Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/02/2025 - 08:00

X Factor-Leslie: I mit hoved plejer det at gå galt

Leslie Nguyen er nervøs for sin første liveoptræden i "X Factor". Hendes mentor, Oh Land, og holdet bag har forberedt den 21-årige deltager på, at alt kan ske.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Bertram Svarre Carlson, Ritzau Fokus

Selv i et så velkendt og indrammet show som "X Factor" er overraskelserne og det uventede en helt naturlig del af programmet.

Tidligere er studiet gået i sort på grund af en strømafbrydelse, deltagere har glemt teksten midt i liveshows, og hver fredag kan være den sidste, hvis man ryger ud.

For særligt en af årets deltagere er det uforudsigelige element årsag til en del nervøsitet forud for årets første liveshow.

Leslie Nguyen er diagnosticeret med Aspergers Syndrom, som er en autismespektrumforstyrrelse.

Ifølge Psykiatrifonden kan det give udfordringer i sociale sammenhænge samt give behov for ensformige og gentagne aktiviteter.

Selv om det har været en udfordring for Leslie Nguyen at være med i "X Factor", har hun sunget sig hele vejen gennem audition, 6 Chair Challenge og bootcamp.

- Jeg føler, at jeg indtil nu bør have erfaret, at jeg ikke behøver at overtænke det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan det kommer til at blive, fortæller Leslie Nguyen, der ser frem til sin første live tv-optræden fredag aften.

- Jeg plejer at forestille mig, hvordan ting går, og i mit hoved plejer det bare at gå galt. Så det er det, der gør mig nervøs, forklarer Leslie Nguyen.

Den 21-årige sanger fra Esbjerg har X Factor-dommer Nanna Øland Fabricius, kendt under kunstnernavnet Oh Land, bag sig. Det er hende og holdet omkring, der skal hjælpe Leslie igennem de kommende liveshows, som potentielt kan vare frem til finalen 4. april.

De har været opmærksomme på, at forberedelsen kommer til at være afgørende for, at det bliver en rar oplevelse for Leslie Nguyen.

- Vi forbereder Leslie på alt. Den helt store overskrift, når man arbejder med en, der er på autismespektret, er, at forberedelse er nøglen, siger Oh Land.

De har forberedt Leslie Nguyen på, at der kan ske uventet ting i løbet af programmerne. Og hvis det skulle ske, er Oh Land også sikker på, at det nok skal gå alligevel.

- Så er det jo ikke værre, end at hun ikke er en robot, der går i sort. Hun har jo været i virkeligheden hele sit liv, og den er jo uforudselig, understreger Oh Land.

Den 21-årige deltager kommer fra Esbjerg, hvor hun studerer på AspIT. Det er en it-uddannelse for personer med blandt andet autisme og ADHD.

Leslie Nguyens indstilling til X Factor-oplevelsen har imponeret Oh Land.

- Det er meget tydeligt at mærke, at hun er optaget af hendes egen oplevelse. Hun gør det virkelig ikke for nogen andre eller for at komme langt. Hun er kun optaget af, om hun kan klare det næste lille skridt, og hvordan det bliver, siger Oh Land.

Hvis der skulle ske noget uventet, vil Leslie Nguyen prøve kun at fokusere på sig selv.

- Hvis jeg bare gør mit, så må alt det omkring mig gerne gå galt. Hvis jeg bare gør det, jeg skal gøre, så er det ikke helt slemt, siger hun.

Når Leslie Nguyen synger, finder hun ro ved at lytte til sin egen stemme. På scenen føler hun, at hun har overblik, og det giver hende modet til at stå der.

Men X Factor-oplevelsen kommer også med en hel del opmærksomhed i hverdagen. Leslie Nguyen har blandede følelser omkring alle de mennesker, der nu kan genkende hende på gaden.

- Det er ikke rart, men det er heller ikke urart. Det er noget, jeg ikke kan forberede mig selv på. Folk er jo søde, men de kommer op til mig på forskellige måder, så jeg har ikke et manuskript i hovedet, jeg kan følge, fortæller hun.

Omtalen af Leslie Nguyen foregår også på de sociale medier. Her forsøger hun at undgå kommentarerne, uanset om de er gode eller dårlige.

- Jeg havde mine egne grunde til at melde mig til "X Factor", og det er dem, jeg holder fast i, siger Leslie Nguyen og fortsætter:

- Hver gang jeg er gået videre, har jeg set det som en ekstra udfordring, en ekstra oplevelse og en mulighed for, at jeg kan prøve noget nyt.

Leslie Nguyen skal sammen med de andre deltagere optræde for første gang til liveshows i denne sæson af "X Factor" fredag 21. februar klokken 20.00. Det kan ses på TV 2 og TV 2 Play.

/ritzau/

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:26

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

Hvis sagen var endt i retten uden en tilståelse, kunne han have fået op til 40 års fængsel ifølge Reuters.

Anklageren har blandt andet argumenteret for, at lægen ville forsøge at udnytte "Perrys medicinske svaghed" for at tjene penge ifølge mediet.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Lægen Mark Chavez får udmålt sin fængselsstraf senere i december, skriver ABC News.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:12

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Annette Heick

* 53-årige Annette Vollmer Heick har været gift med kokken Jesper Vollmer siden 2001. Sammen har de sønnerne Eliot på 21 år og 16-årige Storm.

* Hun er oprindeligt uddannet ejendomsmægler, men har gennem årene arbejdet som både journalist, tv-vært, iværksætter, skuespiller og sangerinde.

* I dag er hun især kendt for sine roller i musicals som "Wicked", "My Fair Lady", "Evita" og "Mamma Mia" og hendes eget stykke, "Pennevenner".

* Annette Heick er datter af dansktopparret Keld og Hilda Heick. I 2021 udgav hun selvbiografien "Datteren". 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 08:00

Annette Heick er åben om økonomien: Vores madbudget er ikke ret stort

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Entertainer og iværksætter Annette Heick er selv blevet overrasket over, at familien ikke bruger flere penge på dagligvarer.

Annette Heick oplever, at privatøkonomi kan være et tabu - særligt når den ikke står snorlige. Men tavshed er et tab for alle, mener den 53-årige entertainer.

Derfor gør hun en dyd ud af at tale højt om pengesager - også når det er svært. Og hun kan ikke sige nok gange, at man skal snakke om løn for at undgå at blive snydt.

Her deler hun sine bedste sparefif - og hvad hun alligevel kan komme til at impulskøbe, når hun bliver grebet af en stemning.

Hvad har du senest brugt penge på?

- Jeg bruger meget store beløb i øjeblikket, fordi vi er i gang med at istandsætte et hus. Så jeg har senest brændt et anseligt beløb af på kloakker. Det er lidt utilfredsstillende, for man kan jo ikke se hele molevitten. Man graver og graver og dækker det til med jord.

- Men jeg har det godt på den måde, at det er en fremtidssikring. Der kommer meget mere vand, det ved vi. Så der er kommet pumpebrønde og faskine, og vi er sikret langt ind i fremtiden.

Hvad er dit allerbedste spareråd til hverdagen?

- Det er nok maden. Vi er lidt madfikserede hjemme hos os, men når jeg kigger på, hvad folk putter i deres indkøbskurve ... Vi tror, det er discount, når det er ultraforarbejdede produkter, men ofte er det jo dyrere. Hvis du tager hjem og laver mad af dine råvarer og laver rigeligt af det, er det meget billigere.

- Jeg er på ingen måde tilbudsjæger, og jeg aner stort set ikke, hvad ting koster. Jeg har fundet ud af, at vi lever meget billigt. Selv om vi spiser kød, og vi spiser smør. Men vi er gode til at spise mad, hvor noget bliver genbrugt, vi tager det, der lige er i køleren, eller laver mad til flere dage. Så vores madbudget er ikke ret stort. Der er virkelig mange penge at spare der.

Hvad ville du aldrig spare på?

- Smør. Og det er blevet rigtig dyrt, men det elsker jeg.

- Og forsikringer, der skal man ikke spare. Det tror jeg heller ikke, at mit forsikringsselskab synes, jeg gør, jeg burde simpelthen modtage en buket hvert år.

Hvor hænger pris og kvalitet for dig ikke sammen?

- Luksusvarerne, altså de dyre mærker. Det handler ikke om kvalitet, det er jo et brand, man køber ind i. Det er flotte tasker, men enhver kan jo sige sig selv, at der ikke er nogen tasker, der koster 50.000-100.000 i materialer eller arbejdsløn. Folk må selv om det, men det er ikke pris og kvalitet - det er pris og brand.

Hvad er din egen guilty pleasure?

- Det er aktier. Det er noget skidt, for jeg har den der Yahoo Finance-app, som jeg tjekker alt for ofte. Jeg skal detoxes, for jeg tjekker den 25 gange om dagen. Det kan jeg få utroligt meget tankevirksomhed til at gå med.

- Jeg kan godt komme til at impulskøbe aktier, det er ikke noget, jeg er vildt stolt af. Men jeg kan blive grebet af en stemning.

Hvad er det dummeste, du har brugt penge på?

- Det var dumt, at jeg købte en andelsbolig, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg skulle have lyttet til min mavefornemmelse og gældsat mig og købt en ejerbolig. Men jeg havde en opsparing, som jeg kunne bruge til den andelsbolig. Og mine forældre er ikke opmærksomme på, hvad der er en god og dårlig idé, og hvor man skal investere. De lever et meget almindeligt, sundt liv.

Hvad er de klogeste penge, du har brugt?

- Det er så modsætningen - det er at købe fast ejendom. Og det har det været hver gang. Vi har købt og solgt fem gange inden for de seneste 20 år. Jeg er mange gange blevet skudt i skoene: "Nej, nej, hvorfor har du købt det, det er jo helt sindssygt". For eksempel da vi flyttede til Sverige i sin tid og købte en grund. Men det gik jo meget godt. Så købte vi en grund på Bornholm, og der blev vi nærmest latterliggjort i offentligheden. Og det er også gået meget godt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek