Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/12/2023 - 10:00

Fra talen til nedtællingen: Vælg de rette champagner til nytår

Der er mange anledninger til at hælde champagne i glasset, når nytåret banker på. Få kenderens guide til at vælge de rigtige bobler til maden og tidspunktet.

Silas Stein/Ritzau Scanpix

Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus

På årets sidste dag skal mange se dronningens nytårstale, spise god mad og tælle ned, til uret slår tolv.

Alt dette kan også gøres i selskab med et glas bobler.

Men har du svært ved at vælge, hvad der skal tages ned fra hylden, får du her to champagnekenderes tip.

1) Nytårstalen.

Når du og gæsterne skal nyde et glas champagne til dronningens nytårstale, er det en god idé at drikke en tør champagne, hvis I får saltede appetizers.

Det anbefaler Kira Milan, der er stifter af Champagneuniverset og er certificeret inden for champagnevin.

- Det handler om at finde en champagne, som matcher det salte i maden, siger hun.

For eksempel kan I tage en Blanc de Blancs-champagne - som en 100 procent Chardonnay, som giver en mineralsk smag og er et godt match til det salte i maden, forklarer Kira Milan.

2) Forretten.

Serverer du fisk og skaldyr som aftenens første ret, er det godt at vælge en ekstra tør champagne - også kendt som extra brut.

Sådan lyder det fra Leilani Gangoso Clausen, som ejer Champagne Guru sammen med sin mand, André Clausen.

- I fisk og skaldyr er der mineraler, som gør, at en tør extra brut passer perfekt dertil, siger hun.

Her bør du gå efter en champagne uden tilsat sukker - gerne en 100 procent Chardonnay fra en af de franske Grand Cru-byer - da den bedst vil matche smagen af mineraler i fisk og skaldyr.

3) Hovedretten.

Springer vi til hovedretten, anbefaler Leilani Gangoso Clausen en ren extra brut.

- Der er ikke noget tilsat, som kan manipulere med smagen. Men i stedet får du undertoner af den røde drue, der passer rigtig godt til kød og fjerkræ, siger hun.

Her kan du for eksempel servere en 100 procent Pinot Noir og gerne årgangschampagne, som er kendetegnet ved at stamme fra et enkelt års høst, råder Champagne Guru-ejeren.

Du kan også gå efter at matche madens umamismag, råder Kira Milan fra Champagneuniverset. Umami er en af de fem grundsmage, som du eksempelvis finder i svampe og kød.

Her kan du servere en champagne på druen Pinot Noir eller vælge en Blanc de Noir.

Til skaldyr og hummersuppe kan du også kaste dig ud i en rosé champagne.

- En rosé champagne indeholder oftest en smule rødvin, og dermed får du lidt mere smag og dybde i champagnen, siger Kira Milan.

4) Desserten.

Når I er henne ved desserten, passer en årgangschampagne, godt til et ostebord, råder Kira Milan.

- Hvis der er tale om mad, der er langtidsfermenteret, kan man typisk finde en fin balance med den ældre champagne, som også præsenterer de fermenterede noter, siger hun.

Ifølge Kira Milan er 2008, 2010 og 2012 gode årgangsår. Vil du have en nyere årgang er 2018 også et bud.

Er I ovre i den sødere afdeling, anbefaler Leilani Gangoso Clausen fra Champagne Guru en rosé grand cru, hvor der er tilsat rødvin.

- Rødvinen, der er tilsat i champagnen, giver den nogle dybe noter, som gør champagnen god til for eksempel chokoladekage. For der er en bitterhed, der gør chokoladen mere sød, siger hun.

5) Kransekagen.

Når vi skal tælle ned til, at vi kan hoppe ind i 2024, bør du tage en champagne, der matcher den søde kransekage, siger Kira Milan fra Champagneuniverset.

Hun anbefaler den halvsøde champagnetype demi-sec.

- Kagen vil føles dejlig sød, og champagnen vil opleves som tør, siger hun.

/ritzau fokus/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek