Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/03/2026 - 19:22

FAKTA: Europæisk succes giver adgang til Bocuse d'Or-finale

Kokkekonkurrencen Bocuse d'Or indebærer både en udvælgelse på nationalt, kontinentalt og internationalt plan.

Martin Alex/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Mandag blev vinderen af den europæiske del af kokkekonkurrencen Bocuse d'Or 2026 fundet i Marseille i Frankrig.

Konkurrencen kaldes også det uofficielle europamesterskab i kokkekunst og afholdes hvert andet år.

Vinderen kvalificerer sig til det internationale finale, som ligeledes holdes hvert andet år.

Læs mere om konkurrencen her:

* Det var den franske kok Paul Bocuse, der stiftede den prestigefyldte kokkekonkurrence Bocuse d'Or i 1987.

* Konkurrencen har både en national, en kontinental og en international del.

* Først udvælger mere end 60 lande hver en kandidat, der repræsenterer landet i konkurrencen.

* Herefter afholdes internationale Bocuse d'Or-konkurrencer i henholdsvis Europa, Amerika, Asien og Stillehavsområdet og Afrika.

* De bedste ti kvalificerer sig herefter til Bocuse d'Or-finalen, som altid afholdes i Paul Bocuses fødeby, Lyon, i Frankrig. Finalen afholdes hvert andet år.

* Ved konkurrencen tilbereder et hold - bestående af en kok, ungkok, også kaldet commis, og en coach - en tallerkenservering og en fadservering fra bunden på fem timer og 35 minutter.

* Tallerkenretten skal afspejle kandidaternes nationale madkultur og skal serveres på konkurrencens officielle tallerkener.

* Et dommerpanel skal herefter vurdere retterne. Der gives blandt andet point for smag, teknik, råvareforståelse, begrænsning af madspild og køkkenrutiner.

* Bocuse d'Or er en mulighed for de nationale hold til at placere deres lands kokkekunst på landkortet.

* I de seneste år har Danmark placeret sig i toppen af konkurrencen. I 2023 vandt Brian Mark Hansen guld for Danmark ved den internationale konkurrence. Det samme gjorde Kenneth Toft-Hansen i 2019 og Rasmus Kofoed i 2011.

Kilde: Bocuse d'Or Danmark.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek