Efter to domme afsagt af Højesteret i efteråret 2025 i sager om dansk statsborgerskab har Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet at ændre kurs.

Ministeriet skriver fredag i en pressemeddelelse, at dommene indebærer, at ministeriets praksis "ikke ubetinget kan fastholdes."

Nu er der mulighed for at søge om genoptagelse, hvis en person tidligere har fået en afgørelse fra ministeriet om, at vedkommende ikke er og aldrig har været dansk statsborger.

Betingelsen for at få en ny vurdering er, at personen har haft en berettiget forventning om at være dansk.

Efter en anmodning om genoptagelse vil ministeriet vurdere, om personen har haft en rimelig grund til at tro, at vedkommende var dansk statsborger, fremgår det af pressemeddelelsen.

Kursændringen sker, efter at ministeriet i næsten et år har været i tænkeboks efter de to domme, som blev afsagt henholdsvis 3. september og 3. oktober 2025.

Den ene sag drejede sig om en kvinde, der i 49 år troede, at hun var dansk statsborger. Hun blev født i Aalborg i 1969 med en australsk mor og en dansk far.

Mange år senere sagde de danske myndigheder, at der var sket en fejl, og at hun, der i øvrigt har boet i Storbritannien og er sygeplejerske, ikke var dansk statsborger alligevel.

I den anden sag havde myndighederne bestemt, at en mand med egyptisk baggrund og hans søn heller ikke var danske statsborgere, hvilket de ellers troede.

Umiddelbart fik personerne ikke medhold i Højesteret. Men dommerne kom samtidig med et vigtigt signal om, hvordan loven skal fortolkes.

Enhedslistens indfødsretsordfører Peder Hvelplund kommer ministeriets kurskifte til at få betydning for mere end 100 sager.

Ifølge ham er det urimeligt, at regeringen har brugt et år på at komme frem til det, han betegner som rystende.

- Når der bliver rejst tvivl om, hvorvidt det er berettiget, så skal man naturligvis tage det alvorligt og handle hurtigt, og det synes jeg bestemt ikke, at regeringen har her, siger han.

Integrationsminister Morten Bødskov (S) er på baggrund af sagerne blevet indkaldt i lukket samråd af Enhedslisten.

Peder Hvelplund understreger, at han her vil høre om de konsekvenser, der er forbundet med sagerne for de borgere, der har handlet i god tro og haft opfattelsen af, at de er danske statsborgere, lyder det.

Yderligere vil han spørge ministeren om den fremtidige praksis, og hvor ministeriet vil lægge snittet i forhold til danske statsborgerskaber.

Altså hvor stor en tilknytning skal man have haft, og hvor længe skal man have ageret som dansk statsborger, siger han.

- Jeg forventer, at Højesterets dom kommer til at medføre en helt anden praksis. For mig er det uforståeligt, at vi står i en situation, hvor det er myndigheder, der begår fejl, men det er borgerne, der betaler prisen, siger Peder Hvelplund.

Minister Morten Bødskov siger i et skriftligt svar til Politiken, at han er enig med Peder Hvelplund i, at notatet burde have været klar hurtigere.

- Nu har vi heldigvis fået det på plads, at ministeriet skal til at behandle de her sager på en måde i overensstemmelse med Højesterets dom.

- Det er ministeriet gået i gang med, og det er jeg tilfreds med, siger Bødskov ifølge Politiken.

Et afgørende element drejer sig om personens forventninger, og hvordan man har indrettet sit liv.

Forventningshensyn kan føre til, at en person kan have dansk statsborgerskab, selv om indfødsretslovens betingelser for at erhverve dansk statsborgerskab ikke har været opfyldt.

Dette har ministeriet ikke hidtil taget med i vurderingen. Embedsmændene har kun set på de formelle betingelser.

RITZAU