Det er hverken "opmuntrende læsning" eller et "opmuntrende billede", som to beretninger fra Rigsrevisionen mandag tegner af dansk politi.

Sådan lyder det fra rigspolitichef Thorkild Fogde i et interview, hvor han svarer på den skarpe kritik fra Statsrevisorerne.

- Man får et billede af, at det halter med de faglige ambitioner, med kvaliteten og med lysten til at hjælpe borgere med deres kriminalitetsproblemer.

- Og det er altså ikke sådan, jeg kender dansk politi. Jeg kender dansk politi som et ambitiøst politi, der forsøger hver eneste dag at få enderne til at mødes på den allerbedste måde, siger Thorkild Fogde.

Rigsrevisionen har i to beretninger undersøgt politiets praksis med at henlægge sager om personfarlig og økonomisk kriminalitet. I begge tilfælde lyder det, at det er "meget utilfredsstillende".

Der er en risiko for, at sager om personfarlig kriminalitet, der kunne være blevet opklaret af politiet, ikke bliver det.

Statsrevisorernes formand, Mette Abildgaard (K), udtrykte på et pressemøde en "helt reel bekymring for retssikkerheden i vores samfund".

- Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at være bekymret for retssikkerheden, siger Thorkild Fogde.

- Igen skal man huske konteksten. Vi rejser over 1000 sigtelser hvert eneste døgn i dansk politi, fængslerne er fyldt til randen, og vi gennemfører rigtig mange retsforfølgninger.

Han pointerer flere gange, at politiet er nødt til at prioritere sager.

- Når jeg læser ned i de her beretninger, så kan man godt få et indtryk af, at borgerne bliver ladt i stikken af politiet. Og det mener jeg altså ikke, er tilfældet.

Rigsrevisionen har blandt andet fundet 14.000 sager, hvor politiet har oplyst til den forurettede, at de har indledt efterforskning, men efter Rigsrevisionens vurdering foreligger der ikke efterforskningsskridt.

Spørgsmål: Er det ikke at lade dem i stikken?

- Jo, hvis det er rigtigt, er det at lade dem i stikken. Men jeg forstår, at der er en uenighed imellem politikredsene og Rigsrevisionen om, hvornår man skal bruge bestemmelsen om at indlede efterforskningen, og hvornår man skal bruge bestemmelsen om at fortsætte efterforskningen.

- Men det er da et problem, selvfølgelig, hvis borgeren efterlades med et indtryk af, at der er sket mere i borgerens sag, end der reelt er.

Spørgsmål: Forstår du ikke godt, hvis borgeren gør det, hvis I siger til dem, at der er indledt efterforskning, og det så i virkeligheden i politisprog betyder, at I ikke behøver tage nogen efterforskningsskridt?

- Jo, det forstår jeg i høj grad godt, og jeg synes, det i høj grad er en relevant diskussion. Og vi må også kigge på de begrundelser, vi giver til borgerne.

Thorkild Fogde forstår også godt, hvis beretningerne betyder, at borgerens tillid til politiet har lidt et knæk.

Han anerkender også, at beretningerne peger på ting, der "helt oplagt bliver nødt til at blive gjort bedre i fremtiden".

Det handler blandt andet om forskelle i politikredse på tværs af landet.

- Jeg vil dog også tilføje, at jeg ikke synes, at de (Rigsrevisionen, red.) tegner det fulde billede, siger Fogde og nævner, at der rejses over 400.000 sigtelser om året.

- Men det ændrer ikke ved, at Rigsrevisionen har trukket nogle ting frem, hvor man med rette kan stille spørgsmålstegn ved, om borgerne får den politiydelse, som de kan forvente sig i et samfund som det danske.

Trods de forskellige kritikpunkter mener Thorkild Fogde, at "dansk politi er kendetegnet ved at have en meget høj faglig kultur".

- Og jeg har bestemt heller ikke et billede af, at danske politibetjente møder ind på arbejde med den hovedambition ikke at løse borgernes problem for dem.

/ritzau/