Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/07/2024 - 09:00

Kend forskel på tre typer af hovedpine

Der, hvor du har ondt i hovedet, siger noget om, hvad det er for en hovedpinetype, du lider af. Men der er også andre symptomer at holde øje med, siger ekspert.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

De fleste har nok prøvet at have en mild hovedpine, fordi de ikke har fået nok søvn, har drukket for meget alkohol eller ikke har spist og drukket nok i løbet af dagen.

Men der findes også typer af hovedpine, som kan være meget smertefulde og tilbagevendende, og som du kan få behandling for.

Sådan lyder det fra professor Messoud Ashina, der er leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine og overlæge på Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup.

- Det er ikke rart at gå rundt med tilbagevendende hovedpine uden behandling i lang tid. Især fordi vi har gode og effektive behandlingsmuligheder, så det ikke behøver at være et betydeligt handicap i din hverdag, siger han og peger på, at man især har gode behandlingsmuligheder for migræne.

Ifølge rapporten "Danskernes sundhed 2023" fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har 16,6 procent af danskerne migræne eller hyppig hovedpine. Det svarer til mere end 800.000 personer.

Selv om flere danskere lider af hyppig hovedpine, er det ikke alle, der opsøger lægehjælp.

Nationalt Videnscenter for Hovedpine har i en undersøgelse spurgt personer med migræne, hvor hovedpine er en belastning i hverdagen, hvornår de har søgt læge.

- Vi fandt ud af, at omkring 20 procent, som sagde, at hovedpine var en belastning for deres hverdag, ikke havde konsulteret en læge, siger Messoud Ashina.

Op til 15 procent konsulterede først en læge mere end fem år efter.

Der findes mange typer af hovedpine, men overlægen peger her på de primære, som er vigtige at kende symptomerne på.

1) Migræne.

Migræne er en af de mest udbredte hovedpinesygdomme i Danmark.

Hovedpinen opleves oftest som en pulserende eller dunkende smerte i den ene side af hovedet.

- Men det er ikke unormalt, at det også fylder på begge sider af hovedet, siger Messoud Ashina og peger på, at migrænen ofte også er ledsaget af andre symptomer som kvalme og lyd- og lysoverfølsomhed.

Et migræneanfald kan vare få timer og op til tre døgn og rammer hyppigere yngre kvinder.

2) Klyngehovedpine.

Som navnet antyder, kommer anfaldene for klyngehovedpine i klynger, hvor der ofte er lange symptomfri perioder imellem, mens nogle også lever med hovedpinesygdommen uden lange anfaldsfrie perioder.

Hovedpinen opleves ofte som en voldsom og stikkende fornemmelse omkring eller bagved det ene øje.

- Ofte går patienter til øjenlæge, fordi de tror, at de har problemer med øjet. Nogle gange føles det som smerte i kæben, og så går folk til tandlægen, siger Messoud Ashina.

- Nogle gange forveksles klyngehovedpine med migræne, fordi migræne også kan sætte sig og gøre ondt omkring øjet, men det føles anderledes. Det understreger, at det er vigtigt med et godt samarbejde med lægen om at få stillet den rigtige diagnose, siger han.

Klyngehovedpinen er mere kortvarig og aftager efter en halv til en hel time.

- Derudover gør klyngehovedpine dig også rastløs, din næse kan løbe, og dit øjenlåg kan hænge. Migræne varer i længere tid, og du ligger ofte i sengen og skal have slukket for alt, påpeger overlægen.

3) Spændingshovedpine.

Spændingshovedpinen skyldes ofte muskelspændinger i hals, nakke og skuldre. Nogle klarer det med smertestillende håndkøbsmedicin, mens det for andre sker så hyppigt, at det forringer livskvaliteten og derfor kræver behandling.

- Hovedpinen opleves på begge sider ofte som en trykkende fornemmelse i panden og tindingerne. Det er sjældent, at den kun er i den ene side af hovedet, siger Messoud Ashina.

Et anfald kan vare fra en halv time, men for nogle er det en kronisk tilstand.

/ritzau fokus/

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

Julekalenderskurk: Jeg er en kærlig far

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sebastian Jessen gør det modsatte af, hvad han lærte af sin far, når han spiller skurken, Holger, i årets TV 2-julekalender.

Det kan volde selv den bedste far problemer at balancere arbejdet med privatlivet - især, når man pønser på at få magten over naturens magiske kræfter.

Sådan forholder det sig for skuespiller Sebastian Jessens skurkekarakter, Holger, i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Holger er en succesfuld opdagelsesrejsende og forfatter, og datteren, Celine, lider under farens travle arbejdsliv.

Sebastian Jessen, der har medvirket i en lang række film og tv-serier, har selv et stort fokus på at være en tilstedeværende far.

- Jeg tror, jeg er en kærlig far. Det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det betyder meget for mig.

- Når jeg ikke har arbejde, så er jeg meget hjemme og står for at hente og aflevere børnene, fortæller den 39-årige julekalenderstjerne, der har to sønner på henholdsvis 11 og seks år.

Inspirationen og evnen til at være en god forælder har Sebastian Jessen blandt andet fra sin egen far.

- Han var en super sød, behagelig og kærlig far, der ikke var bange for at give kys og kram og sige, at han elskede en. Det ligger ikke fjernt for mig også at give det til mine drenge, fortæller skuespilleren, der ud over sine tv-optrædener også er kendt fra film i Anja og Viktor-serien, "Toscana" og "Den skaldede frisør".

Karakteren Holger har en endnu mørkere side end blot at være en fraværende far - han forsøger blandt andet at kontrollere naturens kræfter ved at fange skovens magiske væsner.

Men spørger man Sebastian Jessen, er Holger mere nuanceret end den gængse julekalenderskurk.

- Han er ikke klassisk ond, vil jeg mene. Jeg synes, jeg har prøvet at vise nogle bløde og medmenneskelige sider også.

Julekalenderstjernen har måttet tage en snak med sine sønner, så de var klar til opmærksomheden i december.

- Jeg har prøvet at forberede dem på det her over noget tid. Prøvet at sige til dem, at det godt kan være, at de vil opleve, at deres venner vil kigge lidt underligt på far, når jeg afleverer dem, og at der måske vil være nogle spørgsmål, fortæller han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek