Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

12/06/2019 - 07:00

Sommerens skybrud kan være fatale for de firbenede

Vælter kloakvandet op, kan hunde få diarre og feber - og i værste tilfælde også rottesyge, som er svær at behandle, og som kan overføres fra hund til ejer.

Henning Kaiser/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Når himlen åbner sine sluser, og vandet vælter ned, kan trykket fra oven være så stort, at kloakkerne ikke kan følge med.

Det kan ikke kun være skadeforvoldende på boliger og bygninger - det kan også være fatalt for de firbenede.

Kloakvand er dels fyldt af colibakterier, som kan give hunden opkast, feber og voldsom diarre.

Men det kan i værste tilfælde også føre rottesyge med sig, advarer Rikke Christensen-Lee, direktør og dyrlæge i Dyreværnet.

- Bor man i områder med gamle kloakker - typisk i de større byområder - så skal man være rigtig obs på ikke at lade sin hund bade, dryppe poterne eller drikke vandet.

Rottesyge trænger ind gennem mund, rifter og sår og angriber langsomt hundens nyrer og lever.

Hurtig antibiotikabehandling er altafgørende. Men det kan gå dage, inden hunden viser symptomer.

- Virker den nedstemt, meget tørstig, tisser blod, får feber eller gule slimhinder skal man til dyrlægen med det samme. Er sygdommen fremskreden, så har man altså en livstruet hund i hænderne, siger Rikke Christensen-Lee.

- Alt, hvad hunden udskiller fra kroppen, bærer bakterien. Og den smitter også fra dyr til os mennesker - det gør den endnu mere farlig, advarer hun.

Rottesyge hos mennesker viser sig som kraftige influenzasymptomer og kan i yderste konsekvens medføre organsvigt.

Dyrlæge Niels Filtenborg-Barnkob råder til, at man virkelig overvejer at lade sin hund vaccine mod rottesyge - også kaldet for leptospirose.

- Vi anbefaler det til alle, som har hunde i områder med mange rotter, lufter hund i vådområder eller tager dem med på jagt. For det er en svær sygdom at behandle, pointerer han.

Symptomerne kommer oftest, når sygdommen er meget fremskreden.

Inden kan dyrlægen kun se det på hundens nyrer- og levertal i blodprøver.

- Der er ikke nogen forløber, andet end at du ved, om hunden har været kontakt med kloakvand eller har været i vådområder, siger Niels Filtenborg-Barnkob.

/ritzau fokus/

København, 05/12/2025 - 06:00

Hella Joof åbner for sit indre tankeunivers

Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Hella Joof vil tage tempoet ud og dvæle ved detaljerne i sin nye podcast. En mental lænestol, når hjernen trænger til et sted, der ikke stiller krav, lyder det.

Midt i julens trængsel og alarm maner den kendte mediepersonlighed, forfatter og instruktør Hella Joof til ro i sin nye podcast, "Hellas hoved".

Den annoncerer podcastplatformen Podimo i en pressemeddelelse.

Der er ingen hidsige diskussioner og ingen planer om at nå frem til en bestemt pointe. I stedet åbner Hella Joof døren til sine egne tankespring og refleksioner, som de opstår i øjeblikket, og deler ud af sin livsvisdom, lyder det.

- I denne podcast kan du blot overlade det til mig. Jeg tænker højt og associerer frit. Måske er der noget, du kan bruge. Ellers lader du det bare ligge eller smider det ned i posen med madaffald, siger Hella Joof i pressemeddelelsen.

Hver episode tager udgangspunkt i små detaljer, og ifølge Hella Joof kommer hun vidt omkring.

- Er der fuglefestival på naboens mark? Holder fugle overhovedet festivaler? Se, et gåsetræk hen over himlen. Hvem af gæssene bestemmer egentlig, hvor de skal flyve hen, hvem der skal flyve forrest, og hvem der ligger på hjul? Eller hedder det ligger på vinger? Hvad stiller man som b-menneske op med november måned? Og hvor lever grisebillen? Den slags emner går jeg i dybden med.

Hella Joof er egentlig uddannet skuespiller fra Odense Teater.

Men i dag lever den 63-årige mediepersonlighed hovedsageligt af at instruere andre ved siden af sit forfatterskab og sit virke som foredragsholder.

"Hellas hoved" har premiere 15. december og udkommer efterfølgende hver mandag på Podimo.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/12/2025 - 01:20

Radiohead begejstrer anmeldere trods forsangers halsbetændelse

Denis Balibouse/Reuters

Torsdagens koncert i København får seks stjerner af Jyllands-Posten, mens Ekstra Bladet og B.T. giver fire.

Det britiske rockband Radiohead får masser af stjerner af de danske anmeldere efter torsdagens koncert i Royal Arena i København.

De to første af i alt fire koncerter i arenaen blev udskudt, da forsangeren Thom Yorke havde fået halsbetændelse, men det var ikke til at høre på ham, da han torsdag aften indtog scenen, lyder det i anmeldelserne.

Jyllands-Postens anmelder er ovenud begejstret og kvitterer med seks ud af seks stjerner.

Hvis sangeren stadig var syg, så skjulte frontmanden det ifølge anmelderen godt.

57-årige Yorke leverede til tider skønsang iblandt den sædvanlige hvinen, skrigen og rallen, lyder det.

Alt lød ifølge anmelderen fuldstændig, som det skulle, og de fem bandmedlemmer viste gennem en mere end to timer lang koncert, at de er alle deres konkurrenter overlegne.

Anmelderne fra B.T. og Ekstra Bladet er ikke nær så begejstrede, men Radiohead får alligevel begge steder fire ud af seks stjerner for bandets første optræden i Danmark siden 2017.

Dengang spillede Radiohead på Aarhus-festivalen Northside.

B.T.'s anmelder noterede sig dog et par enkelte host fra Thom Yorke, som ellers ifølge avisen gakkede ud som en britisk Peter A.G.

Med åbningsnumrene "Planet telex" og "2+5=5" satte de koncerten i gang med bulder og brag, lyder det.

Anmelderen var dog skuffet over, at de aflyste koncerter tidligere på ugen ikke blev nævnt med et ord fra scenen.

Radiohead holdt deres kæft og holdt sig i stedet til musikken, skriver anmelderen.

Hos Ekstra Bladet er der også fire ud af seks stjerner.

Anmelderen havde store forventninger, som ikke blev indfriet.

- Thom Yorke lød sund og rask. Radiohead var derimod lidt halvsløje. I hvert fald i forhold til forventningerne. De var også helt syge, lyder det i anmeldelsen.

Lydbilledet var ifølge anmelderen temmelig basalt og savnede nuancerigdom, men ellers havde Radiohead styr på virkemidlerne gennem 125 koncentrerede minutter, lyder det.

Radiohead spiller igen i Royal Arena fredag. De to aflyste koncerter er rykket til den 15. og 16. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 08:00

FAKTA: Hvad er skinnebensbetændelse?

* Skinnebensbetændelse er en overbelastningsskade på indersiden af skinnebenet, også kaldet knoglehindebetændelse. På fagsprog kaldes det medialt tibialt stresssyndrom eller "shin splints".

* Typiske symptomer er murrende smerter på indersiden af skinnebenet under og efter aktivitet. Ved fortsat træning kan smerterne tage til, så de også mærkes i hvile.

* Det opstår oftest ved gentagne belastninger som løb og spring. Fejlstillinger i fødder eller knæ, som for eksempel overpronation eller kalveknæ, kan også øge risikoen.

* Gode løbesko med stødabsorbering kan forebygge. Undgå for meget løb på hårdt underlag.

* Drop ikke træning fuldstændig, hvis du får problemer med skinnebenene. Find alternative måder at dyrke sport på, som for eksempel cykling eller spinning. På den måde kan du stadig lave konditionstræning, men undgå hård belastning.

Kilder: sundhed.dk og Simon Døssing.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 08:00

Lad ikke dine skinneben skyde motivationen i sænk

Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Skinnebenssmerter er en stille dræber, der kan tvinge dig til at nedjustere træningen. Problemet bliver dog kun værre, hvis du lægger dig til rette på sofaen.

Skinnebenssmerter kan hurtigt sætte en stopper for selv den bedste løberutine - og det kan være frustrerende.

Det betyder dog ikke, at du skal stoppe din træning, tværtimod.

Hvis du gør det, vil musklerne ikke blive trænet, og så øges risikoen for, at smerten vender tilbage, når du øger intensiteten igen.

Det forklarer Simon Døssing, der er overlæge på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.

- Det nytter ikke at lægge sig på sofaen og forvente, at problemet forsvinder, for det gør det faktisk værre. Du skal lave nogle øvelser, der træner skinnebensmusklen på en kontrolleret måde og undgår at belaste på en måde, der gør ondt.

- Hvis du var i en god rytme, skal du ikke stoppe med at dyrke sport. Man kan sige, at det i stedet handler om at træne rundt om problemet, siger Simon Døssing.

Han fortæller, at det kan være svært at blive klog på problemet, fordi betegnelsen "skinnebensbetændelse" langt fra fortæller hele historien.

- Når man hører ordet betændelse, er det naturligt at tro, at bakterier er årsagen, men det er faktisk ikke tilfældet. Derfor er det noget misvisende, når der refereres til skinnebensbetændelse.

På fagsprog betegnes diagnosen ofte som MTSS - medialt tibialt stresssyndrom - eller som en overbelastning på indersiden af underbenet.

- I virkeligheden opstår smerten, fordi overgangen mellem lægmusklen og skinnebensknoglen bliver overbelastet. Derfor er det især løbere, boldspillere og gymnaster, der bliver ramt, siger han.

Simon Døssing fortæller, at skinnebensbetændelse er den hyppigste årsag til overbelastningsskader i underbenet, men også en af de sportsskader, der er lettest at diagnosticere.

- Smerten føles som en skarp, murrende smerte på selve skinnebensknoglen. Det er det, du mærker, hvis du overbelaster musklen, siger han.

Selv om det ikke er svært at finde ud af, hvad problemet er, er det straks værre, når det kommer til at finde en løsning.

- Desværre er det bare virkelig svært at komme af med, fordi det er en af de overbelastningsskader, hvor der er størst risiko for recidiv - altså at problemet vil vende tilbage, og det sker for mange.

- Det, man kan gøre, er at forstå, hvorfor det opstår, og bruge den viden til at undgå overbelastning. Det er den eneste vej frem, siger Simon Døssing.

Den forklaring understøttes af Karen Kotila, som er specialist i sportsfysioterapi og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Fysioterapi.

- Det handler simpelthen om at mindske belastningen på skinnebenene, mens du stadig forsøger at stimulere dem, siger hun.

Problemet opstår ofte, hvis du øger intensiteten eller hyppigheden af din løbetræning for hurtigt. Det kunne for eksempel være i forbindelse med maratontræning eller lignende.

- Du kan i stedet variere cardio med cykling eller løb i vand i en periode. På den måde får du stadig samme træning, men uden at lægge unødvendigt pres på dine skinneben, lyder det fra Karen Kotila.

- Øvelser som hælløft kan indgå i et forløb, men det er ikke en behandlingsform i sig selv. Når vi taler om MTSS, handler det om at tilpasse sin træning efter, hvad muskel og knogle kan holde til, siger Karen Kotila.

Hun forklarer, at nøglen til at kunne gøre en forskel er at ramme den optimale belastning i sin muskeltræning.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek