Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/07/2024 - 09:00

Kend forskel på tre typer af hovedpine

Der, hvor du har ondt i hovedet, siger noget om, hvad det er for en hovedpinetype, du lider af. Men der er også andre symptomer at holde øje med, siger ekspert.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

De fleste har nok prøvet at have en mild hovedpine, fordi de ikke har fået nok søvn, har drukket for meget alkohol eller ikke har spist og drukket nok i løbet af dagen.

Men der findes også typer af hovedpine, som kan være meget smertefulde og tilbagevendende, og som du kan få behandling for.

Sådan lyder det fra professor Messoud Ashina, der er leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine og overlæge på Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup.

- Det er ikke rart at gå rundt med tilbagevendende hovedpine uden behandling i lang tid. Især fordi vi har gode og effektive behandlingsmuligheder, så det ikke behøver at være et betydeligt handicap i din hverdag, siger han og peger på, at man især har gode behandlingsmuligheder for migræne.

Ifølge rapporten "Danskernes sundhed 2023" fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har 16,6 procent af danskerne migræne eller hyppig hovedpine. Det svarer til mere end 800.000 personer.

Selv om flere danskere lider af hyppig hovedpine, er det ikke alle, der opsøger lægehjælp.

Nationalt Videnscenter for Hovedpine har i en undersøgelse spurgt personer med migræne, hvor hovedpine er en belastning i hverdagen, hvornår de har søgt læge.

- Vi fandt ud af, at omkring 20 procent, som sagde, at hovedpine var en belastning for deres hverdag, ikke havde konsulteret en læge, siger Messoud Ashina.

Op til 15 procent konsulterede først en læge mere end fem år efter.

Der findes mange typer af hovedpine, men overlægen peger her på de primære, som er vigtige at kende symptomerne på.

1) Migræne.

Migræne er en af de mest udbredte hovedpinesygdomme i Danmark.

Hovedpinen opleves oftest som en pulserende eller dunkende smerte i den ene side af hovedet.

- Men det er ikke unormalt, at det også fylder på begge sider af hovedet, siger Messoud Ashina og peger på, at migrænen ofte også er ledsaget af andre symptomer som kvalme og lyd- og lysoverfølsomhed.

Et migræneanfald kan vare få timer og op til tre døgn og rammer hyppigere yngre kvinder.

2) Klyngehovedpine.

Som navnet antyder, kommer anfaldene for klyngehovedpine i klynger, hvor der ofte er lange symptomfri perioder imellem, mens nogle også lever med hovedpinesygdommen uden lange anfaldsfrie perioder.

Hovedpinen opleves ofte som en voldsom og stikkende fornemmelse omkring eller bagved det ene øje.

- Ofte går patienter til øjenlæge, fordi de tror, at de har problemer med øjet. Nogle gange føles det som smerte i kæben, og så går folk til tandlægen, siger Messoud Ashina.

- Nogle gange forveksles klyngehovedpine med migræne, fordi migræne også kan sætte sig og gøre ondt omkring øjet, men det føles anderledes. Det understreger, at det er vigtigt med et godt samarbejde med lægen om at få stillet den rigtige diagnose, siger han.

Klyngehovedpinen er mere kortvarig og aftager efter en halv til en hel time.

- Derudover gør klyngehovedpine dig også rastløs, din næse kan løbe, og dit øjenlåg kan hænge. Migræne varer i længere tid, og du ligger ofte i sengen og skal have slukket for alt, påpeger overlægen.

3) Spændingshovedpine.

Spændingshovedpinen skyldes ofte muskelspændinger i hals, nakke og skuldre. Nogle klarer det med smertestillende håndkøbsmedicin, mens det for andre sker så hyppigt, at det forringer livskvaliteten og derfor kræver behandling.

- Hovedpinen opleves på begge sider ofte som en trykkende fornemmelse i panden og tindingerne. Det er sjældent, at den kun er i den ene side af hovedet, siger Messoud Ashina.

Et anfald kan vare fra en halv time, men for nogle er det en kronisk tilstand.

/ritzau fokus/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek