Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/07/2024 - 09:00

Kend forskel på tre typer af hovedpine

Der, hvor du har ondt i hovedet, siger noget om, hvad det er for en hovedpinetype, du lider af. Men der er også andre symptomer at holde øje med, siger ekspert.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

De fleste har nok prøvet at have en mild hovedpine, fordi de ikke har fået nok søvn, har drukket for meget alkohol eller ikke har spist og drukket nok i løbet af dagen.

Men der findes også typer af hovedpine, som kan være meget smertefulde og tilbagevendende, og som du kan få behandling for.

Sådan lyder det fra professor Messoud Ashina, der er leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine og overlæge på Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup.

- Det er ikke rart at gå rundt med tilbagevendende hovedpine uden behandling i lang tid. Især fordi vi har gode og effektive behandlingsmuligheder, så det ikke behøver at være et betydeligt handicap i din hverdag, siger han og peger på, at man især har gode behandlingsmuligheder for migræne.

Ifølge rapporten "Danskernes sundhed 2023" fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har 16,6 procent af danskerne migræne eller hyppig hovedpine. Det svarer til mere end 800.000 personer.

Selv om flere danskere lider af hyppig hovedpine, er det ikke alle, der opsøger lægehjælp.

Nationalt Videnscenter for Hovedpine har i en undersøgelse spurgt personer med migræne, hvor hovedpine er en belastning i hverdagen, hvornår de har søgt læge.

- Vi fandt ud af, at omkring 20 procent, som sagde, at hovedpine var en belastning for deres hverdag, ikke havde konsulteret en læge, siger Messoud Ashina.

Op til 15 procent konsulterede først en læge mere end fem år efter.

Der findes mange typer af hovedpine, men overlægen peger her på de primære, som er vigtige at kende symptomerne på.

1) Migræne.

Migræne er en af de mest udbredte hovedpinesygdomme i Danmark.

Hovedpinen opleves oftest som en pulserende eller dunkende smerte i den ene side af hovedet.

- Men det er ikke unormalt, at det også fylder på begge sider af hovedet, siger Messoud Ashina og peger på, at migrænen ofte også er ledsaget af andre symptomer som kvalme og lyd- og lysoverfølsomhed.

Et migræneanfald kan vare få timer og op til tre døgn og rammer hyppigere yngre kvinder.

2) Klyngehovedpine.

Som navnet antyder, kommer anfaldene for klyngehovedpine i klynger, hvor der ofte er lange symptomfri perioder imellem, mens nogle også lever med hovedpinesygdommen uden lange anfaldsfrie perioder.

Hovedpinen opleves ofte som en voldsom og stikkende fornemmelse omkring eller bagved det ene øje.

- Ofte går patienter til øjenlæge, fordi de tror, at de har problemer med øjet. Nogle gange føles det som smerte i kæben, og så går folk til tandlægen, siger Messoud Ashina.

- Nogle gange forveksles klyngehovedpine med migræne, fordi migræne også kan sætte sig og gøre ondt omkring øjet, men det føles anderledes. Det understreger, at det er vigtigt med et godt samarbejde med lægen om at få stillet den rigtige diagnose, siger han.

Klyngehovedpinen er mere kortvarig og aftager efter en halv til en hel time.

- Derudover gør klyngehovedpine dig også rastløs, din næse kan løbe, og dit øjenlåg kan hænge. Migræne varer i længere tid, og du ligger ofte i sengen og skal have slukket for alt, påpeger overlægen.

3) Spændingshovedpine.

Spændingshovedpinen skyldes ofte muskelspændinger i hals, nakke og skuldre. Nogle klarer det med smertestillende håndkøbsmedicin, mens det for andre sker så hyppigt, at det forringer livskvaliteten og derfor kræver behandling.

- Hovedpinen opleves på begge sider ofte som en trykkende fornemmelse i panden og tindingerne. Det er sjældent, at den kun er i den ene side af hovedet, siger Messoud Ashina.

Et anfald kan vare fra en halv time, men for nogle er det en kronisk tilstand.

/ritzau fokus/

København, 10/12/2025 - 23:15

Humoren svigter i komedie om mandekamp mod kvindelig dominans

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Satiren rammer langtfra rent i Frederikke Aspöcks sorte komedie om kønsroller, mener anmeldere.

Der er for få gode grin i den nye komediefilm "Mand op!" fra instruktør Frederikke Aspöcks hånd.

Det mener en række anmeldere, som kvitterer med mellem to og fire stjerner ud af seks.

Filmen beskrives som en sort komedie om en gruppe mænd, der er frustrerede over, at kvinder i deres øjne har fået alt for meget magt i samfundet.

I løbet af filmen bliver deres mandekamp mere og mere voldsom, og temaet rammer noget i tidsånden, mener flere af anmelderne.

Men satiren rammer ikke rent, skriver Børsens anmelder, som giver filmen tre stjerner.

- Man griner ikke nok af de eskalerende handlinger, som de frustrerede mænd sætter i gang. De er gennemgående utroværdige, ligegyldige og uforstående.

Filmen ender med at sætte sig mellem to stole - satire og alvor - og svigter på begge fronter, lyder det fra Filmmagasinet Ekko. Her har anmelderen også givet tre stjerner til filmen, der får premiere torsdag.

Berlingske er helt nede på to stjerner.

- Komikken er fortvivlende lav, skriver avisens anmelder.

Mere tilfredse er man hos Politiken og Kristeligt Dagblad. Politiken kalder det modigt at stikke hånden ned i den hvepserede, som en diskussion om kønsroller kan være, mens Kristeligt Dagblad skriver, at filmen er et velkomment forsøg på at tale om et giftigt emne.

Men Kristeligt Dagblads anmelder bemærker også, at filmen mangler gode grin.

- Et langt stykke hen ad vejen er svagheden ved "Mand op!", at Frederikke Aspöck og Lars Husum virker mere interesseret i at debattere end i at være sjove. Filmen savner de to-tre-fire velorkestrerede scener, som løfter resten og kan sælge filmen til et bredt publikum, lyder det.

Lars Husum har skrevet manuskriptet til filmen. Det gjorde han også til Aspöcks komedie "De frivillige" om fængselsindsatte fra 2019, som fik en bedre medfart hos anmelderne.

I denne omgang er de ikke lige så imponerede af duoen, men til gengæld får Mikkel Boe Følsgaard, som spiller hovedrollen Rasmus, ros for sit skuespil.

/ritzau/

Læs Mere >>

Reykjavik, 10/12/2025 - 18:12

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek