Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

24/11/2024 - 10:00

Brug december til at bygge huler til havens pindsvin og andre smådyr

Mens havens bede er i vinterdvale, kan du få afløb for din virketrang ved at samle bunker af sten og grene til gavn for biodiversiteten.

Niels Poul Dreyer/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Der er sjældent megen trængsel og alarm over haven i december.

Sitrer det alligevel i dine grønne fingre, kan du stille virkelysten ved at kaste dig over de projekter, du ikke nåede, da det hele stod i fuldt flor.

Sådan lyder rådet fra Jens Thejsen, der er selvstændig natur- og landskabskonsulent og forfatter til flere havebøger, heriblandt "Vilde naturhaver".

- Det er i hvert fald min erfaring, at når havesæsonen rigtig er i gang, så handler det meget tit om planter. Der plantes nye og flyttes rundt. Vi er så optagede af planter, at vi ofte ikke får lavet et skjul til pindsvinet for eksempel, siger han.

Boligen til pindsvinet kan kreeres ved at placere en gammel palle i et uforstyrret hjørne af haven. Pallen dækker du med grene, kvas og eventuelt noget mos, så den går i et med sine omgivelser.

- Det ser både rigtig flot ud, og så er lyet klar til pindsvinet til næste år, siger Jens Thejsen.

Har du mod på mere, foreslår han, at du bygger en stenbunke, som med tiden kan blive et hjem for smådyr som humlebier, biller og salamandre.

- En stenbunke er altid god at have i haven. Stenene akkumulerer varme, og der kommer kondens, som skaber et fugtigt miljø, som mange forskellige dyr godt kan lide at være i, fortæller Jens Thejsen.

Brug gerne de sten, du selv er stødt på, når du har gravet i haven. Alternativt kan du køre forbi en lokal landmand og spørge, om han har nogle marksten liggende, du må få.

Herfra sætter fantasien kun grænser for, hvordan stenbunken kan se ud. Du kan både bygge den op som et lille tårn eller lægge stenene, så de danner et lille stengærde gennem græsset eller et bed.

- Det behøver dog ikke at ligne, at man bare har tabt en trillebør fyldt med sten, understreger naturkonsulenten og fortsætter:

- Læg gerne nogle pæne flade sten i bunden, og byg oven på dem, så man kan se, at det er bevidst lavet. Jeg har også nogle gange plantet nogle bregner på nordsiden af stenbunken.

Når foråret og sommeren kommer, vil du opdage, at ikke kun smådyrene flokkes ved stenbunken - også planter plejer at trives nær de varme, fugtige sten.

- Lige omkring en stenbunke gror planterne bare rigtig godt. I gamle dage samlede man sten og lagde dem i bunker ude på markerne, og det var altid der, der var det højeste udbytte, fortæller Jens Thejsen og tilføjer:

- Men det vigtigste ved stenbunkerne er, at de gavner biodiversiteten i haven.

/ritzau fokus/

København, 15/06/2025 - 11:00

Anders W. Berthelsens blå bog

* 55-årige Anders Wodskou Berthelsen blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1994.

* Han spillefilmdebuterede i "Portland" i 1996. Året efter han han sit store gennembrud i DR-dramaet "Taxa" i rollen som chaufføren René.

* Derudover har han udmærket sig i DR-dramaet "Krøniken", dogmedramaet "Italiensk for begyndere" og i thrilleren "Kongekabale".

* Han har været nomineret til Europas svar på en Oscar, en European Film Awards, i 1999 for sin præstation i dogmedramaet "Mifunes sidste sang".

* I Danmark har han været nomineret til 16 Robert-priser og vundet tre af dem: Årets Sang til børnefilmen "Der var engang en dreng - som fik en lillesøster med vinger" i 2007, Blockbuster Publikumsprisen for "Ser du månen Daniel" i 2020 og for sit portræt af musikeren "Flemming Bamse" Jørgensen i 2023.

* Han har også været nomineret til ni Bodil-statuetter.

* Privat er han gift med produktionslederen Christina Pind, som han har datteren Vigga på 17 år sammen med.

Kilder: Det Danske Filminstitut, danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/06/2025 - 11:00

Anders W. Berthelsen: Jeg har ingen hemmeligheder for min familie

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Karrieren som feteret skuespiller kommer aldrig over kærligheden - selvfølgelig heller ikke, når udlandet kalder, understreger Anders W. Berthelsen.

Kan man være så optaget af fortiden, mens man er i nutiden, at det udfordrer fremtiden?

Det er spørgsmålet i TV 2's nye seriesatsning, "Danefæ", der har Anders W. Berthelsen og Lene Maria Christensen i hovedrollerne.

Han spiller direktøren for Nationalmuseet, der arbejder på en storstilet udstilling om Harald Blåtand. Uden at indvie sin hustru i det har han fået en pose penge til sit prestigeprojekt fra en pulje, hun også har søgt.

Hun arbejder på et mindre museum og gør deromkring et fund, der kan ændre danmarkshistorien - og dermed også gemalens prestigeprojekt.

Selv er Anders W. Berthelsen også i en branche, hvor nogle af hans nære samtidig er både kolleger - og konkurrenter.

- Sådan er det, konstaterer den kendte skuespiller.

- Der er mange om buddet, og så er der en håndfuld mænd på min alder, som er oppe til en snak, om det skal være den, den eller den. Det ved vi jo godt blandt hinanden, og jeg synes egentlig, der er meget åbenhed, hvis man er til casting på det samme, siger den 55-årige seriestjerne.

- Jeg har hemmeligheder på den måde, at hvis nogle kommer og siger: "Jeg er blevet castet til den her rolle, som jeg har fået, og jeg er bare megaglad for den!", så kunne jeg aldrig drømme om at sige: "Nå, men den fik jeg faktisk tilbudt inden og sagde nej til".

I "Danefæ" er det ikke hans kammerater, der er konkurrenter og kolleger, men derimod hans egen hustru.

Fortielser får alt det usagte op imellem dem og får karrieren og kærligheden til at karambolere med hinanden.

- Jeg føler ikke, at jeg selv er sådan en, der går rundt og har hemmeligheder for min familie, siger Anders W. Berthelsen og fortsætter:

- Det har altid været sådan for mig, at min familie er det vigtigste. Den kommer stadig i første række.

Det gjorde den også dengang for 18 års tid siden, da han fik det lukrative tilbud om at komme til det store udland.

Det kriblede i ham af spænding.

Men indspilningerne lå, samtidig med at hans hustru, Christina, havde termin, så det var - som det stadig er i dag - fuldstændigt utænkeligt at prioritere karrieren over kærligheden.

- For mig ville det ikke være rart at stå et eller andet sted og skulle lave noget, hvis jeg hele tiden var nervøs for, hvordan det gik derhjemme. Så kan det være lige meget, siger Anders W. Berthelsen og fortsætter:

- Jeg har det fedest med, at der er ro på, og at vi har alt clearet, så jeg ikke går og skal være bekymret for, om de nu kan få det til at hænge sammen derhjemme. For mig er det vigtigt at balancere, så alle er glade.

Da Vigga kom til verden i 2008, havde Anders W. Berthelsen allerede godt gang i karrieren.

Deromkring i de år kunne han ses i front for DR-dramaet "Krøniken", komediefilmen "Den sorte Madonna", thrilleren "Det som ingen ved" og dramaet "To verdener" for bare at nævne et udpluk fra den produktive skuespillers omfattende repertoire.

Anders W. Berthelsen blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1994 og spillefilmsdebuterede to år efter i "Portland". Det helt store gennembrud kom i 1997 med DR's Taxa-serie i rollen som chaufføren René, der bliver dybt afhængig af både spil, sex og stoffer.

- Jeg havde ikke nogen ambition om at være væk hele tiden, da min datter var lille, og da hun skulle i skole og sådan noget. Jeg havde enormt meget lyst til, at jeg skulle hente og bringe hende lige så meget som min hustru, og at der ikke var barnepiger over det hele, fortæller Anders W. Berthelsen.

- Det er da klart nemmere nu, hvor vores datter er blevet 17. Men vi har altid snakket om det hjemme hos os, og hvis jeg får et projekt ind, vender jeg det stadig med familien. Også fordi min hustru er en enorm god sparringspartner, siger han og fortsætter:

- Hun arbejder selv i branchen, så hun kender til det, og det er også godt at have hende til at belyse tingene fra et andet perspektiv.

Selv om arenaen er anderledes, er det ikke uvant for Anders W. Berthelsen at være galionsfiguren udadtil, ligesom han spiller det i "Danefæ".

- De, der står med ansigterne, er ofte dem, der får røvfulden, hvis det er noget skidt. Det diskuterer vi jo også under forberedelserne og optagelserne. Men det er klart, at jeg aldrig ville sige ja til noget, hvis ikke jeg kan stå inde for det, understreger den erfarne skuespiller.

- Da jeg lavede "Taxa" i gamle dage, kan jeg huske, at nogle kunne blive sure på ham, jeg spillede: "Nu skal han kraftedeme opføre sig ordentligt!", kunne man møde folk, der sagde. Men det er samtidig også meget sjovt - det tyder jo bare på, at folk går op i det.

"Danefæ" har premiere på TV 2 og TV 2 Play søndag 15. juni.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/06/2025 - 10:00

FAKTA: Forbigående hørenedsættelse

* Når man har været udsat for et højt lydniveau i længere tid, får man en midlertidig tærskelforskydning.

* Det er reelt en forbigående hørenedsættelse.

* Hvis man lytter til musik i høretelefoner lige efter en koncert, slår man på en hørelse, der allerede er plaget.

* På grund af den midlertidige hørenedsættelse kan man føle sig nødsaget til at skrue ekstra op for volumen, fordi man ikke kan høre ordentligt.

* Det er svært at skelne mellem, hvornår en midlertidig hørenedsættelse fører til en høreskade eller ej. Den biologiske proces varer syv til ni dage, så det er under og umiddelbart efter musikoplevelserne, man skal beskytte sine ører.

Kilde: Dorte Hammershøi, professor i lyd og hørelse ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/06/2025 - 10:00

Høreskader kan komme snigende: Tag lyttepauser på sommerens festivaler

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Måske kender du den ringende følelse i ørerne efter en uge på festival. Ofte er det helt normalt, men det er svært at vurdere. Få hjælp til at passe på ørerne.

For mange er sommer lig med en masse udendørs koncerter og festivaler. Det betyder også, at ens lyttelapper kommer på prøve.

Derfor anbefaler forskere, at du tager lyttepauser undervejs, hvis du skal høre flere koncerter om dagen.

Ifølge Susanne Nemholt, der forsker i tinnitus og lydfølsomhed hos unge og er tilknyttet Region Hovedstaden og Syddansk Universitet, får du hurtigt opbrugt din daglige støjkvote til en koncert.

- På en otte timers arbejdsdag må man ikke udsættes for støj over 85 decibel uden at skulle have høreværn på. Hver gang støjniveauet stiger med tre decibel, bliver den tid, ens ører kan klare det ubeskyttet, halveret.

- Til en koncert er støjniveauet omkring 100 decibel, hvilket du dermed maksimalt bør udsætte dig selv for i 15 minutter uden hørebeskyttelse, siger Susanne Nemholt.

Af den årsag anbefaler hun at bruge ørepropper, og det er både relevant, når du er til koncerter eller i et campingområde, hvor højttalerne brager derudad.

Det er mængden af lyden på en hel dag, der har betydning, forklarer hun.

- En lydpause vil typisk være perioder, hvor du ikke stimulerer ørerne med for kraftig lyd. Der skal ikke nødvendigvis være helt stille, men hør for eksempel ikke musik i høretelefoner, siger forskeren.

Du må for eksempel gerne være et sted, hvor folk taler sammen, og hvor der er musik i baggrunden.

Hun tilføjer, at der ikke er nogen regler for, hvor meget lyd, man må omgås i sin fritid, da der kun er lavet forskning om støj på arbejdspladsen. Derfor er det svært at bestemme, hvor lang en lyttepause skal være.

Men hun henviser til, at du bruger din sunde fornuft. Det er især vigtigt, hvis du gæster en festival hen over flere dage.

Dorte Hammershøi, der er professor i lyd og hørelse ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, forklarer, at effekten af støjen akkumuleres, fordi hørelsen ikke har tid til at restituere.

Hun fortæller også, at når du køber ørepropper, er det vigtigt at vælge nogle, du kan holde ud at bruge i længere tid.

- Hvis du alligevel tager dem ud for at tale med sidemanden, eller fordi de gør ondt, kan det være fuldstændig ligegyldigt, siger Dorte Hammershøi.

Ørepropper hjælper ekstremt meget, da de reducerer mængden af kraftig lyd, der kommer ind i øret, forklarer hun.

Professoren minder om, at du skal være opmærksom, hvis du begynder at få ondt i ørerne, hovedpine, svimmelhed eller kvalme. Det kan være, fordi du er blevet udsat for kraftig lyd.

- Men det er også vigtigt at forstå, at det måske kun er hver fjerde eller femte, der får sådan nogle signaler. Så du skal ikke tro, at du er sikker, bare fordi du ikke får de der advarsler, siger hun.

Ifølge Dorte Hammershøi er de fleste høreskader formentlig stille.

- Det vil sige, at du mister de hårceller og nerveceller, der opsamler lyden, uden at du får en indikation af det. Det problem skal du ikke overse, fordi det er lige så invaliderende som tinnitus, hovedpine og svimmelhed.

- Den stille høreskade giver stigende høreproblemer resten af livet, siger Dorte Hammershøi.

Susanne Nemholt forklarer, at når symptomerne på en begyndende høreskade kan komme snigende, kan de være svære at være opmærksom på.

Derfor kan det være svært for den enkelte at finde ud af, hvordan man passer bedst på hørelsen.

- Det kan være lige så svært at investere i sin hørelse som at investere sin pensionsopsparing.

- Hvis du først har skader på hørelsen, kan du ikke reparere den igen, siger hun.

Dorte Hammershøi understreger, at du med sund fornuft selv kan sikre, at koncertoplevelsen bliver ufarlig.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek