Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Santa Cruz, 03/11/2023 - 18:53

Tre danskere døde efter bådforlis ud for Portugals kyst

Tre danskere er døde efter et bådforlis i Portugal, oplyser søfartsmyndighed til mediet Publico.

Mrio Vasa/Global Images/Sipa Us/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Tre danskere er døde, efter at en sejlbåd, der sejlede under dansk flag, kæntrede fredag cirka en kilometer ud for Portugals kyst.

Det oplyser de portugisiske søfartsmyndigheder til flere medier, blandt andet portugisiske Publico.

Båden skyllede efterfølgende op på en strand ved Santa Cruz lidt nord for Lissabon.

Fire personer - to mænd og to kvinder - blev fundet døde tæt ved båden. Tre af dem er danskere, oplyser Jose Sousa Luis fra de portugisiske søfartsmyndigheder til flere medier.

Sejlbåden stævnede ud fra en havn i byen Peniche fredag morgen, lyder det.

En talsmand for søfartsmyndighederne siger til det portugisiske medie Publico, at man fik en alarm fra båden klokken 11.08, og at der derefter blev sendt en redningsbåd og en helikopter ud mod båden.

Vandet ud for Portugals kyst har de seneste dage været voldsomt som følge af stormen Ciaran.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek