DR vil ikke trække Danmark ud af næste års Eurovision.

Det skriver DR Nyheder.

Meldingen kommer, efter at flere lande har varslet et boykot af sangkonkurrencen, hvis Israel deltager.

Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, forklarer dog, at den danske deltagelse kommer med en række betingelser.

- DR bakker op om ESC (Eurovision, red.) som en kulturel begivenhed, der siden midten af 1950'erne har samlet nationer gennem musik, siger han.

- Vores deltagelse er betinget af, at der fortsat er et stærkt internationalt fællesskab rundt om sangkonkurrencen, at der er styr på sikkerheden, og at der er en apolitisk ramme rundt om konkurrencen.

Spørgsmål: Hvordan vurderer DR, om Eurovision stadig er et stærkt internationalt fællesskab, og hvad er grænsen for, at det ikke længere er det?

- Det er jo ved at følge med i den udvikling, der sker netop i disse dage, og vurdere, om der stadig er grundlag for at kalde det et bredt tværeuropæisk kulturudvekslingsprojekt. Det er simpelthen bare ved at følge med, siger Gustav Lützhøft til Ritzau.

Indtil videre har Spanien, Irland, Slovenien, Island og Holland alle truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

DR kan på nuværende tidspunkt ikke sige, præcis hvor grænsen går for, hvornår der ikke længere er tale om et stærkt internationalt fællesskab.

- Jeg synes egentlig, det ligger ret tydeligt i udtrykket "et bredt fællesskab". Der skal være en bred opbakning til sangkonkurrencen. Nærmere kommer vi det nok ikke, siger han.

Den hollandske tv-station Avrotros har udtalt, at deres boykot mod et Eurovision med israelsk deltagelse er på grund af "den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza".

Præsidenten for den spanske tv-station RTVE, José Pablo Lopez, har sagt, at "det folkedrab, der finder sted lige nu, gør det umuligt for os at se den anden vej".

Det er DR, som finder den danske deltager til Eurovision, og derfor har ansvaret for, om Danmark vælger at deltage eller ej.

Ifølge Gustav Lützhøft har DR meddelt til European Broadcasting Union (EBU), at Danmark vil deltage.

- Vores deltagelse er hverken en støtte til eller en protest mod noget enkelt land, men det er et ønske om at fastholde fællesskaber på tværs af grænser og på tværs af Europa, siger Lützhøft.

EBU er arrangøren af sangkonkurrencen og vil i december beslutte, om Israel skal deltage.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

Dansk Melodi Grand Prix afholdes 14. februar næste år. Vinderen af den danske konkurrence bliver den danske deltager til den europæiske konkurrence.

/ritzau/

DR vil ikke trække Danmark ud af næste års Eurovision.

Det skriver DR Nyheder.

Meldingen kommer, efter at flere lande har varslet et boykot af sangkonkurrencen, hvis Israel deltager.

Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, forklarer dog, at den danske deltagelse kommer med en række betingelser.

- DR bakker op om ESC (Eurovision, red.) som en kulturel begivenhed, der siden 1957 har samlet nationer gennem musik, skriver han til DR Nyheder i en skriftlig udtalelse.

- Vores deltagelse er betinget af, at der stadig er et stærkt internationalt fællesskab, styr på sikkerheden samt en apolitisk ramme rundt om konkurrencen.

DR Nyheder har ikke kunnet få svar på, om standpunktet vil ændre sig, hvis flere andre lande trækker sig.

Indtil videre har Spanien, Irland, Slovenien, Island og Holland alle truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Den hollandske tv-station Avrotros har udtalt, at deres boykot mod et Eurovision med israelsk deltagelse er på grund af "den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza".

Præsidenten for den spanske tv-station RTVE, José Pablo Lopez, har sagt, at "det folkedrab, der finder sted lige nu, gør det umuligt for os at se den anden vej".

Onsdag nåede spørgsmålet også op til EU-Kommissionen.

Det skete, da EU's udenrigschef, Kaja Kallas, præsenterede forslag om sanktioner mod israelske ministre og en suspendering af Israels handelsfordele med EU.

Trods den humanitære situation i Gaza mener Kallas dog ikke, at Israels deltagelse i Eurovision bør rammes.

- Vi kommer ikke med vores forslag for at straffe Israel eller den israelske befolkning. Det er et forsøg på at presse Israels regering til at ændre kurs og stoppe den humanitære lidelse i Gaza.

- Jeg synes, at forslag, der sigter på at straffe den israelske befolkning, er forkerte, siger Kaja Kallas.

Det er DR, som finder den danske deltager til Eurovision, og som derfor har ansvaret for, om Danmark vælger at deltage eller ej.

Ifølge Gustav Lützhøft har DR meddelt til European Broadcasting Union (EBU), at Danmark vil deltage.

EBU er arrangøren af sangkonkurrencen og vil i december beslutte, om Israel skal deltage.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

Dansk Melodi Grand Prix afholdes 14. februar næste år. Vinderen af den danske konkurrence bliver den danske deltager til den europæiske konkurrence.

/ritzau/

* Ifølge Sex & Samfunds årsrapport er 20 procent af unge mellem 15 og 18 år enten utilfredse eller meget utilfredse med deres egen krop.

* 28 procent af pigerne er meget utilfredse eller utilfredse. Det samme gælder 11 procent af drengene.

* Omvendt svarer 69 procent af drengene, at de er meget tilfredse. Hos pigerne er det 41 procent.

* Tendensen til, at unge piger er mere utilfredse med deres kroppe, går igen på tværs af undersøgelser om børn og unges opfattelse af deres egen krop.

* Piger vurderer oftere end drenge, at de er for tykke. Blandt drenge er det derimod lidt mere udbredt at opfatte sig selv som for tynd.

Kilde: Sex & Samfunds "Uge Sex Rapport" 2025.

/ritzau fokus/

"Er du nu sikker på, at du skal have en is mere?". Den slags sætninger virker harmløse, men de kan sætte spor.

Mange børn vokser op med kommentarer om deres kroppe forklædt som omsorg.

Kropstankerne fylder også i skolen. En undersøgelse fra Sex & Samfund fra i år viser, at halvdelen af børn og unge mener, at udseendet spiller en stor rolle for at blive accepteret i skolen.

Og over ni ud af ti har oplevet, at der tales grimt om andres kroppe eller udseende.

Som forælder har du magten til at ændre den fortælling, fortæller børnepsykolog og familierådgiver Charlotte Diamant.

- Generelt har forældre den grundlæggende opgave at se ind i barnet og ikke se på barnet. Det kan være svært, da det ofte bunder i en bekymring om, hvorvidt ens barn får nok grønt og sundt at spise, siger hun.

Prøv at have en afslappet holdning som forælder, medmindre dit barn har fået andet at vide af lægen eller sundhedsplejersken, lyder hendes råd.

Du bør desuden også tænke over, hvordan du taler om dig selv, siger Charlotte Diamant.

- Hvis du går rundt som mor og siger: "Åh, min mave er for tyk", så sender du et signal til dit barn om, at man ikke må være tyk, uddyber hun.

Og så er det vigtigt at lære ens børn, at vi ikke er ens, siger psykologen.

- Det lyder som en kliché, men hvis vi hylder diversitet og forskellighed som forældre, så giver vi også det videre, at man ikke dømmer andre.

Børn kan også have en opdragende rolle over for deres forældre.

- Det er okay at udtrykke: "Ej mor, det siger man altså ikke". Så mærker vi selv følelsen af at skamme os, siger Charlotte Diamant.

Når samtalen derhjemme falder på sundhed og tanker om kroppen, er det også en god idé at være lyttende og tage udgangspunkt i barnets oplevede virkelighed.

Det siger Christian Forsmann Christoffersen, der er vidensmedarbejder i Sex & Samfund.

- Som forælder kan man i samtalen med sit barn bidrage med et perspektiv på sundhed, som ikke fokuserer på udseende. Ved at flytte fokus væk fra udseende og i stedet over på, hvad kroppe kan, skaber man et mere positivt handlerum, siger han.

Et sundt forhold til kroppen, kost og motion er altid godt at give videre. Men et usundt forhold er ikke hensigtsmæssigt at give videre.

- Her kan der både være tale om spisevaner, som er usunde for kroppen, eller motionsvaner som for eksempel inaktivitet eller overdreven motion, lyder det fra Christian Forsmann Christoffersen.

Hos Sex & Samfund har man også stor opmærksomhed på, at sociale medier spiller en rolle for unges selvbillede og opfattelse af, hvordan kroppe bør se ud.

En undersøgelse fra februar viste, at 60 procent af unge mellem 15-29 år er enige i, at det er svært at leve op til de snævre kropsidealer, der findes på platforme som Instagram, TikTok og Snapchat.

- Som forælder kan man være den modvægt, som hjælper til med at give børn og unge et sundere og mere nuanceret syn på kroppe, siger Christian Forsmann Christoffersen.

Det kan du blandt andet gøre ved at tale om den redigerede og polerede virkelighed, som præsenteres på sociale medier.

- Tal med dit barn om, at billeder af kroppe, som er redigerede, ikke afbilleder virkeligheden, siger han.

/ritzau fokus/