Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Los Angeles, 15/09/2021 - 10:00

Prins Harry fylder 37: Kaster sig ud i helt nye udfordringer

Prins Harry har lagt livet som kongelig bag sig sammen med sin kone, hertuginde Meghan. Fremtiden byder blandt andet på børneprogrammer til Netflix fra prinsen.

Dominic Lipinski/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Han har det seneste år vakt global opsigt gentagne gange. Britiske prins Harry lever et liv langt væk fra Storbritannien og den kongelige familie, han er født ind i.

Den 15. september fylder han 37 år og kan se tilbage på et år fyldt med skelsættende begivenheder.

For prinsen har valgt at fortælle om livet bag slottets mure.

Det er noget, som går stik imod traditionerne hos den britiske kongefamilie.

Prins Harry arbejder på en "personlig og ærlig" bog om sit liv, lyder det fra forlaget Penguin Random House.

- Jeg skriver denne bog, ikke som den prins, jeg blev født, men som den mand, jeg er blevet, har prinsen udtalt gennem forlaget.

Prins Harry har tidligere vist, at han og hustruen hertuginde Meghan ikke vil skjule deres kritik af den kongelige familie.

I foråret var parret i alverdens medier efter deres interview med den amerikanske talkshowvært Oprah Winfrey.

Interviewet fandt sted i kølvandet på deres beslutning om at forlade kongehuset og slå sig ned i den amerikanske delstat Californien.

Undervejs fortalte prins Harry og hertuginde Meghan blandt andet om deres mistrivsel som kongelige.

Parret følte, at de i deres kamp mod tabloidpressen manglede støtte fra de andre familiemedlemmer.

Det var ikke den eneste afsløring, parret kom med i interviewet, som blev set af mere end 49 millioner mennesker.

Prinsen og hertuginden beskyldte et unavngivet medlem af kongehuset for racisme.

Det medførte spekulationer om, hvorvidt der er racisme i den kongelige familie. Noget, som det britiske kongehus har benægtet på det kraftigste.

Interviewet har medført kurrer på tråden mellem prins Harry og faren, prins Charles, samt hans storebror, 39-årige prins William.

Sidstnævnte har offentligt afvist beskyldningerne om racisme.

Det seneste år har dog ikke kun været præget af et opgør med den kongelige baggrund for prins Harry.

Prinsen er blevet far for anden gang.

I juni i år kom datteren Lilibet "Lili" Diana til verden - opkaldt efter dronning Elizabeth, - hvis kælenavn er Lilibet - og prins Harrys mor, prinsesse Diana.

Parret er i forvejen forældre til toårige prins Archie.

Prins Harry er modsat sin datter født flere tusind kilometer væk fra det solrige Californien. Han er født i London som den yngste søn af prins Charles, den britiske tronfølger, og prinsesse Diana.

Prins Harry var blot 12 år gammel, da han mistede sin mor, som omkom i en trafikulykke i Paris i 1997.

Året forinden var hun blevet skilt fra prins Charles efter et stormfuldt ægteskab.

Prins Harry har siden fortalt, hvordan han i teenageårene lukkede af for sine følelser, som han senere har fået bearbejdet hos en psykolog.

Efter sin mors død vendte prins Harry blikket mod en uddannelse i militæret.

Det bragte ham ad to omgange til missionen i Afghanistan, hvor prinsen var helikopterpilot.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at mine to udsendelser til Afghanistan har ændret retningen af mit liv, har han tidligere fortalt.

Efter udstationeringerne var prins Harry med til at få Invictus Games - et multisportsstævne for soldater og veteraner med psykiske eller fysiske skader - arrangeret.

Det var, før han mødte sin hustru, den amerikanske skuespiller Meghan Markle, som han giftede sig med i 2018.

To år senere valgte de to at rykke til Californien og til Los Angeles, hvor parret bor i et palæ i kystbyen Santa Barbara nord for byen.

Her er de i gang med at skabe deres eget, uafhængige liv.

Prins Harry har fået et job for den californiske konsulentvirksomhed BetterUp, hvor han skal skabe opmærksomhed om god mental sundhed.

Parret har også etableret et produktionsselskab, som skal skabe dokumentarer, spillefilm og børneprogrammer til Netflix.

/ritzau/

København, 27/11/2025 - 16:07

DR opruster korrespondentkorps med nye navne og lokationer

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Per Bang Thomsen bliver ny korrespondent i Norden, Matilde Kimer får ny base i Polen, Afrika-korrespondent flyttes, og så åbner DR fast kontor i Grønland.

DR sætter flere knappenåle på verdenskortet og øger den journalistiske tilstedeværelse i både nord, syd, øst og vest.

Et stærkere og mere strategisk placeret korrespondentkorps skal sikre endnu bedre dækning og forståelse af de globale forandringer, der former danskernes liv og samfund, lyder det fra DR i en pressemeddelelse.

- Fælles for alle de forandringer, vi foretager, er, at de skal sikre, at vi fortsat kan give danskerne en mangefacetteret og upartisk dækning af en foranderlig og uforudsigelig verden, forklarer konstitueret nyhedschef Kirsten Marie Svendsen i pressemeddelelsen.

DR's nuværende EU-analytiker, Per Bang Thomsen, bliver fra 1. marts mediets første Østersø- og Norden-korrespondent med base i Stockholm.

I foråret 2026 bliver Matilde Kimer Østeuropa-korrespondent med base i Polens hovedstad, Warszawa. Hun vil have hyppige ophold i Ukraine, tilføjer DR.

Til sommer vender DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hjem efter syv år i Sydafrika. I den forbindelse flytter DR stillingen til Nairobi i Kenya, hvor DR ser et nyt potentiale for at dække Afrikas vækst, udfordringer og tendenser, lyder det.

En ny korrespondent skal starte op der i slutningen af 2026.

Endelig fortsætter DR med at have et fast kontor i Grønland. Det vil blive bemandet af skiftende reportere.

Oprustningen øger DR's korrespondentkorps, der for nu består af 14 faste korrespondenter, der dækker forskellige steder i verden.

Blandt andet fra baser i Berlin, Bruxelles, Tyrkiet, Libanon, Kina, Brasilien og USA samt med et kontor i Ukraines hovedstad, Kyiv, som Matilde Kimer i øjeblikket dækker sammen med skiftende reportere, inden hun skifter stilling fra Rusland- og Ukraine-korrespondent til Østeuropa-korrespondent.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 16:03

Lunkne anmeldelser af sidste sæson af Stranger Things

Mike Blake/Reuters

Netflix har frigivet nye afsnit af hitserien "Stranger Things". Anmelderne er kun afmålt begejstrede.

Det er mere end ni år siden, at første sæson af Netflix-serien "Stranger Things" udkom, og snart er det slut.

De første fire afsnit af femte sæson blev frigivet natten til torsdag, og når ottende og sidste afsnit bliver tilgængeligt på årets sidste dag, kommer der ikke flere.

Og det er måske meget godt, hvis man skal dømme efter de første anmeldelser af de nye afsnit.

Serien, der emmer af mystik, spænding og 80'er-nostalgi, følger en gruppe børn fra den lille by Hawkins i Indiana, der oplever en række overnaturlige fænomener, som er et resultat af mislykkede eksperimenter på et nærliggende forskningscenter.

Sidste sæson foregår fire år senere i fiktionens verden, men skuespillerne er i mellemtiden blevet unge voksne, og de forenes i et sidste opgør mod ærkeskurken Vecna.

Filmmagasinet Varietys anmelder glæder sig over gensynet med universet, men kritiserer den afsluttende sæson for at være for langtrukken og uden tilstrækkelig udvikling af historien eller karaktererne.

USA Today mener, at sæson fem er okay, men at man med rette kunne forlange mere.

- Men måske er det efter fire sæsoner og ni år rigeligt tilfredsstillende bare at se alle de markant ældre karakterer på en sidste cykeltur og se stort på logik og historiefortællingen, hedder det i anmeldelsen.

Herhjemme giver Soundvenue fire af seks stjerner og konstaterer, at "Stranger Things" ikke længere er, hvad den var engang.

- De grundlæggende kampe har længe kørt i tomgang, så alt afhænger af de følelser og den barndomsmagi, der altid har været seriens hjerte.

- Men det er svært, hvis ikke umuligt for voksenversionen af "Stranger Things" at levere denne magi, fordi den er vokset fra sig selv, lyder den foreløbige dom, inden de fire sidste afsnit frigives i den sidste uge op mod nytår.

Selv om enden altså nærmer sig for tv-serien, så kan fans af "Stranger Things"-universet glæde sig over, at der næste år er premiere på en ny, animeret serie ved navn "Stranger Things: Tales from '85", der bygger videre på historien og figurerne fra den oprindelige serie.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek