Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Berlin, 24/02/2024 - 08:00

Der er drysset dansk stjernestøv over årets Berlinale

Vinderen af hovedkonkurrencen ved årets Berlinale afsløres lørdag. Det danske drama "Vogter" er med i opløbet.

Liesa Johannssen/Reuters

Af: /ritzau/

Lørdag aften løftes sløret for, om det danske drama "Vogter" vinder en Guldbjørn ved dette års Berlin Film Festival - også kaldet Berlinalen.

Det er første gang i otte år, at en dansksproget film er med i festivalens hovedkonkurrence.

- At være hernede og repræsentere "Vogter", Danmark og dansk film er en kæmpe ære. Det er jeg enormt stolt af at være en lille del af, siger Dar Salim, der har en af filmens bærende roller.

I "Vogter", som er instrueret af Gustav Möller, bliver fængselsbetjenten Eva, spillet af Sidse Babett Knudsen, viklet ind i et moralsk dilemma i mødet med den hårdkogte kriminelle Mikkel, skildret af Sebastian Bull, der sidder inde for mordet på Evas søn.

Stik mod al fornuft bliver hun overflyttet til den sikrede afdeling, som Dar Salim spiller afdelingslederen af. Her afsoner Mikkel, og derfra udfolder der sig et højspændt drama om retfærdighed og retsfølelse.

- Jeg skal bare nyde det og læne mig tilbage, fordi vi har virkelig knoklet. Så nu skal vi bare se det hele gå op i en højere enhed, siger Sebastian Bull.

"Vogter" havde verdenspremiere 22. februar. Det er ikke den eneste danske film, der ved årets Berlinale blev vist for første gang.

Birgitte Stærmoses "Afterwar" havde verdenspremiere 19. februar. Dokumentaren er nomineret til den prestigefyldte Berlinale Documentary Award.

Lørdagens prisuddeling er kulminationen på den ugelange filmfestival, der har eksisteret siden 1951.

Dog kunne stjernefrøet Asta Kamma August allerede mandag lade sig hædre, da hun sammen med ni andre unge skuespiltalenter fra rundt omkring i Europa modtog Berlinalens talentpris kaldet Shooting Star.

Den dansk-svenske skuespiller, som er uddannet i Danmark og kendt fra film og serier som "Pagten" og "Sygeplejeskolen", var indstillet af Sverige.

Derudover er to danske co-produktioner, "Crossing" og "Brief History of a Family", også på festivalens program.

/ritzau/

København, 01/11/2024 - 16:22

Morten Stig Christensen er død af et pludseligt hjertestop

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Formand for Dansk Håndbold og tidligere sportschef på TV 2 Morten Stig Christensen er død. Han blev 65 år.

Morten Stig Christensen er død efter et pludseligt hjertestop. Formanden for Dansk Håndbold blev 65 år.

Han efterlader sig hustruen Anne Engdal Stig Christensen, fem børn og flere børnebørn.

- Jeg har i dag mistet mit livs store kærlighed, min livsfælle, min støtte, og Mortens fem børn har mistet deres fantastiske far.

- Morten er her ikke mere, og det er helt uforståeligt. Vi beder om ro til at forstå vores meget pludselige og helt urimeligt store tab af en kærlig mand og far, skriver Anne Engdal Christensen i en mail.

Morten Stig Christensen blev kendt som håndboldspiller. Han fik debut på landsholdet allerede som 17-årig og opnåede 190 landskampe. Han optrådte på klubplan for MK 31 i København og efterfølgende for SAGA, Gladsaxe HG, Stavanger og Tarup-Paarup IF.

Han var med ved tre OL-slutrunder, herunder i Los Angeles i 1984, hvor han var en af de såkaldte bolsjedrenge, der spillede i rød-hvide striber.

Morten Stig Christensen uddannede sig som folkeskolelærer og gjorde sig bemærket ved, at han undervejs i sin sportskarriere offentligt kæmpede for fred og imod atomkraft.

Han medvirkede også i filmen "Venner for altid" fra 1987, der handlede om unge og homoseksualitet.

Efter den aktive karriere blev han studievært på TV 2 og avancerede senere til sportschef på tv-kanalen.

I juni 2007 blev han generalsekretær og direktør i Dansk Håndbold, og i 2021 blev han udpeget som formand for håndboldforbundet i stedet for Per Bertelsen.

Han har dermed en stor andel i den sportslige og organisatoriske fremgang, som håndboldsporten har oplevet de senere år.

- Vi er ramt af dyb sorg over tabet af Morten. Han brændte for foreningslivet og for at udbrede håndbolden, så sporten og fællesskabet kunne gøre en forskel for mennesker i alle aldre og udformninger.

- Vores varmeste tanker og medfølelse går til Mortens familie, siger Heino Knudsen, administrerende direktør i Dansk Håndbold på forbundets hjemmeside.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/11/2024 - 16:11

Morten Stig Christensen er død af et pludseligt hjertestop

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Formand for Dansk Håndbold og tidligere sportschef på TV 2 Morten Stig Christensen er død. Han blev 65 år.

Morten Stig Christensen er død efter et pludseligt hjertestop. Formanden for Dansk Håndbold blev 65 år.

Han efterlader sig hustruen Anne Engdal Stig Christensen, fem børn og flere børnebørn.

- Jeg har i dag mistet mit livs store kærlighed, min livsfælle, min støtte, og Mortens fem børn har mistet deres fantastiske far.

- Morten er her ikke mere, og det er helt uforståeligt. Vi beder om ro til at forstå vores meget pludselige og helt urimeligt store tab af en kærlig mand og far, skriver Anne Engdal Christensen i en mail.

Morten Stig Christensen blev kendt som håndboldspiller. Han opnåede 190 landskampe og var med ved tre OL-slutrunder.

Han blev efter sportskarrieren studievært på TV 2 og avancerede senere til sportschef på tv-kanalen.

I juni 2007 blev han generalsekretær og direktør i Dansk Håndbold, og i 2021 blev han udpeget som formand for håndboldforbundet i stedet for Per Bertelsen.

Han har dermed en stor andel i den sportslige og organisatoriske fremgang, som håndboldsporten har oplevet de senere år.

- Vi er ramt af dyb sorg over tabet af Morten. Han brændte for foreningslivet og for at udbrede håndbolden, så sporten og fællesskabet kunne gøre en forskel for mennesker i alle aldre og udformninger.

- Vores varmeste tanker og medfølelse går til Mortens familie, siger Heino Knudsen, administrerende direktør i Dansk Håndbold på forbundets hjemmeside.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/11/2024 - 10:00

FAKTA: Planlæg altanens forårsflor

* Om efteråret kan du lave såkaldte løglasagner med blomsterløg i krukker på altanen.

* Løgene, der blomstrer senest, lægges nederst, mens løgene, der blomstrer tidligst, lægges øverst. På den måde vil blomsterne erstatte hinanden i løbet af foråret.

* I det nederste lag kan du for eksempel lægge tulipanløg. Tilføj lidt jord, og læg så påskeliljer. Tilføj lidt mere jord, og læg perlehyacinter.

* Blomsterløgene trives bedst, hvis de får en plads i solen.

Kilde: Haveselskabet, som er en landsdækkende forening for haveejere. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/11/2024 - 10:00

Hold altanen smuk gennem vinteren med en minimal indsats

Der skal ganske få tiltag til for at gøre altanen attraktiv i vinterhalvåret, hvor frost og få solskinstimer ellers nemt lægger det lille uderum i dvale.

Din altan sygner hurtigt hen, når kalenderen byder på tiltagende mørke og kolde dage. Men med lidt fantasi og snilde kan du holde liv i hjemmets lille uderum gennem hele vinteren.

- Altantiden er ikke forbi, bare fordi sommeren er det. Det er den i hvert fald ikke for mig.

- Det handler bare om at være lidt kreativ, siger Olivia Thorborg Frost, som til daglig deler ud af sine budgetvenlige gør-det-selv-projekter på instagramprofilen idetgulehus og nu er aktuel med bogen "Skab en smuk altan året rundt", som rummer et væld af tip til at holde altanen fin gennem alle sæsoner.

Hendes første råd til vintermånederne går ud på, at du sætter en formiddag eller en eftermiddag af til at rydde op og gøre rent ude på altanen. Slut gerne af med at give gulvet og gelænderet en oliebehandling, hvis de er af træ.

- Det er min oplevelse at bare én arbejdsdag derude sikrer, at altanen er flot mange måneder fremover. Der skal faktisk meget lidt til, fortæller Olivia Thorborg Frost.

Hun anbefaler, at du bruger arbejdsdagen på at fjerne alt fra altanen, der ikke tåler at stå udenfor i frostvejr. Tag sarte planter op af altankasserne, og sæt dem eventuelt i krukker, der stilles op ad husmuren, så de står beskyttet.

- Muren afgiver noget varme inde fra lejligheden, og hvis du har en altan ovenover dig, kan den fungere som lægiver for det værste vind og vejr.

Nu er det tid til at gå på jagt efter planter, der kan pynte i altankasserne hele vinteren. Olivia Thorborg Frost er personligt glad for juleroser.

- De holder sig flotte i virkelig lang tid - i hvert fald indtil februar. Derudover er jeg glad for at sætte små hyacinter. De ser bare søde ud med deres små uudsprungne grønne spidser, siger hun.

Du kan forgrønne altanen endnu mere ved at stille et lille grantræ derud - måske med en fin lyskæde på.

- Jeg plejer selv at stille et lille juletræ foran døren, så jeg kan se det inde fra lejligheden. Det synes jeg, giver rigtig meget stemning at kunne sidde indenfor og kigge ud på det, siger Olivia Thorborg Frost og tilføjer, at grangrene i øvrigt kan lægges ned i kukker og altankasser som beskyttelse mod frost.

- Så kan man nærmest lave en fin lille juledekoration i altankasserne med juleroser, hyacinter og gran. Du kan også samle grankogler og lægge dem i en lille skål som pynt på bordet.

Stemningen på altanen betyder nemlig noget for, om du får den brugt, mener Olivia Frost Thorborg.

- Det er vigtigt for mig, at der er hyggeligt, så jeg har lyst til at være derude. Hvis der er gjort fint med flotte planter og lyskæder, så har jeg faktisk lyst til at sætte mig ud med en bog - måske bare i fem minutter, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek