Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/01/2024 - 08:00

Sluk automatpiloten: Dit nærvær kan trænes som en muskel

Det er muligt at træne dit nærvær til gavn for både dig selv og dine omgivelser, lyder det fra to eksperter. Et kvarter om dagen kan gøre en forskel.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hverdagen er en hvirvelvind af gøremål, aftaler og tanker om fremtiden. Midt i det hele kan du blive fjern fra det, der sker lige netop nu.

Men det lønner sig at være nærværende. For det øger din bevidsthed om dig selv og dine omgivelser, lyder det fra Hanne Bess Boelsbjerg, der forsker i området hos Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.

- Nærvær skaber en form for forbindelse til situationen, du befinder dig i og giver dig evnen til at handle anderledes i stedet for at køre på automatpilot, siger hun.

Hanne Bess Boelsbjerg står bag et forskningsprojekt, hvor en række hospicemedarbejdere i en periode aktivt øvede sig i at være mere nærværende i dagligdagen.

- Noget af det mest effektive for hospicemedarbejderne var at mærke åndedræt og fødder. Det kunne være lige at stå et øjeblik foran døren, inden de gik ind til en patient, hvor de trak vejret dybt og rettede opmærksomheden mod deres fødder, fortæller Hanne Bess Boelsbjerg og fortsætter:

- Så snart du mærker åndedrættet, mærker du en rytme, der forbinder dig til kroppen. Og kroppen er altid nærværende. Den er ikke i fremtiden eller i fortiden. Så snart du mærker kroppen, drages du mod nuet. Derfor er det en af de mest effektive strategier.

En anden virkningsfuld øvelse er en meditationsform, der kaldes et body scan. Det vil sige, at du opmærksomt gennemgår din krop fra tæer til fingerspidser.

Den anbefales også af Hanne Bess Boelsbjergs kollega Lone Fjorback, der ud over at være forsker og leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet, også har en baggrund som psykiater og yogalærer.

- Sådan en meditation kan vare fra fem minutter til et kvarter eller en halv time. Det handler først og fremmest om at finde ro og få en opmærksomhed og bevidsthed ind i kroppen, siger hun.

Lone Fjorback opfordrer til, at du opbygger en rutine, hvor du bestræber dig på at lave en form for nærværsøvelse hver dag. Ud over meditation kan det være fysiske øvelser fra yogaens verden, der virker afspændende.

- Det handler om at få en god relation med sig selv. Det er helt vildt vigtigt, og det er nemt nok at få, men det kræver, at du bruger tid på det. Et kvarter om dagen gør en kæmpe forskel.

Under meditationen foreslår Lone Fjorback, at du gør brug af et mantra.

- Du kan tænke: "Gid, jeg må være glad og tilfreds, og gid, at jeg må være sund og rask, og gid, at jeg må leve med lethed, hvor ikke alt er en kamp", siger hun.

Undervejs i din nærværstræning kan svære følelser dukke op. Men dem skal du ikke være bange for, understreger Lone Fjorback.

- Når du tillader dig selv at vide, hvordan du har det, får du mulighed for at drage omsorg for dig selv.

Samme pointe kommer fra Hanne Bess Boelsbjerg, der samtidig gør det klart, at du ikke må forveksle nærværstræningen med navlepilleri.

- Det er anderledes end selvoptagethed, hvor du dyrker dig selv som solen i universet. Faktisk er øvelsen i nærvær en måde at befri dig selv fra selvoptagetheden. For nærværet er en forudsætning for, at du kan være der for andre, siger hun.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek