København, 26/10/2023 - 08:00
Organisation advarer: Datingsider vil snøre dig med inkassoregninger
Organisationen Forbruger Europa advarer om udenlandske inkassovirksomheder, som opererer i Danmark uden den nødvendige autorisation fra politiet.
Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus
Jagten på kærlighed ender med at være en dyr affære for flere danskere.
Nogle udenlandske datingsider fortsætter med at sende regninger, efter at et medlemskab er opsagt. Og datingsiderne tjener godt på, at det kan være lidt tabubelagt, hvis man bliver snydt, når man netdater. Sådan lyder vurderingen fra organisationen Forbruger Europa i en pressemeddelelse.
- Vi får jævnligt henvendelser fra uheldige danskere, der har fået regninger på flere tusinde kroner efter at have besøgt eller været medlem af en udenlandsk datingside, udtaler direktør i Forbruger Europa Lars Arent.
- Og vores tal viser, at der sandsynligvis er store mørketal, siger han.
Flere danskere oplever, at de modtager et inkassokrav fra udlandet. Men kravet bliver sendt fra inkassofirmaer, som ikke har lov til at drive inkassovirksomhed i Danmark.
Det kræver autorisation fra politiet at drive inkassovirksomhed i Danmark. Du kan finde en liste over alle autoriserede virksomheder på politiets hjemmeside.
Ifølge Lars Arent er der mange forbrugere, som ikke er klar over det og ender med at betale kravene. Men du skal altså ikke lade dig skræmme af rykkere og inkassoskrivelser fra de udenlandske inkassovirksomheder, fastslår han.
- Når vi ved, at der er mange, som føler sig pressede til at betale, har vi en vigtig opgave i at sætte fokus på udfordringerne og nedbryde det tabu, der kan være, så folk får den nødvendige hjælp, siger han.
Hvis du har betalt kravet, kan du også opleve, at du får flere regninger, fordi nogle virksomheder forsøger at presse dig til at blive ved med at betale.
I nogle situationer kan din bank hjælpe, hvis der er hævet penge, som du ikke selv har godkendt. Det fortæller forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby.
- Er betalingen trukket fra et betalingskort, vil der typisk være mulighed for at lave det, der kaldes "charge back". Det vil sige at tilbageføre beløbet, hvis kunden gør indsigelse, siger hun.
Men det kan banken ikke gøre, hvis der er lavet en bankoverførsel via netbank eller manuelle pengeoverførsler gennem tjenester som MobilePay og PayPal.
Det kræver, at opkrævningen er foretaget på dit betalingskort.
Ida Marie Moesby peger dog på, at det kan være svært som forbruger at have overblikket over alle regler. Derfor anbefaler hun, at man altid kontakter sin bank, hvis man ser mistænkelige opkrævninger.
- Banken kan også hjælpe med at spærre betalingskortet og bestille et nyt. Og så kan det være, at banken kan nå at stoppe en bankoverførsel, som ikke er gennemført endnu, siger hun.
Hun minder om, at du altid bør anmelde svindel til politiet.
/ritzau fokus/