Skuespillerne på TV 2 Charlie-serien "Sygeplejeskolen" kommer ud over stepperne, når optagelserne er i gang.

For til trods for den store popularitet blandt danskerne har "Sygeplejeskolen" ikke noget højt budget, og optagelser foregår derfor i et højt tempo, fortæller Thue Ersted Rasmussen, der spiller rollen som Christian i serien.

- Vi filmer meget materiale på forholdsvis kort tid. Stik modsat af at være på en stor international produktion, siger skuespilleren, der tidligere har spillet med i blandt andet Netflix-serien "Shadow and Bone" og Hollywood-filmen "Fast and Furious 9".

- Vi laver måske fire til fem gange så meget på "Sygeplejeskolen". Det er krævende, men også fedt. Det er et arbejdstempo, der taler meget til min maniske side, og som jeg godt kan lide.

Men selv om Thue Ersted Rasmussen føler sig godt tilpas i det høje gear, så kommer det også med en pris.

- Jeg har tit en øv-fornemmelse over optagelserne, når jeg kommer hjem. Så lektien er, at perfektionisten skal give slip. Det er nemlig svært at forestille sig den perfekte performance.

- Man kan godt have idéer og ting, som man kan hige efter, men hvis man ved, at man har tre takes (optagelse af en scene, red.), så må man lægge noget af sin egen ærgerrighed og forløsning væk, siger han.

Selv om perfektionisten inde i Thue Ersted Rasmussen formår at give slip, så bliver han næppe tilfreds, når han ser det endelige resultat af sine optrædener.

Han kan nemlig ikke blive grebet af illusionen på skærmen og leve sig ind i handlingen, når han selv figurerer i en scene, fortæller han.

- Derfor har jeg med tiden lært, at jeg skal tilgive mig selv, når jeg ser det endelige produkt, fordi jeg ved, at jeg kommer til at hade det, lyder det fra den 38-årige aalborgenser.

I det hele taget er tilgivelse helt essentielt at lære sig selv som skuespiller, mener Thue Ersted Rasmussen. Man er nødt til at kunne se på sig selv med et kærligt blik.

- Ellers kan man lynhurtigt ryge ned i selvhad og tvivl, og det er nogle følgesvende, man som udøvende kunstner kender rigtig godt, lyder det fra skuespilleren.

Den erfarne skuespiller foretrækker faktisk at se på sine optrædener som et kladdehæfte, hvor han kan notere sig, hvad han kan gøre bedre en anden gang.

Du kan følge Thue Ersted Rasmussens karakter Christians turbulente forhold til sygeplejersken Lis søndag aften i sæson seks af "Sygeplejeskolen".

/ritzau/

Den kendte danske duo Ditte Hansen og Louise Mieritz vil gøre skammen til skamme.

De har selv følt skam. Skam over at fylde for meget, skam over at være for lidt og skam over ikke at være Instagram-perfekte.

Men de har også mærket, at de sammen kan udskamme skammen og hvile i at være et menneske med alle dets facetter.

- Skammen kan ikke leve, når der kommer lys på den, siger man. Den trives kun i mørket, lyder det fra Louise Mieritz.

Nu vil de belyse skammen, det giver, når ens krop ikke kan skabe det liv, den biologisk set er skabt til at skullet kunne.

Ifølge sundhedsmyndighederne oplever op mod 20 procent af alle par en periode med ufrivillig barnløshed.

Et af de par skildrer Ditte Hansen og Louise Mieritz i deres filmatisering af Tine Høegs roman "Sult", der får premiere på streaminggiganten Netflix næste år.

En kvinde og en mand - spillet af Rosalinde Mynster og Joachim Fjelstrup - forelsker sig og forsøger at få et fælles barn - en søskende til hans to børn fra et tidligere forhold - men må igennem et opslidende fertilitetsforløb.

- Vi besluttede at lave det til en romantisk parforholdsfilm om at være i eksistentiel krise. Det synes vi ikke, vi har set før. En rejse ind i det mørke det er, fortæller Louise Mieritz, inden Ditte Hansen fortsætter:

- Er der én ting, man kan vide her i livet, så er det, at livet og kriserne rammer. Vi kan ikke undgå det, vi kan ikke kontrollere det. Så hvad gør vi, når det sker?, siger hun.

Trods den alvorlige tematik er filmen en rørende, humoristisk og følelsesladet historie, om kærligheden kan holde til kunstige hormoner og planlagt sex.

- Vi tager selvfølgelig problematikken meget alvorligt. Men vi har også lyst til at give håb til de mennesker, der går det igennem. Håb i processen og at der er lys, fortæller Ditte Hansen og bliver suppleret af Louise Mieritz:

- For os er humoren altid en følgesvend. Det er en måde, vi er i verden på.

Vil man skabe forandringer, er det ofte godt at gøre det gennem et smil frem for en formanende finger, mener Ditte Hansen og Louise Mieritz, som har gjort det til en del af deres kunstneriske DNA.

Men vejen til den platform, de har fået i dag, og som nu har bragt dem ind i Netflix, har dog ikke altid været til at smile af.

- Da vi startede, var det svært, fortæller Ditte Hansen.

- Jeg har et lille klip på min computer derhjemme, der hedder: "Kan kvinder være sjove?". Jeg tror, jeg har 15 artikler med overskrifter, der handler om det. Det synes jeg ikke, vi kæmper med på samme måde i dag. Vi har slået fast: Kvinder kan være sjove.

Ditte Hansen og Louise Mieritz lærte hinanden at kende i 2007, da de medvirkede i teaterstykket "Kvindernes hævn".

Der opstod kunstnerisk kemi, og det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

Her har skabt de et rum, hvor de tør italesætte det, de ellers tidligere har fortiet.

- Vi har et ord, som vi har lært af vores vidunderlige ledelsescoach: stinkefasen. Nogle gange er man i stinkefasen, siger Louise Mieritz og uddyber:

- Man er midt i noget - en idéudvikling - og lige pludselig er man bare dårlig. Pissedårlig. Men det er ikke en fase, man skal løbe væk fra. Man skal gå ind i den. Som en bison. For der er enormt meget læring og guld i, hvordan man kan være i det svære. Sammen.

- Vi tror, vi skal være lykkelige hele tiden. Når vi går i seng, skal alt helst have været superrart og nemt. Men vi burde blive bedre til at være i ubehaget også.

I 2015 havde de premiere på deres selvbetitlede serie "Ditte & Louise", som i 2018 blev til en film.

Et univers om to skuespillere, meget apropos, der kæmper for at få andre roller end som "nogens mor" eller "gammel luder", når man som kvindelig skuespiller er over 40.

Sidste år kastede Ditte Hansen og Louise Mieritz sig ud i et nyt projekt. I TV 2-serien "Dansegarderoben" undersøgte de situationen for kvinderne i generationen før dem.

Fiktionsserien udspillede sig i og omkring Teltet på Bakken i 70'ernes Danmark. Men det var ikke datidens skuespillere i Cirkusrevyen, der er i front for fortællingen, men derimod danserne bag dem.

Serien skildrede blandt andet overgreb, misogyni og sexisme, der blev fortiet af tavshedskulturen, som herskede af frygt for repressalier.

Næste år er Ditte Hansen og Louise Mieritz som bekendt klar med deres tredje frådende fortælling, "Sult".

- Når vi taler med folk, som går igennem fertilitetsforløb, er der utrolig meget tavshed og skam, siger Louise Mieritz og fortsætter:

- Kriser rammer alle steder, og man er ikke en taber, et dårligere menneske eller en falliterklæring, fordi man går igennem noget, der er svært. Det er en del af livet, og det er en kæmpe trøst at vide, at man ikke er alene.

/ritzau/

* Det anbefales, at du holder temperaturen i hjemmet på mellem 18 og 20 grader. Men 18 grader er minimum for at undgå skimmelsvamp.

* Skru lige højt op for alle radiatorer i hjemmet. Dermed sikrer du, at varmen fordeler sig bedre.

* Sørg for at lufte ud hver dag. Luften udefra er lettere end den indenfor og derfor nemmere at varme op. Sluk for radiatorerne, når du lufter ud, så de ikke varmer for fuld kraft imens.

Kilde: sparenergi.dk, som drives af Energistyrelsen.

/ritzau fokus/

Oktobers komme skyder atter gang i fyringssæsonen. Og det er en oplagt anledning til at genoplive de gode sparevaner, du lærte under energikrisen for to år siden, da priserne var skyhøje.

Det mener Henrik Bisp, som er fagekspert i bæredygtighed hos Videncentret Bolius.

- Energikrisen, der blev udløst af krigen i Ukraine, ligger nogle år bag os nu, og alle opgørelser over vores forbrug af både el og varme viser, at vi er røget helt tilbage til vores almindelige forbrug fra før krisen, siger han.

Tal fra Energistyrelsen viser en stigning i danskernes strømforbrug i både første og andet kvartal af 2024 sammenlignet med året før. Og faktisk ramte forbruget i første kvartal det højeste niveau nogensinde.

Ifølge styrelsen kan en del af forklaringen være, at flere husejere har erstattet olie- eller gasfyret med en eldrevet varmepumpe, og at flere har en elbil stående i garagen.

Uanset hvad kalder det stigende forbrug på, at vi skruer op for spareiveren, siger Henrik Bisp.

- Anbefalingen fra energiudbyderne for både el og gas lyder, at vi skal holde tilbage som forbrugere, fordi det er med til at give et overskud af energi herhjemme, så vi undgår spidsbelastninger, siger han og fortsætter:

- Det endnu bredere perspektiv i forhold til vores energiforbrug er, at det er dokumenteret i adskillige rapporter, at hvis vi forbruger mindre energi, så nedsætter vi vores samlede klimaaftryk.

Helt nært er der også penge at spare på husets varmeregning, hvis du skruer et par grader ned for radiatorerne.

- For hver grad du sænker temperaturen, kan du spare op til fem procent på varmeregningen. Ligger temperaturen i huset på 22-23 grader, batter det blot at skrue ned til 21 eller 20 grader, lyder det fra Henrik Bisp.

I forbindelse med at du tænder for varmen her i oktober, foreslår han, at du og familien tænker over, hvor varmt der egentlig er i huset, og om der kan skrues ned.

Læg ud med at måle temperaturen. Det kan gøres ved at placere termometre forskellige steder i hjemmet. Undgå at placere dem direkte på radiatorer eller nede på gulvet, hvis der er gulvvarme.

- Erfaringsmæssigt ved vi, at vi er gode til at have det for varmt. Vi har det ofte et par grader varmere derhjemme, end vi tror, vi har, fortæller Henrik Bisp.

Når sommeren slutter, bør det ifølge ham være naturligt, at du ikke længere går rundt med bare tæer og T-shirt indendørs.

- Der er nogle, som synes, at det er rigtig rart. Men vi tilpasser jo vores udendørs tøj til vejret, når det skifter. Hvorfor så ikke gøre det samme indendørs og tage en striktrøje samt et par tykke sokker på, siger han.

Som husejer kan du i oktober også sørge for at gøre tiltag, som får huset til at holde bedre på varmen.

Det kan være ved at tjekke, om der er utætheder, der skal fikses. Det kan for eksempel være utætte fuger rundt om vinduerne, som får varmen til at fise ud, og giver fugten mulighed for at snige sig ind.

/ritzau fokus/