Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Rødovre, 24/08/2026 - 22:39

Tre personer tilbageholdt af politiet efter uro foran Netto

Politiet efterforsker håndgemæng i Rødovre, hvor der muligvis er blevet affyret en form for skydevåben.

Af: /ritzau/

Tre personer er i politiets varetægt efter en uoverensstemmelse foran Netto Nørrekær i Rødovre mandag aften.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

- Vi kan ikke sige for meget lige for nuværende, fordi vi stadig er i det indledende. Men der har været en uoverensstemmelse mellem nogle personer. Måske noget håndgemæng eller slagsmål, siger vagtchef David Borchersen.

- I den forbindelse er der måske - og det er meget vigtigt at sige måske - affyret en form for skydevåben.

- Det, vi har fået fat i derude, er formentlig ikke en rigtig pistol, men mere end gaspistol eller en signalpistol.

RITZAU

TjekDet - faktatjek