Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/05/2024 - 13:36

Uenighed i regeringen om at revurdere indvandreres førtidspension

Venstre-toppen formoder, at folk på førtidspension i udsatte boligområder godt kan arbejde helt eller delvist.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Venstre mener, at førtidspensionister i udsatte boligområder skal have revurderet grundlaget for, at de kan modtage deres ydelse.

Regeringspartneren fra Moderaterne er helt uenig.

Det siger Karin Liltorp, Moderaternes beskæftigelsesordfører.

- Som udgangspunkt er det meget svært at få førtidspension, og jeg synes, at det er uheldigt at mistænkeliggøre processen. Vi har slet ikke lyst til at tage fat i, at man skal revurdere retten til førtidspension, ud fra hvor man bor, og hvilken hudfarve man har, siger hun.

Det er i et interview med Jyllands-Posten med Venstre-formand Troels Lund Poulsen og Venstres næstformand, Stephanie Lose, at Venstre-toppen kommer med forslaget.

For Venstre går forslaget ud på, at arbejdsudbuddet kan øges ved at få indvandrere på førtidspension tilbage på arbejdsmarkedet.

- Vi kan jo se, at der især i nogle af de udsatte boligområder er en meget høj andel af ikkevestlige indvandrere, som er på førtidspension. Her vil vi vende bunken for at se, hvor mange af dem der stadig ikke kan arbejde, lyder det fra Troels Lund Poulsen i interviewet.

Venstre-toppen har en formodning om, at nogle personer ville kunne arbejde helt eller delvist. Men mere konkret bliver det ikke i interviewet.

Karin Liltorp mener, at medmindre Venstre har viden om, at mange uberettiget har fået førtidspension, så kan Moderaterne ikke støtte forslaget.

- Det kan være, at Venstre har en viden på området, som jeg ikke har. Jeg har ikke set data, der bakker op om, at der her er blevet givet uretmæssigt førtidspension. Så indtil vi har noget på det, synes jeg ikke, at det er et relevant spor at afsøge, siger hun.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, skriver i en sms, at det tredje af regeringens partier er villig til at drøfte emnet.

- Hvis der er mennesker, som for år tilbage har fået tilkendt førtidspension, men som i dag kan bidrage, er det fornuftigt at diskutere, hvordan de kan komme til at bidrage, skriver Rabjerg Madsen.

Det er dog afgørende for Socialdemokratiet, at syge borgere ikke skal frygte at miste deres førtidspension, skriver han.

- Vi er allerede i gang med at se på, om vi kan få borgerne i kontanthjælpssystemet til at bidrage mere. Blandt andet ved at indføre en arbejdspligt, skriver Rabjerg Madsen.

Sidste år blev et politisk flertal enig om en aftale om arbejdspligt, som skal sende især ikkevestlige kvinder på offentlig forsørgelse i nyttejob. Aftalen om arbejdspligt - eller aktivering om man vil - blev en realitet efter gentagne forsøg på at få forslaget indført de seneste år.

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er der to typer ordninger for førtidspension.

Den 1. januar 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Så førtidspensionister kan enten være på den gamle eller nye ordning.

Under de nye regler kan en kommune eksempelvis frakende pension, hvis "pensionistens arbejdsevne bliver så væsentligt forbedret, at vedkommende vedvarende kan forsørge sig selv gennem et arbejde".

Men fra 1. januar 2023 til 31. december 2025 kan førtidspensionen ikke frakendes, medmindre pensionisten selv beder om det.

Desuden kan pensionisten for eksempel bede kommunen om at gøre pensionen hvilende, mens pensionisten vil prøve sig af på arbejdsmarkedet.

/ritzau/

København, 20/09/2024 - 16:19

Læge om dronningens fald: tyder på klassisk fortælling

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er umiddelbart et godt tegn, at dronning Margrethe nu er udskrevet.

Det er grundlæggende et godt tegn, at dronning Margrethe nu er udskrevet. Det vurderer læge og videnskabsjournalist Jerk Langer.

- Idet at hun er blevet udskrevet, så er der jo ikke nogle akut truende skader. Skaderne tyder på en helt klassisk fortælling, når man i en alder af 84 falder, siger han.

Dronning Margrethe blev onsdag aften indlagt efter et fald.

Det danske kongehus oplyser fredag i en pressemeddelelse, at hun har fået et brud på venstre hånd og en skade omkring nakkehvirvlerne.

Kongehuset oplyser desuden, at dronningen vil være sygemeldt i en længere periode.

- Ophelingen tager bare længere tid, når man bliver ældre, lyder det fra Jerk Langer.

Han vurderer, at dronningens kommende måneder kommer til at gå med hvile og hendes ellers daglige sysler.

- De her skader behøver ikke at give varige mén, men det kommer nok til at gøre ondt i lang tid.

Han forklarer, at skaden omkring nakkehvirvlerne lyder som det, der typisk sker når man laver et pludseligt ryk med hovedet i forbindelse med et fald.

- Det lyder som det, vi også kender under navnet piskesmæld, siger han.

Nu handler det ifølge Jerk Langer om, at dronningen skal være så aktiv som muligt for at holde sin blodcirkulation og sin muskulatur i gang.

Han mener for eksempel, at dronning Margrethe stadig vil være i stand til at male og skrive, i og med det er den venstre hånd, der er brud på.

Udfordringen kommer til at være, at hun i en periode vil være indskrænket i hvor længe hun kan sidde i den samme stilling og gå, fordi hun vil få ondt i nakken.

- Hun kan formentlig lave mange af de samme ting som før, men hun kan ikke gøre det i samme grad, siger han.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/09/2024 - 15:56

Læge om dronningens fald: tyder på klassisk fortælling

Det er umiddelbart et godt tegn, at dronning Margrethe nu er udskrevet.

Det er grundlæggende et godt tegn, at dronning Margrethe nu er udskrevet. Det vurderer læge og videnskabsjournalist Jerk Langer.

- Idet at hun er blevet udskrevet, så er der jo ikke nogle akut truende skader. Skaderne tyder på en helt klassisk fortælling, når man i en alder af 84 falder, siger han.

Dronning Margrethe blev onsdag aften indlagt efter et fald.

Det danske kongehus oplyser fredag i en pressemeddelelse, at hun har fået et brud på venstre hånd og en skade omkring nakkehvirvlerne.

Kongehuset oplyser desuden, at dronningen vil være sygemeldt i en længere periode.

- Ophelingen tager bare længere tid, når man bliver ældre, lyder det fra Jerk Langer.

Han vurderer, at dronningens kommende måneder kommer til at gå med hvile og hendes ellers daglige sysler.

- De her skader behøver ikke at give varige mén, men det kommer nok til at gøre ondt i lang tid.

Nu handler det ifølge Jerk Langer om, at dronningen skal være så aktiv som muligt for at holde sin blodcirkulation og sin muskulatur i gang.

Han mener for eksempel, at dronning Margrethe stadig vil være i stand til at male og skrive, i og med det er den venstre hånd, der er brud på.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 20/09/2024 - 10:00

FAKTA: Omlægning af realkreditlån

* Når kurser og renter ændrer sig, kan der være gode muligheder for dig, hvis du har et fastforrentet realkreditlån og omlægger på det rette tidspunkt til et nyt lån.

* Hvis renten på realkreditlån falder, kan det være godt for dig at omlægge til et lån med den lavere rente, så du kan få en lavere ydelse - altså det beløb, du betaler for dit boliglån.

* Hvis renten på realkreditlån stiger, og du i forvejen har et fastforrentet realkreditlån, kan du få mulighed for at skære en del af din restgæld væk ved at omlægge til et lån med højere rente.

Kilde: raadtilpenge.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 20/09/2024 - 10:00

Renten er på vej ned: Det skal du vide om dit realkreditlån

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Flere realkreditinstitutter har varslet, at de snart vil åbne et nyt lån med en fast rente på 3,5 procent. Det kan give boligejere mulighed for besparelser.

Hvis du er boligejer, har du måske spidset ørerne lidt mere i den seneste tid.

Der er nemlig optakt til, at renten på realkreditlån går ned. Det kan give nogle boligejere mulighed for at spare penge på realkreditlån.

Det siger Martin Riedel, som er direktør i rådgivningsvirksomheden North Realkredit:

- Kursen på realkreditlån med fast rente på 4 procent er kommet så højt op, at det er begyndt at lugte af gode muligheder for omlægninger.

Kursen er et vigtigt tal at forstå, når man taler om realkreditlån. Hvis kursen for eksempel er 95, når du optager et lån, mister du fem kroner, for hver 100 kroner du låner.

- Der er ofte meget fokus på renten. Men det er faktisk kursen, man skal holde øje med. Hvis man vil, kan man stadig få et realkreditlån med en lav rente på 1 procent. Det lån er bare ikke attraktivt, fordi det har en meget lav kurs, siger han.

Når kursen på et realkreditlån kommer over 100, lukker lånet. Og det er dét, der er ved at ske med 4 procent-lånet. Flere realkreditinstitutter har varslet, at de gør klar til at åbne et nyt lån med en fast rente på 3,5 procent.

- Hvis man har et realkreditlån med en fast rente på 5 eller 6 procent, og man enten betaler afdrag nu eller vil gøre det i fremtiden, bør man overveje at omlægge sit lån, når 4 procent-lånet lukker, siger Martin Riedel.

Også privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer anbefaler, at boligejere med fastforrentet realkreditlån begynder at forberede sig på, at et nyt lån med en lavere rente snart kan blive åbnet.

- Man skal dog slå koldt vand i blodet lidt endnu, fordi kursen på 3,5 procent-lånet typisk vil være lidt lavere, lige når det åbner, siger han.

Når man omlægger sit realkreditlån til et nyt lån med en lavere rente, kaldes det en nedkonvertering. Omlægger man til en højere rente, er det en opkonvertering.

Der er en del boligejere, som de seneste år har konverteret op fra en lavere rente, eller som har optaget et nyt lån på et tidspunkt, hvor renten var højere.

- De seneste tal fra Nationalbanken viser, at der er realkreditlån med en rente på 5 og 6 procent for i alt 230 milliarder kroner, siger Brian Friis Helmer.

Situationen er anderledes for boligejere, som har et flekslån med variabel rente, forklarer Martin Riedel:

- Har man et flekslån, bør man som udgangspunkt kun overveje at omlægge til en fast rente, hvis der er under et år, til flekslånet skal refinansieres.

Et F5-lån bliver for eksempel refinansieret hvert femte år.

- Hvis man beslutter sig for at omlægge sit realkreditlån, er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvad det vil koste, og hvornår udgifterne til omlægning er tjent hjem igen, siger han.

Restgælden vil typisk stige, når man konverterer ned, fordi kursen vil være lavere på det nye lån.

Stiger restgælden for eksempel med 80.000 kroner, og man sparer 1000 kroner om måneden ved at omlægge, vil det tage 80 måneder at tjene det beløb hjem.

- En god tommelfingerregel er, at man skal blive boende i mindst fem år, hvis man vil omlægge sit realkreditlån, siger Martin Riedel.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek