Flere film og tv-serier skal filmes og produceres i Danmark – og en ny millionrabat skal lokke dem til.

Det er regeringen, SF og Radikale Venstres håb.

I en ny aftale indgået tirsdag formiddag i Kulturministeriet afsættes der en såkaldt varig produktionsrabat på 125 millioner kroner om året fra 2026.

Det vil betyde, at der gives økonomisk incitament til at placere optagelser og produktioner i Danmark.

- Med Skandinaviens største produktionsrabat sender vi et klart signal: Danmark skal være en førende global filmnation - vi vil kickstarte en ny guldalder, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i en pressemeddelelse.

Der kan være større formål med at lade Danmark vise på fjernsyn verden over.

- Film er ikke bare underholdning. Det er kultur, identitet og eksport i én bevægelse, siger kulturministeren videre.

Filmbranchen er allerede nu yderst opmærksom på, hvor der kan opnås støtte og rabat. Således rejser produktioner ofte rundt i hele Europa for at spare flest mulige penge.

Det vil Jakob Engel-Schmidt forsøge at modvirke med rabatten. Flere internationale produktioner skal til Danmark, og de danske skal fastholdes indenfor grænserne.

- Aftalen er også et værn mod den tossede kulissekarrusel, hvor for mange danske film er optaget uden for landets grænser. Det er da tudetosset, at Rejseholdet, der foregår i Esbjerg, skal filmes i Polen i jagten på rabatordninger, siger han og tilføjer.

- Flere danske film skal filmes i Danmark.

Aftalen rummer dog nogle minimumskrav til produktionerne.

For at få del i støtten skal film have et totalbudget på 25 millioner kroner, dokumentarer på fire millioner kroner og animationer på 6,5 millioner kroner.

Serier skal have et budget på 150.000 kroner per minut og minimum 15 millioner kroner.

Én produktion kan dog ikke løbe med hele puljen. Der er et loft på 20 millioner kroner i støtte til en enkelt produktion.

Konkret vil ordningen fungere sådan, at produktionsvirksomheden får refunderet omkostninger til produktionen fra staten.

/ritzau/

Danske streaming-kunder hos streamingtjenesten Max skal snart vænne sig til, at den skifter navn til HBO Max.

Men det er ikke det eneste nye, som møder kunderne hos tjenesten, der ejes og drives af underholdningsgiganten Warner Bros. Discovery.

For inden årets udgang vil de igen foruden internationale blockbustere kunne se lokalt produceret indhold fra Skandinavien, der er produceret eksklusivt til HBO Max.

Her har man i forbindelse med navneskiftet og en ny programstrategi besluttet igen at investere i serier og programmer, der er produceret i Danmark, forklarer Christina Sulebakk, der er Managing Director & EVP hos Warner Bros. Discovery i Norden.

- Tre ud af de fem mest sete underholdningstitler på Max er lokalt producerede, hvilket viser, at danske seere virkelig sætter pris på lokalt indhold.

- Derfor skal vi også tilbyde vores danske kunder indhold, der er produceret i Danmark, siger hun.

Christina Sulebakk forklarer, at man også håber at trække seere fra andre lande og regioner til de danske programmer.

- I og med, at vi er til stede på så mange markeder i udlandet, så skeler vi selvfølgelig også til, at der kan være seere til programmerne andre steder.

- Vores erfaring er bare også, at hvis ikke det fungerer på hjemmemarkedet, så bliver det sjældent en international succes.

Tilbage i 2021 producerede det daværende HBO serien Kamikaze med danske skuespillere og en dansk instruktør i form af Anette K. Olesen.

Fremover vil man særligt fokusere på dramaserier inden for kriminalgenren og regner allerede med at give grønt lys til den første af slagsen i år.

- Vi har samtidig fire dokumentarer i produktion, hvoraf nogle af dem allerede vil blive tilgængelige i år.

- Vi har tidligere haft succes med serier om rockergrupperne Comanches og Hells Angels. I år udkommer vi med en, der skildrer Pusher Streets historie, og så har vi også en anden dokumentar på vej, som handler om en spektakulær mordsag på Djursland, forklarer Christina Sulebakk.

Warner Bros. Discovery blev en realitet i 2022, hvor Discovery købte HBO og Warner Bros. og lagde det sammen i ét selskab.

Koncernen meddelte imidlertid mandag, at man fremover splitter sine aktiviteter op i to børsnoterede selskaber.

Ét skal håndtere streamingtjenester og filmproduktion, mens et andet skal være ansvarlige for de mange tv-kanaler, som koncernen ejer.

/ritzau/

* Den officielle anbefaling er, at du skal drikke vand, når du spiser, er tørstig og er fysisk aktiv.

* Én til halvanden liter væske er som regel tilstrækkeligt at drikke i døgnet. Både vand, kaffe og te samt mælk, juice og andre drikkevarer tæller med i dit væskeindtag.

* Vær opmærksom på, at du har brug for at drikke mere væske end normalt, når du er fysisk aktiv eller sveder meget.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Sommeren er over os, og med sol, varme og aktivitet stiger kroppens behov for væske og salt markant.

I takt med at sveden pibler frem, mister vi ikke kun vand, men også vigtige salte, som kroppen har brug for til at opretholde væskebalance og normale funktioner.

Nyrerne har en vigtig funktion, når det kommer til at regulere kroppens salt- og væskebalance, fortæller Lene Niemann Nejsum, som er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

- Hos en voksen person filtrerer nyrerne op til 180 liter væske fra blodets plasma i døgnet. Men langt det meste bliver ført tilbage i kroppen. Kun omkring én til to liter ender som urin, siger hun og tilføjer, at kroppen dog kan koncentrere urinen helt ned til en halv liter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Når væsken skal tilbage i kroppen, sker det gennem et lag celler i nyrerne.

Her spiller salt en vigtig rolle, fordi vand følger salt.

- Kroppen pumper aktivt salt over cellelaget, og vandet følger passivt med. Men det kræver, at der er nok salt i kroppen, siger Lene Niemann Nejsum.

- Ved for lidt salt kan man ikke få vand nok over cellelaget og tilbage i kroppen.

I langt de fleste tilfælde vil en varieret kost give kroppen det salt, den har brug for, vurderer hun.

Det fremgår af tal fra Fødevarestyrelsen, at ni ud af ti danskere faktisk spiser for meget salt.

Men saltbehovet kan stige, hvis man er fysisk aktiv eller sveder meget i varmen, fordi kroppen mister salt gennem sved.

- I de situationer kan man for eksempel købe drikke med elektrolytter, som man kan supplere med, siger Lene Niemann Nejsum.

Elektrolytter er salte og mineraler, såsom natrium og kalium, der blandt andet hjælper kroppen med at regulere væskebalancen. Natrium findes også i almindeligt husholdningssalt.

Man kan desuden få saltkapsler som kosttilskud, der især bruges af elitesportsfolk. De indeholder typisk natrium, kalium og magnesium.

Korrekt saltbalance i kroppen er også noget, som kok og faglærer på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl har stort fokus på.

Hans fingerspidser har en god føling med, hvor meget salt der skal i maden. Men sommetider har kroppen også brug for lidt mere salt, siger han.

- Især når sommerheden rammer, bliver køkkenet også glohedt. Så tager jeg en saltkapsel en gang imellem - bare for at være sikker på, at der er nok salt i kroppen, siger han.

Den vane stammer fra, da han var i Haiti med Røde Kors efter jordskælvet i 2010 for at lave mad til lokalbefolkningen.

- Varmen føltes som 50 grader i det telt, vi arbejdede i. Vi blev pålagt at tage salttabletter, for vi kunne slet ikke nå at drikke nok vand, siger han.

Men kroppen har også brug for vand. Store drikkedunke er blevet populære, men ifølge Lene Niemann Nejsum er der slet ikke nogen grund til at drikke så meget vand til dagligt.

- Kroppen er god til selv at regulere og fortælle, når vi er tørstige. En god tommelfingerregel er at mærke efter, om man er tørstig og holde øje med farven på urinen. Hvis den er lidt mørk, kan det være tegn på, at man bør drikke lidt mere, siger hun.

- Undtagelsen er børn og ældre, der ikke føler tørst på samme måde. Ældres urin bliver heller ikke så mørk. Så her skal man sikre sig, at de får nok væske - gerne med lidt salt og sukker.

Ifølge Fødevarestyrelsen bør en voksen indtage omkring halvanden liter væske om dagen, inklusive det man får gennem kosten.

/ritzau fokus/