Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Taipei, 25/01/2026 - 03:59

Amerikaner bestiger 508 meter høj skyskraber uden udstyr

For første gang har en friklatrer nået toppen af spiret på skyskraberen Taipei 101, der har 101 etager.

Af: /ritzau/

Den amerikanske friklatrer Alex Honnold har besteget skyskraberen Taipei 101 i Taiwan.

En liveudsendelse på streamingtjenesten Netflix viser således, at amerikaneren natten til søndag dansk tid har nået toppen af bygningen, der er en af verdens højeste skyskrabere.

Taipei 101 er 508 meter høj. Den består af 101 etager og et spir på toppen, der måler omkring 70 meter.

Alex Honnold er ifølge det amerikanske medie CNN den første person, som bestiger Taipei 101, uden på nogen måde at være fastgjort til bygningen.

Undervejs kunne amerikaneren gennem vinduet kigge ind på sin hustru, Sanni McCandless, som vinkede til ham gennem ruden.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek