Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/05/2026 - 15:05

Tog holder stille efter person er påkørt på Kystbanen

Togbusser ventes indsat på strækningen mellem Skodsborg og Nivå fra klokken 15.30, oplyser DSB.

Af: /ritzau/

Togene holder i øjeblikket stille på Kystbanen mellem Skodsborg Station og Nivå Station.

Det skyldes en personpåkørsel ved Rungsted Kyst, skriver DSB på X.

DSB arbejder på at skaffe togbusser til at betjene strækningen mellem Skodsborg og Nivå.

De første busser fra både Skodsborg og Nivå klokken 15.30, skriver DSB på sin hjemmeside.

Derudover kører der ifølge DSB færre tog mellem København og Skodsborg og mellem Nivå og Helsingør, og det gælder i begge retninger.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek