Assens, 26/05/2026 - 05:10
Politiet er massivt til stede i Assens efter personskade
Politiet vil i nogle timer endnu være til stede for at efterforske hændelse, hvor person er kommet til skade.
Af: /ritzau/
Politiet er tidligt tirsdag morgen massivt til stede på en adresse i den centrale del af Assens på Fyn.
Det oplyser Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
- Én person er kommet alvorligt til skade, og politiet vil være på stedet i nogle timer endnu for at efterforske hændelsen. Vi har lige nu ikke yderligere kommentarer, lyder det.
Assens er en by med omkring 6000 indbyggere ved Lillebælt.
/ritzau/




