Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Helsingør, 25/09/2020 - 14:03

Beboere i ghetto smidt ud - lejere peger på diskrimination

For at slippe af med ghettostempel opsagde boligselskab knap 100 familier i en bebyggelse i Helsingør.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det var diskrimination af lejere med ikkevestlig baggrund, da en lang række beboere i januar 2020 fik besked på at flytte fra deres hjem i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør.

Sådan er opfattelsen i hvert fald hos lejerne, mens boligselskabet bag Nøjsomhed afviser enhver form for forskelsbehandling.

Sagen om opsigelserne er endt i boligretten i Helsingør, fordi otte af knap 100 opsagte familier nægter at flytte fra deres lejligheder.

De er derfor blevet sagsøgt af Boliggården, der driver Nøjsomhed.

Advokat Morten Tarp repræsenterer lejerne. Set med hans øjne har det været et klart mål for boligforeningen at slippe af med lejere med indvandrerbaggrund i Nøjsomhed.

- Alle de sagsøgte har ikkevestlig baggrund. Der er i mine øjne ikke bare tale om direkte, men målrettet diskrimination, siger han.

Lejernes advokat kommer fredag med sine afsluttende bemærkninger under sagens sidste retsmøde. Tilhørerpladserne er fyldt i retssalen i Helsingør, hvor retsbetjenten har hentet ekstra stole ind.

De fremmødte er primært beboere fra Nøjsomhed, men også lejere fra andre bebyggelser. Blandt andet Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Sagens omdrejningspunkt er ghettoloven. Loven har betydning for Nøjsomhed, men også for andre boligområder i Danmark.

I flere bebyggelser - blandt andet Mjølnerparken - er beboere blevet varslet om, at de skal tvangsflyttes. Og det har udløst protester. Sagen fra Helsingør var den første, der nåede retssystemet.

Baggrunden er, at kommuner og boligselskaber vil ændre sammensætningen af beboere, så områderne ikke længere betragtes som ghettoer.

Det samme gælder for Nøjsomhed. Siden 2018 har Nøjsomhed været på regeringens ghettoliste. Det ville Boliggården lave om på, da man i januar varslede lejerne i syv opgange om, at de skulle flytte.

Det forklarer advokat Henrik Qwist, der møder i retten for Boliggården.

- Det er noget sludder, når min modpart siger, at et ønske om at ændre beboersammensætningen er forskelsbehandling.

- Opsigelserne har ramt såvel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande som lejere med vestlig baggrund, påpeger advokaten.

Planen er, at de opsagte lejemål i Nøjsomhed skal ombygges og derefter fortrinsvis tilbydes borgere over 50 år, der er i arbejde.

Ud af 91 opsagte lejemål i Nøjsomhed protesterede 25 husstande mod at flytte. Senere blev der lavet en aftale om flytning med 17 familier.

Tilbage står de otte lejere, som Boliggården har hevet i retten.

Et boligområde defineres som en ghetto, hvis det har mindst 1000 beboere, hvoraf over halvdelen har ikkevestlig baggrund.

Desuden skal området opfylde mindst to ud af fire kriterier vedrørende beboernes uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetshistorik og indkomst.

Grundlæggende bryder ghettoloven - og afledte effekter heraf - med centrale retsprincipper, mener advokat Morten Tarp.

- Der er tale om, at familier skal tvangsflyttes, og i nogle områder skal bygninger nedrives.

- Det rammer tilfældige beboere, som ikke har gjort noget forkert. De har ikke misligholdt deres lejekontrakter, siger Morten Tarp.

I november træffer Retten i Helsingør afgørelse i sagen.

/ritzau/

København, 27/11/2025 - 12:26

TV 2-duo hædret med diversitetspris

Vennerne Rand Jamal og Mohammed Osman har modtaget Diversitet Prisen ved Ekko Shortlist Awards for at have gjort en særlig indsats for inklusion.

Kortfilm blev hædret ved årets Ekko Shortlist Awards, som løb af stablen på Bremen Teater i København tirsdag aften.

Ekko Shortlist Awards hylder de bedste kortfilm og de største talenter, som det lyder fra Filmmagasinet Ekko, der står bag prisuddelingen.

Der blev uddelt en stribe priser til Ekko Shortlist Awards, som blev afholdt for 12. år i træk.

For fire år siden blev Diversitet Prisen indstiftet og uddelt for første gang. I år gik den til barndomsvennerne Rand Jamal og Mohammed Osman, der var blandt deltagerne i årets udgave af TV 2-programmet "Først til verdens ende", hvor fem makkerpar dyster om at nå hurtigst fra a til b i USA.

Diversitet Prisen uddeles af Film&Tvgruppen i Journalistforbundet til en person, gruppe eller organisation, som har gjort noget særligt for mangfoldigheden i dansk film og tv det seneste år.

- På rejsen gennem USA bliver de to danskere med henholdsvis kurdiske og palæstinensisk-libanesiske rødder udsat for en sjældent tydelig racisme og forskelsbehandling, som de klogt og følsomt sætter ord på, lyder det blandt andet fra juryen.

Ud over Diversitet Prisen blev der også uddelt priser til en stribe kortfilm og præstationerne i dem.

Der blev uddelt to hovedpriser. Selve Shortlist Prisen tilfaldt instruktør Astrid Söderberg for kortfilmen "Solo Female", mens Publikumsprisen gik til instruktør Tara Salas for "20.10.20 Flugten fra Herstedvester".

De 20 film, der sammenlagt har haft de bedste placeringer på Filmmagasinet Ekkos ugentlige seerbestemte top-10 over bedste kortfilm, var automatisk nomineret til de to priser.

En jury har valgt vinderen af Shortlist Prisen, mens publikum har stemt om, hvilken film der skulle modtage Publikum Prisen. Vinderen af Shortlist Prisen har ud over statuetten også fået en check på 25.000 kroner.

I de øvrige kategorier har en jury nomineret fem film eller præstationer. Årets nomineringer er fundet iblandt de 153 film, der er kommet ind på Ekko Shortlist det forgangne år.

Efter juryens nomineringer stemmer publikum på deres favoritter. Vinderen findes i en kombination af publikums stemmer og juryens rangering.

Det 12-årige talent Reet Garg blev kåret som Bedste Kvindelige Skuespiller for sin præstation i kortfilmen "Etniske smerter".

Juryen består af rutinerede navne fra filmbranchen, i år blandt andre stjerneskuespillerne Lars Ranthe og Neel Rønholt og instruktør Christoffer Boe.

/ritzau/

Læs Mere >>

Luxembourg, 27/11/2025 - 12:03

Svensker får otte års fængsel for terrorplan mod Eurovision

Robin Utrecht/Ritzau Scanpix

Svensk teenager havde laboratorie i hjemmet og terrorplaner på computeren. Eurovision i Holland var målet.

En domstol i Luxembourg har torsdag idømt en 23-årig svensker otte års fængsel for at planlægge et angreb mod Eurovision Song Contest i 2020.

Det skriver den hollandske avis Het Parool.

Sangkonkurrencen skulle have været afholdt i Rotterdam i Holland, men blev aflyst på grund af coronapandemien.

Den 23-årige, der blot omtales som Alexander H., er født af svenske forældre, men er vokset op i Luxembourg. Det var i familiens hjem, at han i februar 2020 blev anholdt af Luxembourgs politi.

I hjemmet fandt politiet et kemilaboratorie, hvor manden - på det tidspunkt en teenager - havde fremstillet livsfarlige sprængstoffer.

På hans computer var der hundredvis af dokumenter med forskellige terrorplaner, og hvad der beskrives som højreekstremt indhold.

I retten i Luxembourg er han blevet dømt for terrorvirksomhed og for brud på lovgivning om besiddelse af våben og sprængstoffer.

Ud af de otte års fængsel skal svenskeren som udgangspunkt afsone to år. De resterende år er betingede. Han skal gennemføre et afradikaliseringsprogram. Hvis han ikke gør det inden for fem år, skal han seks år i fængsel.

Det samme bliver tilfældet, hvis han bliver anholdt igen i de kommende år.

Der er gået flere år mellem anholdelsen og domfældelsen. Det skyldes ifølge en talsperson for Luxembourgs justitsministerium, at der var en usædvanligt stor mængde data, som efterforskerne skulle analysere.

Den svenske mand havde blandt andet en plan om at forgifte tilskuere til Eurovision med cyanid og skabe panik med klorgas, som er stærkt irriterende for øjne og slimhinder og kan give skader på lungerne. Han ville også bruge hjemmelavede raketter.

Planen fremgik af et Google-dokument med titlen "Fun Time for Eurovision 2020".

Anklageren i sagen havde krævet 12 års fængsel. Han har nu 40 dage til at anke dommen, skriver Het Parool. Det samme gælder for Alexander H.

/ritzau/TT

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek