Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/10/2022 - 14:05

Depeche Mode spiller i Parken næste sommer

Det britiske rockband Depeche Mode lægger 27. juni næste år vejen forbi Parken for at spille koncert.

Soeren Stache/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Depeche Mode har ny musik på vej, og i 2023 kan det britiske rockbands danske fans høre det live i Parken i København.

Depeche Mode lægger vejen forbi den danske nationalarena 27. juni næste år på bandets Memento Mori Tour.

Det oplyser koncertarrangøren Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

Memento Mori Tour kommer i forlængelse af udgivelsen af Depeche Modes kommende album, "Memento Mori", der udkommer i foråret 2023.

Depeche Mode har efterhånden lidt over 40 år på bagen. "Memento Mori"-albummet bliver bandets 15. studiealbum. I maj i år døde medstifter af Depeche Mode Andy Fletcher i en alder af 60 år.

- Vi startede arbejdet med dette projekt tidligt i pandemien, og dets temaer var direkte inspireret af den tid, siger guitarist i Depeche Mode Martin Gore i pressemeddelelsen.

- Efter Fletchs bortgang besluttede vi at fortsætte, da vi er sikre på, at det var det, han ville have ønsket, og det har virkelig givet projektet et ekstra niveau af mening.

"Memento Mori" bliver det første studiealbum fra Depeche Modes hånd i seks år. Bandets seneste album, "Spirit", udkom i marts 2017.

Memento Mori Tour indledes i slutningen af marts næste år med en række indendørs arenakoncerter i USA. Derefter vender Depeche Mode næsen mod Europa, hvor banden skal spille en række stadionkoncerter, herunder altså i Parken.

Blandt Depeche Modes mest berømte sange finder man hits som "Just Can't Get Enough", "Personal Jesus" og "Enjoy the Silence".

I 2020 blev Depeche Mode optaget i Rock and Roll Hall of Fame i USA.

Billetsalget til bandets koncert i Parken begynder fredag via livenation.dk.

/ritzau/

Nuuk, 29/04/2025 - 19:31

Hundredvis er mødt op for at se kongen drikke kaffe i Grønland

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er tirsdag aften dansk tid ankommet til kulturhuset Katuaq i Nuuk for at deltage i kaffemik.

Hundredvis af mennesker er tirsdag aften dansk tid mødt op ude foran kulturhuset Katuaq i Nuuk for at få et glimt af kong Frederik.

Han ankom til stedet sammen med den grønlandske regeringschef Jens-Frederik Nielsen og skal deltage i traditionel kaffemik.

En kaffemik er en traditionel grønlandsk sammenkomst, hvor der drikkes kaffe og spises bagværk.

Spontant bliver der flere gange hujet og klappet ad kongen, som mange gerne vil tale med.

En af de fremmødte er Kaj Sandgreen. De seneste ugers massive omtale af Donald Trump og præsidentens ønske om at overtage Grønland har medvirket til, at han er mødt op tirsdag.

- Det har været sådan en uharmonisk stemning. Man frygter jo det værste, og at man bliver invaderet. Kongen kommer så og giver mig lidt fortrøstning, siger han.

- Jeg håber, at han kan se det også med vores øjne. At vi ikke vil være amerikanere og heller ikke danskere, men os selv.

Seancen er en del af et længere besøg i Grønland, som senere tirsdag tager kongen forbi Hans Egedes Hus, hvor den grønlandske regeringschef er vært for en middag.

Onsdag besøger kongen Grønlands Universitet. Det var herefter planen, at kongen skulle være rejst til Station Nord, der fyldte en stor del af hans tur.

Det skulle være sket i selskab med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), men dårligt vejr har været skyld i, at den del er blevet aflyst.

Station Nord er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland.

Besøget på Station Nord skulle markere, at det er 75 år siden, at Sirius-patruljen blev etableret. Kong Frederik var i 2000 med på en ekspedition med Sirius-patruljen i fire måneder som kronprins.

/ritzau/

Læs Mere >>

Nuuk, 29/04/2025 - 18:56

Hundredvis er mødt op for at se kongen drikke kaffe i Grønland

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er tirsdag aften dansk tid ankommet til kulturhuset Katuaq i Nuuk for at deltage i kaffemik.

Hundredvis af mennesker er tirsdag aften dansk tid mødt op ude foran kulturhuset Katuaq i Nuuk for at få et glimt af kong Frederik.

Han ankom til stedet sammen med den grønlandske regeringschef Jens-Frederik Nielsen og skal deltage i traditionel kaffemik.

En kaffemik er en traditionel grønlandsk sammenkomst, hvor der drikkes kaffe og spises bagværk.

Spontant bliver der flere gange hujet og klappet ad kongen, som mange gerne vil tale med.

Seancen er en del af et længere besøg i Grønland, som senere tirsdag tager kongen forbi Hans Egedes Hus, hvor den grønlandske regeringschef er vært for en middag.

Onsdag besøger kongen Grønlands Universitet. Det var herefter planen, at kongen skulle være rejst til Station Nord, der fyldte en stor del af hans tur.

Det skulle være sket i selskab med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), men dårligt vejr har været skyld i, at den del er blevet aflyst.

Station Nord er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland.

Besøget på Station Nord skulle markere, at det er 75 år siden, at Sirius-patruljen blev etableret. Kong Frederik var i 2000 med på en ekspedition med Sirius-patruljen i fire måneder som kronprins.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 29/04/2025 - 10:00

FAKTA: Dobbelt parkeringsbøde

* Det er ulovligt at parkere foran ind- og udkørsler til ejendomme, og da det betragtes som en skærpende omstændighed, får man en dobbelt bøde på 1020 kroner.

* En parkeringsbøde, der er udstedt af det offentlige, koster normalt 510 kroner.

* Du risikerer også en dobbelt bøde, hvis du parkerer foran din egen indkørsel. Færdselsloven sondrer nemlig ikke mellem, hvem der blokerer for en ind- og udkørsel.

Kilder: FDM og retsinformation.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 29/04/2025 - 10:00

Blokeret af en anden bil? Det kan du gøre som bilist

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis du oplever, at du ikke kan køre ud, fordi en anden bil blokerer, har du flere muligheder for at forsøge at komme ud af situationen.

Det kan være særdeles frustrerende at vende tilbage til din bil og opdage, at en anden bilist har parkeret så tæt - eller direkte ulovligt - at du ikke kan køre ud.

I sådan en situation kan du væbne dig med en stor portion tålmodighed og håbe, at den anden bilist snart vender tilbage, men der er også andre muligheder.

Det fortæller Dennis Lange, som er chefkonsulent i bilejernes interesseorganisation FDM.

- Har du parkeret ved et indkøbscenter, kan du forsøge at få en medarbejder i informationen til at oplyse over højttaleranlægget, at en bil spærrer, og håbe, at bilens ejer hører det og reagerer, siger han.

- Alternativt kan du prøve at ringe til politiet på 114. Hvis du oplyser nummerpladen, kan politiet i mange tilfælde finde frem til ejeren og opfordre vedkommende til at flytte bilen. Det er mit indtryk, at politiet ofte gerne vil hjælpe med det.

Du kan selv gøre noget for at undgå, at to biler blokerer ved at holde helt tæt foran og bag ved din bil.

- Det er i sagens natur svært at gardere sig helt imod, hvad andre bilister gør. Men man kan selv sørge for at parkere nogenlunde midt i p-båsen i stedet for at bakke helt op mod bilen bagved. I midten er der mere plads både foran og bag ved ens bil, så der er større sandsynlighed for, at man kan køre ud igen, siger Dennis Lange.

Hvis din bil er blevet spærret inde i et parkeringsområde, hvor der er restriktioner, såsom betaling eller tidsbegrænsning, anbefaler Dennis Lange, at du sørger for at dokumentere med foto og video, at det ikke har været muligt for dig at køre ud.

- Om det så er nok til at undgå en parkeringsbøde, kan jeg desværre ikke udtale mig om, da det i sidste ende vil være op til parkeringsvagten at vurdere, siger han.

- Men vælger man at klage over den parkeringsbøde, er det godt at have dokumentationen på plads.

Dennis Lange minder også om, at det er ulovligt at parkere foran ind- og udkørsler, da biler skal kunne køre ubesværet til og fra en ejendom.

Kommunen kan udstede en dobbelt parkeringsbøde på 1020 kroner, hvis en bil spærrer ind- og udkørsel.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek