Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Los Angeles, 11/03/2023 - 08:00

Oscarshowet skal rejse sig efter sidste års skandale

Will Smith fik med en lussing oscaruddelingen på alles læber. Men fadæsen kan vise sig givtig ved årets show.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det sendte chokbølger gennem stjerner, publikum og tv-seere, da skuespilleren Will Smith ved sidste års oscarshow blev så rasende på komikeren og værten Chris Rock, at han under showet marcherede op på scenen og tildelte ham en syngende lussing for rullende kameraer.

Pludselig var det fine og ellers meget politisk korrekte oscarshow forvandlet til et pinligt øjeblik, som akademiet, der står bag uddelingen, ikke fik reageret på, før det var for sent.

Der blev endda senere på aftenen uddelt en pris til Will Smith, der fik lov at holde en takketale for et måbende publikum.

Og efterfølgende var det ikke showets priser, der var samtaleemnet. Det var lussingen.

I år skal det prominente oscarshow rejse sig igen. Men efter årevis med faldende seertal og dalende popularitet kan sidste års fadæse vise sig at være en appelsin i turbanen for showet.

- Helt kynisk, så tror jeg faktisk ikke, at den skandale er så dårlig for seertallene, siger filmekspert Ann Lind Andersen fra What2Watch.

Elementet af "hvad skete der lige der" kan nemlig generere noget hårdt tiltrængt opmærksomhed.

Oscarshowet kæmper for at tiltrække især de yngre seere - dem, der ikke ser flow-tv, og som er vant til at følge stjernerne på Instagram og TikTok og derfor ikke nødvendigvis tænder for et tv-show for at få et glimt af dem.

- Men det bliver jo sådan, at der kan ske hvad som helst til oscarshowet. Det har vi også set før - det er ikke mange år siden, hvor vi også så skandalen, at det var den forkerte film, der blev udnævnt som vinder af Bedste Film.

I 2017 blev en forkert kuvert overrakt til Faye Dunaway og Warren Beatty på scenen, og de fik annonceret filmen "La La Land" som vinder af kategorien, men det var retteligt "Moonlight", der skulle have æren.

Fejlen blev opdaget, mens holdet bag "La La Land" var i fuld gang med takketalen, og det var et akavet øjeblik, da statuetterne i stedet måtte gå videre til deres konkurrenter.

- Så at det er et show, hvor der kan ske de her kæmpemæssige fuckups, det gør, at man måske - i hvert fald nogen - tænker, at "vi hellere må se det og være sikre på, at vi ikke går glip af noget", forklarer Ann Lind Andersen.

Dengang var komikeren Jimmy Kimmel vært, og det er også ham, der i år skal forsøge at styre slagets gang uden for mange uheld - og uden for mange referencer til sidste års skandale.

- Jeg tror, at man prøver at ignorere det. Jeg tror, at vi kommer til at se det refereret til i en enkelt joke fra Jimmy Kimmel, men det vil være det. Ellers prøver man at putte det i glemmebogen, siger Ann Lind Andersen.

Will Smith skal ingen regne med at se til oscarshowet de næste ti år, hvor han er udelukket. Men ellers er der ikke taget nogle forholdsregler, der skal sørge for, at sådan en situation som sidste år ikke kan ske igen.

- Akademiet holdt nogle møder efterfølgende for at snakke om, om man skulle til at indføre regler. Men man kan jo ikke gardere sig mod alt.

- Så skal man begynde at lave regelsæt for alt og sige, at man ikke må slå på scenen, og det er alligevel for langt ude, siger Ann Lind Andersen.

Oscarshowet løber af stablen natten til mandag dansk tid.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek