Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Los Angeles, 15/09/2021 - 10:00

Prins Harry fylder 37: Kaster sig ud i helt nye udfordringer

Prins Harry har lagt livet som kongelig bag sig sammen med sin kone, hertuginde Meghan. Fremtiden byder blandt andet på børneprogrammer til Netflix fra prinsen.

Dominic Lipinski/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Han har det seneste år vakt global opsigt gentagne gange. Britiske prins Harry lever et liv langt væk fra Storbritannien og den kongelige familie, han er født ind i.

Den 15. september fylder han 37 år og kan se tilbage på et år fyldt med skelsættende begivenheder.

For prinsen har valgt at fortælle om livet bag slottets mure.

Det er noget, som går stik imod traditionerne hos den britiske kongefamilie.

Prins Harry arbejder på en "personlig og ærlig" bog om sit liv, lyder det fra forlaget Penguin Random House.

- Jeg skriver denne bog, ikke som den prins, jeg blev født, men som den mand, jeg er blevet, har prinsen udtalt gennem forlaget.

Prins Harry har tidligere vist, at han og hustruen hertuginde Meghan ikke vil skjule deres kritik af den kongelige familie.

I foråret var parret i alverdens medier efter deres interview med den amerikanske talkshowvært Oprah Winfrey.

Interviewet fandt sted i kølvandet på deres beslutning om at forlade kongehuset og slå sig ned i den amerikanske delstat Californien.

Undervejs fortalte prins Harry og hertuginde Meghan blandt andet om deres mistrivsel som kongelige.

Parret følte, at de i deres kamp mod tabloidpressen manglede støtte fra de andre familiemedlemmer.

Det var ikke den eneste afsløring, parret kom med i interviewet, som blev set af mere end 49 millioner mennesker.

Prinsen og hertuginden beskyldte et unavngivet medlem af kongehuset for racisme.

Det medførte spekulationer om, hvorvidt der er racisme i den kongelige familie. Noget, som det britiske kongehus har benægtet på det kraftigste.

Interviewet har medført kurrer på tråden mellem prins Harry og faren, prins Charles, samt hans storebror, 39-årige prins William.

Sidstnævnte har offentligt afvist beskyldningerne om racisme.

Det seneste år har dog ikke kun været præget af et opgør med den kongelige baggrund for prins Harry.

Prinsen er blevet far for anden gang.

I juni i år kom datteren Lilibet "Lili" Diana til verden - opkaldt efter dronning Elizabeth, - hvis kælenavn er Lilibet - og prins Harrys mor, prinsesse Diana.

Parret er i forvejen forældre til toårige prins Archie.

Prins Harry er modsat sin datter født flere tusind kilometer væk fra det solrige Californien. Han er født i London som den yngste søn af prins Charles, den britiske tronfølger, og prinsesse Diana.

Prins Harry var blot 12 år gammel, da han mistede sin mor, som omkom i en trafikulykke i Paris i 1997.

Året forinden var hun blevet skilt fra prins Charles efter et stormfuldt ægteskab.

Prins Harry har siden fortalt, hvordan han i teenageårene lukkede af for sine følelser, som han senere har fået bearbejdet hos en psykolog.

Efter sin mors død vendte prins Harry blikket mod en uddannelse i militæret.

Det bragte ham ad to omgange til missionen i Afghanistan, hvor prinsen var helikopterpilot.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at mine to udsendelser til Afghanistan har ændret retningen af mit liv, har han tidligere fortalt.

Efter udstationeringerne var prins Harry med til at få Invictus Games - et multisportsstævne for soldater og veteraner med psykiske eller fysiske skader - arrangeret.

Det var, før han mødte sin hustru, den amerikanske skuespiller Meghan Markle, som han giftede sig med i 2018.

To år senere valgte de to at rykke til Californien og til Los Angeles, hvor parret bor i et palæ i kystbyen Santa Barbara nord for byen.

Her er de i gang med at skabe deres eget, uafhængige liv.

Prins Harry har fået et job for den californiske konsulentvirksomhed BetterUp, hvor han skal skabe opmærksomhed om god mental sundhed.

Parret har også etableret et produktionsselskab, som skal skabe dokumentarer, spillefilm og børneprogrammer til Netflix.

/ritzau/

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:25

Reggaesangeren Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der blandt andet sang "I Can See Clearly Now", er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaesanger Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek