København, 05/06/2025 - 09:45
Mette Frederiksen vil sætte ind mod bederum og niqab på uddannelser
Statsministeren vil forbyde niqab på uddannelser og bede ledelserne om at fjerne bederum, fortæller hun.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Der er huller i lovgivningen, der tillader muslimsk social kontrol og kvindeundertrykkelse på uddannelsesinstitutioner i Danmark.
Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), der på grundlovsdag varsler nye indgreb mod religiøse ritualer, der fylder i uddannelsessektoren.
- Gud har vigepligt. Man har ret til at være et troende menneske og udøve sin religion, men demokratiet har forrang, siger hun til Ritzau.
Konkret vil statsministeren udvide tildækningsforbuddet til at gælde uddannelsesinstitutioner, så det eksempelvis bliver forbudt at bruge den islamiske niqab i et klasselokale.
Dertil vil hun have fjernet bederum fra uddannelser.
- Det er ikke foreneligt med demokratiet, at man undertrykker piger og kvinder ved, at de skal være fuldstændigt tildækkede, siger Mette Frederiksen.
Tildækningsforbuddet fra 2018 har hidtil kun omfattet det offentlige rum og ikke skoler og uddannelser.
Det var ”en fejl”, at det blev afgrænset sådan, mener Mette Frederiksen nu.
Det er ligeledes kritisabelt, at der i de seneste år er blevet etableret bederum på flere uddannelser.
På uddannelserne skal de studerende nemlig kunne være frie fra religiøst pres, mener statsministeren.
- Det kan ikke lade sig gøre, hvis der eksempelvis er et muslimsk bederum, hvorfra der udgår social kontrol og undertrykkelse på uddannelsesinstitutioner.
Når det kommer til indsatsen for at få fjernet bederummene, vil Mette Frederiksen ikke lave et decideret statsligt forbud.
I stedet skal ministrene for skoler og uddannelser, hvilket er Mattias Tesfaye (S) og Christina Egelund (M), gøre det klart i dialog med universiteterne, at der ikke bør være bederum på uddannelserne. Det skal der findes en løsning på sammen.
- Det er ikke en diskussion om, hvorvidt vi vil have det eller ej. Vi tager aktivt stilling til, at det ønsker vi ikke, for det bliver brugt som undertrykkelsesmekanismer over for piger og potentielt set også drenge, siger Mette Frederiksen.
Tiltagene udspringer af Kommissionen for den glemte kvindekamp, der tidligere på året anbefalede de samme indgreb.
Herfra lød det, at man havde kendskab til eksempler på, at studerende brugte niqab på uddannelser, uden at man kendte det fulde omfang.
Mette Frederiksen har heller ikke noget indtryk af, hvor stort fænomenet er.
- For mig er det ikke kun omfanget, der er det afgørende. Jeg er statsminister i Danmark. Jeg er også kvinde. Og jeg kan ikke fordrage kvindeundertrykkelse.
Debatten om bederum på uddannelserne har bølget noget tid, og statsministeren mener ikke, at bederummene kan have nogen positiv effekt.
Spørgsmål: Mette Frederiksen, kan muligheden for at bede en bøn på sin uddannelse ikke være en hjælpende hånd til at sikre social mobilitet for unge, der kommer fra strengt religiøse hjem?
- Jeg køber det ikke. Det bliver jeg nødt til at sige. Vi kan som samfund ikke indrette os under fanatismen. Det kan vi simpelthen ikke. Vi må insistere på, at det er demokratiet, der definerer samfundslivet, siger hun.
Der skal ingen plads være til ”ekstremisme” på en skole, tilføjer statsministeren.
Spørgsmål: En almindelig bøn behøver vel ikke være ekstremisme?
- Du må gerne have din religion, men når du er i skole, er du der for at være i skole og tage din uddannelse, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/
