Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Strasbourg, 24/04/2024 - 15:38

Ny lov skærper EU-krav til store virksomheders opførsel

Store virksomheder skal have bedre styr på børnearbejde, slaveri, forurening og tab af biodiversitet.

Frederick Florin/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Bøder på op til fem procent af nettoomsætning på verdensplan. Det kan fremover blive konsekvensen for store virksomheder, der ikke har styr på deres påvirkning af mennesker og miljø.

Det står klart, efter at EU-Parlamentet onsdag vedtog et nyt direktiv om due diligence, som på dansk kan oversættes til rettidig omhu, som pålægger store virksomheder et udvidet ansvar for mennesker og miljø.

EU har et moralsk ansvar for at lovgive på området, mener Lara Wolters, det hollandske medlem af EU-Parlamentet, som har været hovedforhandler for parlamentet på direktivet.

- Accepterer vi, at mennesker på den anden side af verden under usikre omstændigheder fremstiller vores t-shirts?

- Accepterer vi, at de store olievirksomheder sætter folk på gaden og ødelægger vores natur? Det er det vi taler om, siger Lara Wolters.

Hun mener ikke, at EU kan "kigge væk", hvis mennesker eller miljø bliver udnyttet.

Lovgivningen tager især sigte på børnearbejde, slaveri, forurening og tab af biodiversitet.

For at stoppe det, skal EU's medlemslande udpege en tilsynsmyndighed, der skal undersøge virksomhedernes adfærd.

Hvis reglerne ikke overholdes, kan virksomhederne pålægges sanktioner. I de mest alvorlige tilfælde med bøder på op til fem procent af deres nettoomsætning på verdensplan.

Virksomhederne vil ifølge direktivet også være ansvarlige for skader og vil skulle yde erstatning til deres ofre.

De nye regler gælder for virksomheder i og uden for EU med over 1000 ansatte. Og med en omsætning på mere end 450 millioner euro.

Mange danske virksomheder er allerede godt i gang med at omstille sig til bæredygtighed. Derfor hilser Dansk Industri de fælles regler velkommen, siger underdirektør Marie Gad.

- Det kan ligefrem blive en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv, fordi danske virksomheder er langt fremme, siger hun.

Reglerne omfatter dog også samarbejdspartnere for virksomhederne. Derfor kan der ligge et stort arbejde for små- og mellemstore virksomheder i at efterleve de "omfattende regler", vurderer DI.

- De nye regler gælder kun de største virksomheder i EU, men vi forventer, at det vil påvirke underskoven af små- og mellemstore virksomheder, som er underleverandører til de store.

- Derfor er vi i Dansk Industri også meget opmærksomme på, at vi også støtter de små- og mellemstore virksomheder i deres arbejde med bæredygtige værdikæder, siger Marie Gad.

/ritzau/

Malmø, 05/05/2024 - 21:32

Svensk partileder inden Eurovision: Kan blive en urolig uge

10430 Christine Olsson/Ritzau Scanpix

Israels deltagelse i Eurovision har affødt stærke reaktioner. Emnet var oppe at vende inden partilederdebat.

Tirsdag lyder startskuddet til årets Eurovision, der finder sted på den anden side af Øresund, i Malmø.

Men forud for den europæiske sangkonkurrence har Israels deltagelse vakt stor debat, og der ventes flere protester og demonstrationer.

Søndag var konkurrencen desuden et tema forud for en partilederdebat på svenske SVT.

- Jeg er urolig for, at det kan blive ubehageligt. Jeg var i Sveaparken i min hjemby i Örebro i påsken for nylig, og der var der optøjer, sagde Liberalernas partileder, Johan Pehrson, ifølge TT.

Han understregede samtidig, at han har forståelse for alle, der "demonstrerer fredeligt", men ikke dem der "anvender vold". Derudover sagde han, at "politiet er forberedt".

Det er krigen i Gazastriben, der har fremkaldt voldsomme reaktioner.

Flere end 35.500 mennesker har mistet livet der, efter at Israel iværksatte modangreb mod Hamas, der 7. oktober brød ind over grænsen og dræbte flere end 1100 mennesker.

Svensk politi har tidligere oplyst, at sikkerheden vil blive øget i Malmø. Både dansk og norsk politi skal bidrage til indsatsen.

Hos Sverigedemokraterna sagde partileder Jimmie Åkesson, at situationen i Malmø generelt er alvorlig "med udbredt antisemitisme og islamisme".

- Det er klart, at det kan blive en urolig uge, hvis de ikke holder sig i ro, lød det.

De to semifinaler i Eurovision afholdes tirsdag og torsdag i næste uge, mens finalen afvikles lørdag.

Jimmie Åkesson vil ikke bedømme, om det var en fejl at placere Eurovision i Malmø.

- Men det er klart, at der er risikofyldt at gøre det.

Imens sagde statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterna, at man skal være "klar over, at der er kræfter, der ønsker, at det skal være meget rodet og meget uroligt".

- Og til det opfatter jeg, at politiet er godt rustet, sagde han.

Men Israel burde slet ikke deltage. Det mener Nooshi Dadgostar, partileder for Vänsterpartiet.

- Det skulle have været en folkefest. Nu bliver det bare sikkerhed og frygt, sagde hun.

Ved årets Eurovision repræsenterer sangeren Saba Danmark med nummeret "Sand".

/ritzau/TT

Læs Mere >>

Malmø, 05/05/2024 - 21:15

Svensk partileder inden Eurovision: Kan blive en urolig uge

Israels deltagelse i Eurovision har affødt stærke reaktioner. Emnet var oppe at vende inden partilederdebat.

Tirsdag lyder startskuddet til årets Eurovision, der finder sted på den anden side af Øresund i Malmø.

Men forud for den europæiske sangkonkurrence har Israels deltagelse vakt stor debat, og der ventes flere protester og demonstrationer.

Søndag var konkurrencen desuden et tema forud for en partilederdebat på svenske SVT.

- Jeg er urolig for, at det kan blive ubehageligt. Jeg var i Sveaparken i min hjemby i Örebro i påsken for nylig, og der var der optøjer, sagde Liberalernas partileder, Johan Pehrson, ifølge TT.

Han understregede samtidig, at han har forståelse for alle, der "demonstrerer fredeligt", men ikke dem der "anvender vold". Derudover sagde han, at "politiet er forberedt".

Det er krigen i Gazastriben, der har fremkaldt voldsomme reaktioner.

Flere end 35.500 mennesker har mistet livet der, efter at Israel iværksatte modangreb mod Hamas, der 7. oktober brød ind over grænsen og dræbte flere end 1100 mennesker.

Hos Sverigedemokraterna sagde partileder Jimmie Åkesson, at situationen i Malmø generelt er alvorlig "med udbredt antisemitisme og islamisme".

- Det er klart, at det kan blive en urolig uge, hvis de ikke holder sig i ro, lød det forud for partilederdebatten.

De to semifinaler i Eurovision afholdes tirsdag og torsdag i næste uge, mens finalen afvikles lørdag.

/ritzau/TT

Læs Mere >>

København, 05/05/2024 - 10:00

FAKTA: Spot en plettet voldsnegl

* En plettet voldsnegl er mindre end en vinbjergsnegl, men større end en lundsnegl, som er meget almindelig.

* Huset bliver 20­-35 millimeter højt og 25-­40 millimeter bredt på voksne snegle.

* Huset har ofte brede gule- og mørkebrune striber. De har også gule markeringer, som viser sig som smalle, uensartede striber på tværs af de brede striber.

* Overfladen på sneglehuset føles ujævnt. En fuldvoksen snegl har en tilbagebøjet kant på åbningen af huset.

Kilde: Haveselskabet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 05/05/2024 - 10:00

Den oversete delikatesse: Spis voldsneglen før den spiser dine planter

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den plettede voldsnegl spiser planterne i din have. Spis den selv, inden den ødelægger dine planter.

I din have og andre steder kan du støde på den plettede voldsnegl, der i de seneste år har været en hovedpine for danske haveejere.

Sneglen spiser levende planter og blomster, men du kan faktisk også selv spise sneglen, hvis du er til det, lyder det fra Louise Møller, der er faglig redaktør hos nonprofit organisationen Haveselskabet.

- Den plettede voldsnegl blev importeret hertil som spisesnegl, hvor den blev sat ud på Christianshavns Vold og har efterfølgende spredt sig, siger hun og uddyber:

- Så hvis du er til det og har mange af dem i din have, kan du i princippet bruge dem i madretter, siger hun og peger på, at hun ikke selv er den helt store sneglespiser.

Men det er franskmanden Nathan Cirer Methel, der er køkkenchef i spisebaren Plancha og Gratiné, som drives af Ma Poule, i København.

Ifølge ham er snegle lidt ligesom østers. Du ved ikke, om du kan lide det, før du har smagt det.

- Sneglene har for nogen en underlig konsistens. De er lidt seje, men helt fantastiske at spise, siger han og understreger, at det slet ikke er særlig svært at tilberede en lækker traditionel fransk snegleret. Det tager bare lidt tid.

Efter du har samlet sneglene i din have, er det ifølge Nathan Cirer Methel vigtigt, at du ikke bare smider dem i gryden eller på panden med det samme.

- De skal faste i et par dage, så de tømmer deres tarme for eventuelle giftige planter, de har spist, siger han.

Efter de har fordøjet det hele, afliver du dem i kogende vand. Læg dem herefter i en skål med vand, salt og eddike i en time eller to.

Imens du venter, tager du smør ud af køleskabet, så det når at blive blødt nok til at lave hvidløgssmør. Sæt ovnen på 200 grader celsius.

- Nu skal vi bruge rigtig meget hvidløg og snegletallerkner, som har sådan nogle fordybninger i sig, hvor sneglene kan ligge. Du kan også bruge en skål, hvor sneglene fylder bunden ud, siger Nathan Cirer Methel.

Hak hvidløg, skalotteløg og persille så tyndt som muligt. Bland det sammen, så smørret bliver grønt.

Vask sneglene i koldt vand, og læg sneglene i en skål eller på en snegletallerken.

Tilføj smørret, så det dækker sneglene, og drys så med brødkrummer. Bag det i ovnen i ti minutter, indtil smørret koger og bobler. Servér med croutoner eller brød.

Til en ret med 60 snegle skal du bruge 150 gram blødt smør, ét skalotteløg, fire fed hvidløg og 40 gram persille.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek