Ruslands præsident, Vladimir Putin, har for første gang besøgt den omstridte øgruppe Kurilerne.

Det beretter det statslige russiske nyhedsbureau Tass torsdag.

Både Rusland og Japan gør krav på øgruppen, der ligger i havet mellem de to nabolande.

Efter afslutningen på Anden Verdenskrig underskrev de to lande aldrig en formel fredsaftale. Den største forhindring var territorial uenighed omkring Kurilerne.

Vladimir Putin, der aldrig tidligere har besøgt Kurilerne, var forbi fiskefabrikken Yasny på øen Iturup.

Billeder fra det russiske medie Vesti viser Putin stående iført jakkesæt i et lokale på fabrikken, mens han ser på to store tun og helleflyndere, samtidig med at to embedsmænd forklarer ham om fiskeriet.

Putin smagte også på den lokale fiskerogn.

Japans udenrigsminister, Toshimitsu Motegi, kritiserer ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag Vladimir Putins besøg på øgruppen, som Japan kalder de nordlige territorier.

- De nordlige territorier er både historisk og i henhold til folkeretten en integreret del af Japans territorium, og den japanske regering protesterer kraftigt mod dette besøg, siger Motegi i en udtalelse.

Kurilerne består af fire øer og har omkring 20.000 indbyggere. Øgruppen er rig på mineraler - blandt andet guld og sølv - og der er særligt gode forhold for fiskeri.

Få dage før afslutningen på Anden Verdenskrig overtog Sovjetunionen den lille øgruppe, skriver AFP. Siden dengang har Sovjetunionen og senere Rusland opretholdt en militær tilstedeværelse på Kurilerne.

Putins besøg på Kurilerne finder sted som en del af en større rundrejse i det østlige Rusland.

Forud for besøget har Putin overværet øvelser med den østlige russiske flåde på øen Sakhalin.

Russiske stats- og regeringschefer har ifølge Tass besøgt Kurilerne fem gange tidligere.

Dmitrij Medvedev, der er tidligere præsident og premierminister, har rejst til Kurilerne fire gange. Besøgene fandt sted i 2010, 2012, 2015 og 2019.

Ruslands nuværende premierminister, Mikhail Misjustin, er den seneste, der har besøgt øgruppen. Misjustin var forbi Iturup i 2021.

RITZAU/Reuters