Jerusalem, 30/06/2025 - 12:50
Israel vil have fredsaftale med Libanon og Syrien
De israelskbesatte Golanhøjder vil ikke være en del af aftalen med Syrien, siger Gideon Saar.
John Macdougall/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Israel er interesseret i at normalisere forholdet til sine nabolande Libanon og Syrien.
Det siger Israels udenrigsminister, Gideon Saar, på et pressemøde mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den israelske udenrigsminister ser gerne en fredsaftale med nabolandene, men understreger, at de israelskbesatte Golanhøjder ikke vil være en del af en sådan aftale.
- I enhver fredsaftale vil Golanhøjderne forblive en del af staten Israel, siger Saar ifølge AFP.
Israel besatte det meste af Golanhøjderne under Seksdageskrigen i 1967 og har siden kontrolleret området.
I 1981 annekterede Israel området. Annekteringen er ikke anerkendt af FN.
Med en eventuel fredsaftale taler Gideon Saar på pressemødet om at "udvide Abraham-aftalens kreds af fred og normalisering".
Abraham-aftalen handler om en normalisering mellem Israel og andre lande. Den blev i 2020 underskrevet af De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Marokko.
USA's præsident, Donald Trump, har tidligere luftet ideen om, at Syrien skal tilslutte sig Abraham-aftalen.
Det gjorde han i maj, da USA's præsident for første gang i 25 år holdt møde med sin syriske modpart.
Bag lukkede døre i Saudi-Arabien mødte Trump Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, og ifølge en talsperson fra Det Hvide Hus, opfordrede Trump Syrien til at tilslutte sig aftalen.
Israels forhold til sine nabolande har længe været anstrengt.
Efter starten på krigen i Gaza eskalerede konflikten mellem Hizbollah og Israel sidste år, da Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon.
I slutningen af november indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel, der var trængt ind i Libanon og havde bombet flere områder fra luften, mens Hizbollah stod for hyppige raketangreb mod det nordlige Israel.
Libanons hovedstad, Beirut, blev også bombet af Israel.
Begge parter har efterfølgende beskyldt hinanden for ikke at overholde betingelserne i våbenhvilen, og i slutningen af marts angreb Israel en bygning i de sydlige forstæder til Beirut.
Det var det første angreb mod hovedstaden, siden Israel og Hizbollah indgik våbenhvilen.
Da den tidligere præsident Bashar al-Assad blev væltet i december, udførte Israel hundredvis af angreb mod Syrien.
Derudover gik israelske soldater ind i en demilitariseret bufferzone, som var oprettet for at adskille de israelskbesatte Golanhøjder fra Syrien.
/ritzau/