Bruxelles, 15/05/2025 - 09:23
Løkke: Beredskab kan indfri Trumps krav om øget militærstøtte
Trumps mål om at bruge fem procent af bnp på forsvar kan nås, hvis en del af pengene kan gå til beredskab.
Af: /ritzau/
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) åbner nu for en vej til at indfri Trumps ønske om, at Nato-lande skal bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.
Det høje tal kan måske nås, hvis Nato-landene i udgifterne også må tælle eksempelvis beredskab med.
Det siger Lars Løkke Rasmussen på vej ind til Nato-udenrigsministermødet i Tyrkiet torsdag.
- Hvis man har den tilgang, så er fem procent måske ikke helt skævt, siger Lars Løkke Rasmussen.
Dermed slår han ind på den vej, som Natos generalsekretær, Mark Rutte, forsøger at åbne forud for Nato-topmødet i Haag i juni måned.
Rutte foreslår, at Nato-landene skal forpligte sig på at bruge 3,5 procent af bnp på direkte militærudgifter inden 2032. Samt yderligere 1,5 procent af bnp på "bredere sikkerhedsrelaterede udgifter".
Det kunne eksempelvis være beredskab, som Lars Løkke Rasmussen nævner.
Det sidste giver de europæiske lande - og USA - mulighed for at indregne andre ting end traditionelt forsvar i målet.
Samtidig forsøger Rutte at bygge en vej, der ikke stiger alt for stejlt mod målet.
Rutte lægger op til, at medlemslandene skal øge de direkte forsvarsudgifter med 0,2 procent hvert år i løbet af de næste syv år, indtil landene når målet på 3,5 procent.
Dermed vil det med andre ord blive indfriet i 2032. Den danske regering arbejder lige nu med en tidshorisont, der hedder 2030 for investeringerne i forsvaret.
- Vi har løftet dansk forsvar op over tre procent. Der tror jeg, at vi skal ligge permanent. Og tallet 3,5 procent er blevet nævnt.
- Men forsvar er også meget mere end det. Det er cybersikkerhed, det er vores kritiske infrastruktur. Hvis man skal op på de fem procent, så er man nok nødt til at få en diskussion om, hvad der ligger i forsvarsbegrebet, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han ser for sig, at Nato-landene måske enes om én målsætning for det han kalder "hardcore militær forsvar" og ved siden af den en målsætning for sikkerhed i en bredere forstand.
/ritzau/