To forsvarsadvokater for Nordea opfordrer fredag dommere i Københavns Byret til at frifinde storbanken for grove svigt, når det gælder indsatsen mod hvidvask.

Straffen skal være en bøde på næsten 6,6 milliarder kroner, har anklagemyndigheden i et tidligere retsmøde krævet i den omfattende straffesag.

Men fredag hører dommerne ved podiet det modsatte budskab fra Nordeas forsvarere.

Der er en lang række grunde til, at en frifindelse i stedet bør blive resultatet af processen, som gennem et år har strakt sig over flere end 60 retsmøder, lyder det.

Den ene forsvarer, advokat Jacob Skude Rasmussen, lægger ud med at kritisere anklagemyndigheden og politiet. For eksempel kalder han efterforskningen for "helt mangelfuld".

- Vi er uenige med anklagemyndigheden om stort set alt. Men vi er enige om, at det har været en lang sag, og at den er bemærkelsesværdig, siger han.

I tiltalen påstås det, at Nordea fra 2012 til 2015 begik strafbare handlinger ved ikke at efterleve krav i hvidvaskloven.

Det gælder for eksempel i Nordeas daværende International Branch ved Vesterport i København, hvor en håndfuld kunderådgivere betjente udenlandske rigmænd, der placerede formuer især i skattelylande.

Her svigtede den lovpligtige kontrol med transaktioner for 24 milliarder kroner, hævder anklagemyndigheden.

Men der er ingen grund til at straffe banken for ikke at have gjort nok, pointerer Jacob Skude Rasmussen:

- Man vil altid kunne gøre mere, men det er ikke det samme som at sige, at det ikke er godt nok.

- Der er ikke uenighed om, at Nordea kunne have gjort det anderledes, hvis man ser på det gennem den prisme, vi har i dag. Men det er ikke det samme som at sige, at der er tale om lovbrud dengang, siger han.

Advokaten afviser, at Nordea havde en vilje til at overtræde lovgivningen, som i øvrigt dengang for mere end ti år siden var højst uklar.

I tiltalen står der på alle punkter på nær ét, at Nordea "forsætligt" handlede i strid med lovens forpligtelser.

Men en domfældelse kræver bevis for, at der var såkaldt forsæt i selskabet, og det er i sig selv vanskeligt.

- Et selskab er en sum af en masse mennesker, bemærker advokaten og går videre til at fastslå, at anklagerne ikke har fremlagt beviser for, hvem der vidste hvad og hvornår.

En afgørende mangel er, hævder Jacob Skude Rasmussen, at anklagerne hverken har fremlagt konkrete oplysninger om 25 kunder i International Branch eller om ikke færre end 17.000 transaktioner.

- Anklagemyndigheden skal føre bevis for, at en eller flere medarbejdere i Nordea havde forsæt til at overtræde underretningspligten for hver enkelt kunde og hver enkelt transaktion, mener advokaten.

Desuden imødegår han påstanden om, at Nordea ikke løbende overvågede og var tilstrækkeligt opmærksom på de risikable kunder. Faktisk var der blandt andet et årligt tjek, og rådgiverne besøgte også kunder, for eksempel i Moskva.

Ikke færre end fem anklagere fører sagen i byretten. De har blandt andet ment, at en særlig form for forsæt, som kaldes eventualitets-forsæt, er relevant at bruge. Det indebærer, at banken har forholdt sig accepterende til risikoen for lovbrud og af den grund er skyldig.

- Men det er ikke en trylleformular, som kan hives op og drysses ud over sagen. Der skal fortsat føres bevis for alle de subjektive elementer, siger Jacob Skude Rasmussen.

Forsvarstalen fra advokaterne Jacob Skude Rasmussen og Karsten Kristoffersen berører også forældelse og andre emner, og de fortsætter i retsmøder næste uge.

Afgørelsen skal træffes af to juridiske dommere og tre lægdommere. Deres dom ventes afsagt i slutningen af oktober.

/ritzau/