Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/07/2024 - 06:45

Blichfeldt har selv en whereabout-advarsel: Det er normalt

Det er ikke usædvanligt at have en whereabout-advarsel, men man skal være opmærksom, fortæller Mia Blichfeldt.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Danmark gik glip af chancen for at vinde en badmintonmedalje i mixeddouble ved OL, efter at Mathias Christiansen på dramatisk vis trak sig kort inden legene.

Forinden havde han fået sin tredje advarsel for fejl i de såkaldte whereabouts, som atleter konstant skal udfylde, så dopingkontrollanter kan finde dem. Tre advarsler udløser normalt en karantæne.

Det hører til sjældenhederne, at det går så galt, men i sig selv er advarsler udbredte, fortæller OL-deltageren Mia Blichfeldt.

- Jeg tænker, at det er normalt at have en advarsel. Men når man har to, skal man virkelig skærpe opmærksomheden, sætte alarmer og gøre alt, hvad man kan for at være sikker på, at man har styr på det. Det tænker jeg også, at Mathias har gjort. Det er bare rigtig uheldigt, siger hun.

Blichfeldt har selv en advarsel, der stammer fra september sidste år og dermed snart udløber.

- Jeg sad i en flyver, da de prøvede at ringe til mig, så jeg kunne blive testet. Jeg havde simpelthen regnet forkert med tidsforskellen, da jeg rejste fra Indonesien, forklarer hun.

Episoden har fået hende til at stramme op på sine stedangivelser.

- Jeg synes ikke, at det var fedt. Jeg blev endnu mere opmærksom på, at der skulle være styr på det. Der må ikke være fejl i det, siger damesinglespilleren.

Mange af spillerne har i en årrække været vant til at angive, hvor de er på hvilke tidspunkter, og kender derfor systemet indgående.

Det kan synes indgribende i atleternes liv, men det må man acceptere for at være med.

- Det er hverdag. Vi ved, at vi har et tidspunkt, hvor vi skal være der. Det er en del af gamet og erhvervet. Det er sådan, det er, siger OL-deltageren.

Da nyheden om Mathias Christiansen og dermed også Alexandra Bøjes afbud tikkede ind, ramte den hårdt.

- De første par dage i Brøndby kunne man godt mærke, at der var lidt tynget stemning. Det er mærkeligt, at de ikke er her. Jeg synes, det er mega ærgerligt for dem og for dansk badminton.

- De er på vej frem, og jeg kunne godt se, at de kunne have spillet med om medaljerne hernede, siger Mia Blichfeldt.

Mathias Christiansen har allerede fået Badminton Danmarks ord for, at han er velkommen tilbage på landsholdet, når den forventede karantæne er udstået.

/ritzau/

Lido, 07/09/2024 - 21:33

Spansk film med dansk skuespiller vinder Den Gyldne Løve i Venedig

Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

Danske Alex Høgh Andersen spiller med i "The Room Next Door", som lørdag vinder Den Gyldne Løve i Venedig.

Dramafilmen "The Room Next Door" vinder lørdag aften prisen for bedste film i hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Venedig.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den danske skuespiller Alex Høgh Andersen medvirker i filmen, som er instrueret af den spanske mesterinstruktør Pedro Almodóvar.

Filmstjernerne Tilda Swinton, Julianne Moore og John Turturro har også roller i "The Room Next Door".

Filmen handler om en mor og en datter, der mister kontakten til hinanden på grund af en misforståelse med deres fælles ven i midten.

"The Room Next Door" er Pedro Almodóvars første engelsksprogede film.

Den 74-årige instruktør, som også er manuskriptforfatter, har vundet en række priser gennem sin lange karriere - heriblandt en oscarpris for sin film "Alt om min mor" fra 1999, skriver Reuters.

Tidligere på ugen fik "The Room Next Door" premiere under filmfestivalen i Venedig, hvor den fik 18 minutters klapsalver.

Under sin takketale lørdag aften fremhæver Pedro Almodóvar skuespillerne Tilda Swinton og Julianne Moore for deres roller i filmen.

- Denne pris tilhører virkelig dem. Det er en film om to kvinder, og de to kvinder er Julianne og Tilda, lyder det fra den spanske filminstruktør.

Under filmfestivalen vandt den australsk-amerikanske filmstjerne Nicole Kidman prisen for bedste kvindelige skuespiller for sin medvirken i "Babygirl".

Lørdag var hun i Venedig, men deltog ikke i prisuddelingen. Det skyldes, at hendes mor døde uventet, skriver Reuters.i

Prisen for den bedste mandlige skuespiller gik til franske Vincent Lindon for hans rolle i "The Quiet Son".

/ritzau/

Læs Mere >>

Lido, 07/09/2024 - 21:19

Spansk film med dansk skuespiller vinder Den Gyldne Løve i Venedig

Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

Danske Alex Høgh Andersen spiller med i "The Room Next Door", som lørdag vinder Den Gyldne Løve i Venedig.

Dramafilmen "The Room Next Door" vinder lørdag aften prisen for bedste film i hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Venedig.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den danske skuespiller Alex Høgh Andersen medvirker i filmen, som er instrueret af den spanske mesterinstruktør Pedro Almodóvar.

Filmstjernerne Tilda Swinton, Julianne Moore og John Turturro har også roller i "The Room Next Door".

Filmen handler om en mor og en datter, der mister kontakten til hinanden på grund af en misforståelse med deres fælles ven i midten.

"The Room Next Door" er Pedro Almodóvars første engelsksprogede film.

Den 74-årige instruktør, som også er manuskriptforfatter, har vundet en række priser gennem sin lange karriere - heriblandt en oscarpris for sin film "Alt om min mor" fra 1999, skriver Reuters.

Tidligere på ugen fik "The Room Next Door" premiere under filmfestivalen i Venedig, hvor den fik 18 minutters klapsalver.

Under sin takketale lørdag aften fremhæver Pedro Almodóvar skuespillerne Tilda Swinton og Julianne Moore for deres roller i filmen.

- Denne pris tilhører virkelig dem. Det er en film om to kvinder, og de to kvinder er Julianne og Tilda, lyder det fra den spanske filminstruktør.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 07/09/2024 - 10:00

FAKTA: Det indeholder hytteost

Makronæringsstoffer i 100 gram hytteost (5 procent):

* Energi: 321 kilojoule / 76 kalorier.

* Protein: 13,6 gram.

* Kulhydrat: 2,7 gram.

* Fedt: 1,2 gram.

* Salt: 0,9 gram.

Kilde: frida.fooddata.dk, som drives af DTU Fødevareinstituttet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 07/09/2024 - 10:00

Hytteosten er blevet en stjerne på sociale medier - og i madlavningen

Helena Dolderer/Ritzau Scanpix

Hytteosten rider på en bølge af popularitet på sociale medier. Brug den til gøre dine retter cremede og proteinrige.

Fra at have levet en tilbagetrukket tilværelse på mejerihylden er hytteosten trådt frem i spotlightet. På sociale medier som TikTok og Instagram optræder den i et hav af opskrifter.

Det er både dens næringsindhold og kulinariske egenskaber, der har taget internettet og hjemmekokke med storm. Og der er god grund til at inkorporere det proteinrige mælkeprodukt i madlavningen, fortæller autoriseret klinisk diætist Alice Hartvig fra diætistfirmaet Hartvig & Engell.

- Hytteost indeholder cirka 12-13 gram protein per 100 gram, og det er meget i forhold til andre mejeriprodukter som A38, creme fraiche eller yoghurt.

- Den har også et meget lavt fedtindhold. Man kan få en helt mager version i Danmark, men den normale version er faktisk mager i forvejen, så det behøver man ikke, siger Alice Hartvig.

Begejstringen for det alsidige mejeriprodukt bliver delt af kok og opskriftsudvikler Christine Bille Nielsen, som bedst kan sammenligne hytteosten med en helt masse små mozzarellaer.

- Det er enormt sjovt med den hype, der er opstået, og som er startet i Norge, for det går amok med opskrifter. Det er som en glemt lille skat. Men hytteosten kan også rigtig meget både varm og kold.

- Hytteosten tilfører et cremet element, som er utroligt lækkert at spise. Og den har nogle gode bagetekniske egenskaber. Den smelter på en ret lækker måde og er utroligt let at bruge til alle mulige ting, du laver i ovnen, siger Christine Bille Nielsen.

Hytteosten kan tilføjes til boller og vafler, og selv spiser Christine Bille Nielsen den også gerne til sprøde grøntsager.

Den kan også bruges som et simpelt pålæg på rugbrød med tomat eller agurk samt salt og peber.

- Den har det cremede, uden at det bliver enormt fedt. Og så er den smagsneutral, så den er som et blankt lærred, som tager imod al mulig tilsmagning, siger hun og foreslår at blande den med krydderurter som karse, purløg, persille, basilikum eller dild.

Hytteosten kan også serveres med fintsnittede løg og citron - eksempelvis på et stykke sprødt knækbrød.

Christine Bille Nielsen anbefaler også at prøve hytteost i wraps - eksempelvis spinatwraps - sammen med en varm tomatsovs.

Har du en intention om at skære ned på kødet, er det også en god idé at lægge mejeriproduktet i indkøbskurven, supplerer autoriseret klinisk diætist Alice Hartvig.

- Det er en gave, hvis man kan lide hytteost, for ellers kan det være lidt bøvlet at få nok protein, siger hun.

Hun fortæller, at med 12-13 gram protein per 100 gram hytteost, ligger det ikke så langt fra eksempelvis magert kyllingekød, der indeholder cirka 20 gram protein per 100 gram.

Det er også værd at notere sig, hvis du er i overgangsalderen, hvor det kan være svært at få protein nok gennem kosten. Her er calciumindholdet også en fordel.

Med sin bløde konsistens og sit høje proteinindhold er hytteost også velegnet til småtspisende personer, tilføjer diætisten.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek