Efter at Norges kronprinsesse Mette-Marit i sidste uge fortalte, at lægerne forbereder hende på en lungetransplantation, er antallet af registrerede organdonorer i Norge steget kraftigt.

Det viser en opgørelse, som det norske medie NRK har fået fra Helsedirektoratet - Norges svar på Sundhedsstyrelsen.

Inden kronprinsessen fortalte om den forestående transplantation, blev der dagligt registreret mellem 50 og 80 nye donorer i december i Norge.

NRK offentliggjorde fredag et interview med kronprinsesse Mette-Marit og hendes mand, kronprins Haakon. Her fortalte hun, at hendes lungesygdom er forværret, og at hun derfor forberedes på en transplantation.

De efterfølgende dage - lørdag, søndag og mandag - tilmeldte henholdsvis 930, 462 og 1112 personer sig Norges organdonorregister.

Den norske kronprinsesse lider af den kroniske sygdom lungefibrose. Hun fik diagnosen for syv år siden.

Hun havde håbet, at lægerne kunne holde sygdommen i skak, men sygdommen har udviklet sig hurtigere, end hun og lægerne havde håbet, fortalte hun fredag til NRK.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, sagde kronprinsessen.

Kronprins Haakon beskrev den seneste udvikling i sygdommen som en sorgproces for kongefamilien.

- Det er klart, at for os, der elsker Mette-Marit og ønsker, at hun skal det have godt, er det smertefuldt, at tingene bliver sværere, sagde han til NRK.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv. Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet, og derfor skal man trække vejret hyppigere for at få tilsvarende mere ilt.

Overlæge ved lungeafdelingen på Rikshospitalet i Oslo Are Martin Holm, som har behandlet kronprinsesse Mette-Marit, har tidligere fortalt til NRK, at en lungetransplantation er det eneste, der kan hindre, at der sker yderligere forværring af hendes sygdom.

/ritzau/

Efter at Norges kronprinsesse Mette-Marit i sidste uge fortalte, at lægerne forbereder hende på en lungetransplantation, er antallet af registrerede organdonorer i Norge steget kraftigt.

Det viser en opgørelse, som det norske medie NRK har fået fra Helsedirektoratet - Norges svar på Sundhedsstyrelsen.

Inden kronprinsessen fortalte om den forestående transplantation, blev der dagligt registreret mellem 50 og 80 nye donorer i december i Norge.

NRK offentliggjorde fredag et interview med kronprinsesse Mette-Marit og hendes mand, kronprins Haakon. Her fortalte hun, at hendes lungesygdom er forværret, og at hun derfor forberedes på en transplantation.

De efterfølgende dage - lørdag, søndag og mandag - tilmeldte henholdsvis 930, 462 og 1112 personer sig Norges organdonorregister.

Den norske kronprinsesse lider af den kroniske sygdom lungefibrose. Hun fik diagnosen for syv år siden.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv. Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

/ritzau/

1. I får kvalitetstid sammen: Partnertræning bringer både fysisk kontakt, nærvær og kvalitetstid ind i parforholdet. Tid sammen er ofte det første, der ryger, når job, husholdning og børn fylder. Fællestræning giver nogle tiltrængte afbræk, hvor det kun handler om jer.

2. Det forpligter: Det er altid mere forpligtende at træne med andre. Hvis det er din partner, der venter med løbeskoene på, bliver aftalen mere bindende. Og det er svært at komme med dårlige undskyldninger til den, der kender dig bedst - især hvis I bor sammen.

3. I yder mere: Vi vil gerne gøre os umage og vise os fra den bedste side, når vi træner med den, vi holder af. Det giver incitament til at give den en ekstra skalle.

4. I styrker parforholdet: Det er ikke kun præstationerne, der bliver bedre. Når I træner sammen, ser I nye sider af hinanden, støtter hinanden og gør en ekstra indsats for, at oplevelsen bliver god for jer begge.

5. Det bliver sjovere: Træning er ofte mere motiverende og sjovt, når det foregår sammen med partneren. I kan udfordre hinanden, samarbejde om øvelser og motivere hinanden til at blive ved.

Kilde: iform.dk.

/ritzau fokus/

Bor du med en partner, er hverdagen spundet tæt sammen. Derfor vil en stor ændring i rutiner næsten altid have indflydelse på din bedre halvdel.

Det forklarer Lea Tangelev Greve, der er psykolog og postdoc i parforhold og forældreskab i Enhed for Par- og Familieforskning på Aarhus Universitet.

- Hvis du begynder at bruge flere aftener på træning eller ønsker at ændre spisevaner, så kræver det noget tilvænning, fordi det er en afvigelse fra den normale daglige rutine.

- Det er forståeligt, at det kan skabe utilfredshed hos dig, hvis du har indtryk af, at din partner står i vejen for de mål, du har sat. Men husk på, at din partner kan have det på samme måde, hvis du begynder at ændre på en rutine, der fungerer, siger hun.

Derfor er det ifølge Lea Tangelev Greve afgørende, at du ikke søsætter et soloprojekt uden først at vende det med din partner.

- I behøver ikke begge have et ønske om at ændre livsstil, men sandsynligheden for, at det ikke går ud over parforholdet, er meget større, hvis I får talt ud om, hvorfor og hvordan du vil ændre din rutine, siger hun.

Det er vigtigt at få taget de svære samtaler i opløbet, så de ikke hober sig op og ender med at skulle tages i affekt - for eksempel når du sidder og snører løbeskoene eller midt i ulvetimen med børnene.

- Det kan blive en udfordring, hvis du udskyder at tale om tingene af frygt for en konflikt. Sørg for at få talt ud om tingene, når I begge har tid og overskud.

- På den måde bliver det nemmere at finde kompromiser, der gør, at hverdagen hænger sammen for jer begge, siger hun.

Og tilføjer I børn til ligningen, bliver det kun endnu vigtigere.

- Børn gør hverdagen mere kompleks. Vil du bruge mere tid på motion, kan det gå ud over tiden med din partner og børnene. Derfor er det ekstra vigtigt at strukturere dagen, så der bliver plads til det hele, siger Lea Tangelev Greve.

Det handler ikke kun om at være klar i mælet, når du er startet med træningen.

Ifølge Thomas Bredahl, som er lektor og studieleder på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, viser adfærdsforskning, at den bedste forudsætning for at ændre en vane er grundig forberedelse.

- Forberedelse og forventningsafstemning er alfa og omega. Det handler ikke kun om at finde en aktivitet, melde sig ind i en løbeklub eller købe nyt træningsudstyr. Vigtigst er det at finde en formel for din træning, der harmonerer derhjemme, siger han.

Han peger også på, at opbakning kan være afgørende for, om du lykkes med at nå dit mål om at komme i form.

- Selv med en stærk vilje kan det blive svært at holde fast, hvis det ikke spiller på hjemmefronten.

- Hvis din partner sender signaler som "skal du nu afsted igen?", eller "det er jo din aften med børnene", kan det presse systemet hårdere, end din egen motivation kan bære, siger Thomas Bredahl.

Derfor kan det betale sig at tænke forholdet ind i din træningsplan fra start.

- Jo mere du inddrager din partner i planlægningen, jo større chance har du for, at du kan holde din træning og motivation ved lige, siger han.

/ritzau fokus/