Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Helsinki, 21/08/2026 - 14:14

Finland indkalder russisk ambassadør efter mulig krænkelse af luftrum

Det er ikke første gang, at Finland, der deler grænse med Rusland, beretter om en russisk luftrumskrænkelse.

Af: /ritzau/

Finland har fredag indkaldt Ruslands ambassadør efter mistanke om, at et russisk rekognosceringsfly krænkede landets luftrum dagen forinden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Finlands grænsevagt har tidligere oplyst, at det mistænkte fly krænkede landets luftrum i den vestlige del af Den Finske Bugt.

Luftrumskrænkelsen varede i omkring tre minutter, og flyet skulle have været knap ni kilometer inde på finsk territorium.

Det er ikke første gang, at Finland, der deler en over 1300 kilometer lang grænse med Rusland, beretter om en sådan hændelse.

I både maj og juni mistænkte landet ligeledes to russiske militærfly for at have trængt ind i det finske luftrum.

Dengang indkaldte Finland den russiske chargé d'affaires over hændelsen.

RITZAU

TjekDet - faktatjek