronisk tilstand.

/ritzau fokus/

København, 16/10/2025 - 13:34

Filmfolk og cykelvenner tog afsked med Jørgen Leth i gul kiste

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth blev torsdag bisat fra Garnisonskirken i København.

Efter årelange venskaber mødte de tidligere cykelryttere Jesper Skibby, Rolf Sørensen og Brian Holm op for at sige et sidste farvel til Jørgen Leth i Garnisonskirken i København.

Det var herfra den 88-årige forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth blev bisat torsdag middag.

Allerede en time inden var gæster drypvist begyndt at møde op i kirken, hvor der er plads til mellem 650 og 700 personer.

Der var en stor repræsentation fra film- og cykelbranchen ved bisættelsen af Jørgen Leth, der brugte en stor del af sit liv i netop de to brancher.

Det gjaldt blandt andre filminstruktørerne Anders Thomas Jensen, Thomas Vinterberg og Anders Refn.

De to førstnævnte mødte op sammen med skuespilleren Mads Mikkelsen.

Inden gæsterne begyndte at komme, ankom Jørgen Leths kiste, der er dekoreret af den danske kunstner John Kørner i gul, blå, hvid og rød, til kirken på Sankt Annæ Plads i København.

Foruden "Jørgen" stående for enden af kisten, har Kørner også malet en cykelrytter på den farverige kiste, der er domineret af den gule farve, som mange forbinder med førertrøjen i Tour de France.

Det var tidligere provst fra Holmens Kirke Ejgil Bank Olesen, der stod for bisættelsen.

Her blev der sunget fem salmer. Det var blandt andet salmerne "Dejlig er jorden", "Se nu stiger solen" og "Op, al den ting, som Gud har gjort".

Jørgen Leth, der særligt var kendt i offentligheden for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France, døde 29. september efter kort tids sygdom.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90'erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske" fra 2005.

Formuleringen "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret." om hans forhold til en ung haitiansk pige, var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede sendefladen med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

Jørgen Leth har instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb - blandt andet "Stjernerne og vandbærerne" om Giro d'Italia og "En forårsdag i helvede" om Paris-Roubaix.

I 1993 stod han også bag dokumentaren "Michael Laudrup - en fodboldspiller". Leth har i alt instrueret og skrevet over 40 spille- og dokumentarfilm.

I juni 2025 udkom digtsamlingen "Zombie", der er udgivet af forlaget Gyldendal.

Netop dét forlag er også en del af Jørgen Leths sidste rejse. For efter bisættelsen vil Leth blive mindet med gravøl hos forlaget Gyldendal.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/10/2025 - 13:26

Mikkel Hansen kronrager sig som støtte til Knæk Cancer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

- At lade håret falde er min måde at vise, at vi står sammen mod kræft, siger landsholdslegenden Mikkel Hansen til TV 2.

Mikkel Hansen er ud over en glorværdig karriere på håndboldlandsholdet kendt for sit lange, karakteristiske hår - ofte sammen med et lige så karakteristisk pandebånd.

Men nu ryger lokkerne - den ene tot efter den anden - i den gode sags tjeneste.

I uge 43 afholdes Knæk Cancer-kampagnen. Det er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TV 2.

I en video offentliggjort af TV 2 ser man Mikkel Hansen i selskab med en hårtrimmer.

- Det er vigtigt for mig at støtte op om en sag, der berører så mange. Kræft rammer ikke kun den, der bliver syg, men hele familien og alle omkring, siger Mikkel Hansen til TV 2 og fortsætter:

- Min far blev selv ramt af kræft. Heldigvis har han det godt i dag. At lade håret falde er min måde at vise, at vi står sammen mod kræft, siger Mikkel Hansen til TV 2.

"Knæk Cancer" kulminerer 25. oktober, når TV 2 afholder det store indsamlingsshow "Knæk Cancer - et show for sagen" direkte fra Royal Stage i Hillerød.

Sidste år blev der samlet flere end 138 millioner kroner ind i forbindelse med "Knæk Cancer".

Ifølge Kræftens Bekæmpelse får omkring 130 danskere en kræftdiagnose hver dag.

Næsten 400.000 mennesker i Danmark har enten kræft eller har haft det tidligere.

Selv om Mikkel Hansens nu afklippede lokker ikke er gyldne, er der stadig noget gyldent over Mikkel Hansen.

Han er tredobbelt verdensmester og har vundet OL to gange med håndboldlandsholdet.

Med dem har han også vundet EM og flere sølvmedaljer ved OL.

Han er tre gange blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller af Det Internationale Håndboldforbund (IHF).

Mikkel Hansen stoppede sin karriere i sommeren 2024 med olympisk guld efter en overbevisende OL-finalesejr over Tyskland.

Nu turnerer han rundt uden harpiks på fingrene og fortæller om karrieren, der tog ham til Svendborg, Barcelona, København, Paris og Aalborg.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/10/2025 - 10:00

FAKTA: Kål er billigt, alsidigt og booster sundheden

* Der dyrkes over ti forskellige kålsorter i Danmark. Nogle af de mest populære er hvidkål, spidskål, rødkål, grønkål, rosenkål, blomkål og savoykål.

* Et helt spidskål koster typisk under 20 kroner og kan række til flere måltider.

* Kål er fyldt med fibre, der er godt for tarmen og fordøjelsen - og holder dig mæt i lang tid.

* Indeholder stoffer, der styrker immunforsvaret og har evidens for at kunne modvirke kræft.

* Kål dyrkes lokalt og kan købes friskt stort set hele året.

* Drop kogningen, og prøv i stedet at grille, stege eller bage kålen for at udnytte potentialet. Du kan marinere kålen på forhånd eller bruge den som ingrediens i salater eller pesto.

Kilde: Mette Løvbom og Lars Ove Dragsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/10/2025 - 10:00

Brug kål som alternativ til kød og let presset på pengepungen

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kål findes i mange forskellige former og farver, og dette efterår kan du udforske masser af sunde og nærende retter og samtidig skære ned på kødet.

Kål i kogt eller stuvet form er måske ikke den mest sexede slagplan til aftensmaden.

Men hvis du tænker lidt ud af boksen, kan efterårets fiberbombe åbne for en sand skattekiste af sunde og sprøde retter, der ovenikøbet kan spare dig penge.

Det forklarer Mette Løvbom, der er kok, kogebogsforfatter og stifter af madsiden Salattøsen.dk.

- Kål er en meget billigere råvare end kød, og du kan få fat i det hele året rundt. Der er mere end ti forskellige kålsorter, der er dyrket lokalt, hvilket vil sige, at vejen fra jord til bord også er kortere.

- Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at kål har mere potentiale end kød, hvis du arbejder med de fem grundsmage på samme måde som med kødretter, siger hun.

De fem grundsmage er betegnelsen for de smagstyper, tungen kan registrere. Altså salt, sødt, surt, bittert og umami.

- Du kan sagtens pirre din smagssans og sætte gang i flere af dem på samme tid, siger Mette Løvbom og fortsætter:

- Jeg starter som regel min dag med en kæmpe kålsalat med nødder, frugt, noget varmrøget laks og et æg, der er toppet op med en lækker vinaigrette. Det holder mig mæt og tilpas i flere timer.

Der findes ingen fast opskrift på, hvilken type kål du skal bruge. Prøv dig frem, og find din favoritkombination.

Og det er faktisk slet ikke så indviklet igen, mener Mette Løvbom.

- Kål er en meget mere nuanceret råvare end som så. Du kan tilberede det på så mange forskellige måder, og så er det helt suverænt som erstatning til forarbejdede kulhydrater.

- Den er en af de sundeste og mest alsidige ingredienser, man kan finde, siger hun.

Kålen shiner for alvor, når den grilles, steges eller bages. Hun forklarer, at de tilberedningsmetoder bedst bevarer smag og tekstur frem for, hvis du vælger at koge den.

- Jeg husker tydeligt den lidt fesne lugt i entréen, når jeg kom hjem fra skole som barn. Duften af skamkogt rosenkål glemmer man aldrig.

- I dag tilbereder jeg som regel rosenkål ved at stege, grille eller bage den i lidt god olivenolie. Ellers marinerer jeg den i en klassisk olie/eddike-dressing. Det kan omvende selv de mest krakilske rosenkål-hadere, siger Mette Løvbom.

Og kålen vinder ikke kun på smag, men også på sundhed, fortæller Lars Ove Dragsted, der er professor på Institut for Ernæring og Sundhed på Københavns Universitet.

- Kål er sundt, fordi det er specielt rigt på fibre, som især er godt for tarmen. Det hjælper også både hjerne, nyrer og lever, fordi det hjælper tarmbakterierne til at producere nogle stoffer, der gør, at organerne taler bedre sammen.

- Derudover er det godt at spise kål, fordi det er med til at styrke kroppens forsvar mod giftstoffer. Det indeholder nogle stoffer, som kroppen tror, at den skal forsvare sig imod, hvilket får den til at producere flere forsvarsenzymer, som kan gøre dig mere resistent over for giftstoffer i mad og miljø, siger han.

Lars Ove Dragsted fortæller desuden, at der er stærk evidens for, at kål har hæmmende virkning over for kræft.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek