Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/02/2020 - 22:31

Udligningsregning til hovedstaden bliver 207 millioner større

Kommuner i hovedstadsområdet risikerer at sende en større check til andre kommuner end tidligere meldt ud.

Af: /ritzau/

Beløbet, som regeringen vil have kommunerne i hovedstadsområdet til at sende til kommunerne i resten af landet, er 207 millioner kroner højere, end regeringen oplyste for mere end 14 dage siden, da den præsenterede sit forslag om en ny økonomisk udligning mellem kommunerne

Det skriver Politiken lørdag.

Da regeringen præsenterede sit udspil fremgik det, at reformen ville betyde, at kommunerne i hovedstadsområdet skulle betale 1,419 milliarder kroner mere til kommunerne i resten af landet, end de gør i år.

Regeringen tog med egne ord "udgangspunkt i 2020-tilskudsudmeldingen".

Men torsdag måtte Astrid Krag i en mail til Folketingets partier erkende, at det ikke var korrekt.

De nye tal, som hun nu har fremsendt, viser, at kommunerne i hovedstadsområdet med reformen samlet får en ekstraregning på 1,626 milliarder kroner - ikke 1,419 milliarder.

For eksempel viser det sig, at Frederiksberg Kommune skal betale 89 millioner kroner mere end oprindelig oplyst af regeringen.

Frederiksberg Kommune skal nemlig ikke kun betale 54 millioner ekstra til andre kommuner, men 143 millioner, fremgår det af regeringens nye tal.

Næststørste ekstraregning på næsten 52 millioner kroner tilfalder Gentofte Kommune, der i stedet for at skulle betale 291 millioner mere, skal betale 343 millioner kroner mere.

- Regeringen får det til at se ud, som om vi mister 291 millioner kroner, men det er 343 millioner, som vi mister i vores pengekasse.

- Det er den måde, regeringen har manipuleret og skjult tallene på, og det leverer den nu selv konkret dokumentation for, siger Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), til Politiken.

I Jylland vil regeringens nye tal også komme som en overraskelse for nogle kommuner.

Eksempelvis i Varde Kommune, hvor borgmester Erik Buhl (V) i første omgang fik at vide, at hans kommune blot skulle aflevere en enkelt million.

De nye tal viser, at Varde med reformen vil miste 38 millioner i forhold til 2020.

Det kan kommunen ikke klare uden skattestigninger og besparelser, siger borgmesteren til Politiken.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek