Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Vejle, 16/03/2026 - 10:57

Mand anholdt for at true med kniv på gaden

Sydøstjyllands Politi tog mandag morgen ud til mistænkeligt forhold i Vejle. Det var en mand med en kniv.

Af: /ritzau/

En person er mandag blevet anholdt i Vejle for at true med en kniv.

Ingen er kommet til skade.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet oplyste tidligere på morgenen, at det var i byen på grund af et mistænkeligt forhold.

Episoden med kniven fandt sted i Vestergade i Vejle. Politiet fik en anmeldelse om sagen klokken 08.21 og var hurtigt på stedet, hvor manden blev anholdt.

Der er tale om en 35-årig mand, der bor i Vejle. Hvorvidt han truede tilfældige forbipasserende, og hvad manden præcis er sigtet for, vil vagtchefen ikke sige mandag formiddag.

Der er kort før klokken 11 ikke taget stilling til, hvorvidt manden vil blive begæret varetægtsfængslet i forbindelse med sagen. Hvis han kræves fængslet, skal grundlovsforhøret finde sted inden for 24 timer efter anholdelsen.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek