Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/02/2020 - 12:42

Mærskejet-skib bordet af pirater ud for Nigeria

Skibet "Maersk Tema" er bordet af pirater ud for Nigeria. Området er plaget af kidnapning.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Containerskibet "Maersk Tema" er blevet bordet af pirater ud for Nigerias kyst.

Det bekræfter Mærsk, der dog understreger, at skibet er chartret ud - altså lejet ud - og, at der ikke er Mærsk-personale om bord på skibet. Skibet sejles i stedet af det tyske selskab Schulte også kaldet BSM.

I en kommentar til Tradewinds bekræfter Schulte hændelsen.

- Vi kan bekræfte, at to motorbåde sejlede mod det BSM-styrede skib Maersk Tema. Besætningen fulgte beredskabsprotokollen.

- BSM har rapporteret denne hændelse til Guineas anti-piratrapportcenter og arbejder med alle relevante maritime myndigheder i regionen, lyder det i en kommentar til mediet.

Ifølge hjemmesiden MarineTraffic, der sporer skibe i hele verden, befinder "Maersk Tema" sig netop omkring Nigeria og sænkede omkring fredag morgen klokken otte dansk tid sin fart fra lige under 20 knob til nul.

Der er tale om et containerskib bygget i 2015 med en kapacitet på 5380 tyvefodscontainere.

Området ud for Nigeria, Gunieabugten, har det seneste år oplevet en betydelig stigning i antallet af piratangreb, hvor besætningsmedlemmer er blevet kidnappet.

- Vi må desværre sige, at vi over det sidste stykke tid har set en række alvorlige angreb og kidnapninger i Guineabugten og ud for Vestafrika, sagde administrerende direktør for Danske Rederier Anne H. Steffensen til Ritzau i starten af februar.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek