Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Stockholm, 14/09/2026 - 01:06

Ulf Kristersson: Valgresultatet ligger fortsat åbent

Sveriges statsminister vil stadig forsøge at danne en regering, hvis den røde-grønne opposition har flertal.

Af: /ritzau/

Det ligger fortsat åbent, hvem der skal danne regering i Sverige i de kommende år.

Det siger landets statsminister, Ulf Kristersson, ifølge flere medier natten til mandag, hvor alle stemmer endnu ikke er talt op.

- Det her valgresultat kan føre til en kompliceret regeringsdannelse. Hvor det ender, må tiden vise. Det kan tage tid, men vi har ikke travlt. Det er vigtigere, at det går rigtigt for sig, end at det går hurtigt, siger han ifølge SVT.

Han udtaler sig ved Moderaternas valgaften.

Der er natten til mandag omkring klokken 01.00 fortsat dødt løb mellem de to fløje. Kun ét mandat adskiller dem, og det er den rød-grønne opposition, der er i front, viser prognosen fra SVT.

Kristersson siger videre, at han nu vil kontakte andre partiledere. Selv hvis aftenens prognose viser sig at holde stik, vil han forsøge at danne en regering.

Flere svenske medier rapporterede søndag aften, at Ulf Kristersson ikke vil erklære sig besejret ved valget, selv hvis de rød-grønne partier får flertal.

RITZAU

TjekDet - faktatjek