Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/10/2024 - 14:37

Næsten tom sal ved den største retssag af sin art i 14 år

121 klimaaktivister sagsøger politi for ulovlige administrative frihedsberøvelser i 2022. Få overværer sagen.

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Københavns Byrets største retslokale med plads til 100 mennesker er taget i brug tirsdag, hvor retten har indledt en civil sag med 121 klimaaktivister, der har lagt sag an mod Københavns Politi.

Men inden retsmødets start var det uvist, hvor mange der rent faktisk ville overvære det juridiske sværdslag.

- Vi ved det ikke. Men det bliver slet ikke alle, siger advokat Emil Kiørboe.

Og det skulle vise sig, at det var noget skudt over målet at tage det store retslokale i brug. Ved retsmødets begyndelse var en enkelt person foruden en presserepræsentant dukket op. Det er en mand med fuldskæg og brunt krøllet hår, der er samlet i en hestehale. Han er en af demonstranterne.

- Vi har plads nok, ser det ud til, siger dommeren, da han træder ind i retten.

Endnu to aktivister dukker senere op, men det svage fremmøde formår altså ikke af afspejle, hvor særlig en sag det er.

Det er den største sag om administrative frihedsberøvelser siden 2010, hvor demonstranter fik medhold i, at det var ulovligt, da politiet satte dem i futtog og frihedsberøvede dem under demonstrationer ved klimatopmødet COP15 året forinden.

I denne sag vil demonstranter have rettens ord for, at det var ulovligt, da politiet frihedsberøvede dem i maj 2022, hvor de demonstrerede for klimahandling.

De spærrede broer omkring Slotsholmen i København, hvor de med meterlange bannere, sange og opråb gjorde klart, at de var utilfredse med den danske klimahandling.

"Klimakatastrofe forude", stod der på et banner. "3 år tilbage. Lad olien blive i jorden", stod der på et andet.

Demonstranter stillede eller satte sig midt på kørebanen eller i fodgængerfeltet, nogle lænkede sig fast til hinanden, og enkelte limede sig fast til kørebanen.

Hvis byretten kommer frem til, at frihedsberøvelserne af de 121 personer ikke var ulovlige, er det påstanden fra aktivisterne, at de var af for lang varighed. De kræver erstatning i sagen.

Manden med det mørke hår i hestehale er 24 år. Han forklarer i retten, at han siden 2019 har arrangeret fredelige demonstrationer og lignende på klimaområdet.

Den 10. maj blev han anholdt og taget med på stationen i forbindelse med en demonstration ved Axelborg, hvor interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer holder til. På stationen blev han nøgenvisiteret, forklarer han.

- Jeg synes, det var meget krænkende, og det var ikke mit indtryk, at det var nødvendigt eller proportionalt. Det var en fredelig demonstration, og ikke relateret til bander eller noget, siger han.

Den 24-årige mand var frihedsberøvet i 3,5 timer. Ifølge jurist Jannick Rasmussen, der repræsenterer politiet, blev demonstranterne frihedsberøvet mellem 2 og 11 timer.

Københavns Politi ønsker i forbindelse med retssagen at få rettens ord for, at indgrebene var lovlige, og politiet vil frifindes for påstanden om erstatning.

Tirsdag har advokat Jannick Rasmussen flere gange læst op af noter fra politiet om, at demonstranternes ageren var en væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.

Det juridiske fokus er politiloven. Ifølge den kan ordensmagten i nogle tilfælde frihedsberøve borgere, hvis det er nødvendigt for at afværge en fare for den offentlige orden.

Indgrebet sker altså ikke på grund af en overtrædelse af straffeloven.

Det må vare i op til seks timer. Men handler det om mange personer, er fristen 12 timer.

Ifølge loven må borgere kun være frihedsberøvet så kortvarigt som muligt, og det skal også foregå så skånsomt som muligt.

Frihedsberøvelserne fandt sted 6.-13. maj 2022, hvor gruppen Extinction Rebellion arrangerede demonstrationer, workshops, taler og lignende med fokus på klimaet.

Der er berammet seks retsdage frem til 11. november. Dommen ventes afsagt på et senere tidspunkt.

/ritzau/

Kiel, 22/10/2024 - 16:12

Kongen tog første spadestik til nyt museum ved Dannevirke

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongeparret afslutter tirsdag det første officielle besøg i Tyskland med besøg hos det danske mindretal.

Kong Frederik har tirsdag eftermiddag taget det første spadestik til et nyt museum ved det historiske voldanlæg Dannevirke i Slesvig-Holsten.

Mange tilhørere havde taget opstilling med dannebrogsflag for at følge besøget af det danske kongepar, der tirsdag afslutter det første officielle besøg i nabolandet mod syd.

Dannevirke består af volde, mure og vådområder, der forløber cirka 30 kilometer tværs over den gamle danske landsdel Sydslesvig.

Det betegnes som Nordens største forsvarsværk og har siden 2018 haft status som Unesco-verdensarv.

Anlægget blev skabt og udbygget i årene fra 500 til 1200 for at sikre rigets grænser mod syd.

Så sent som i krigen i 1864 fungerede Dannevirke som forsvarsværk, efter at det i 1850 var blevet befæstet med skanser og kanonpladser.

Museet skal efter planen stå klart i midten af 2026.

Sydslesvigsk Forening, der er det danske mindretals kulturelle organisation, står for at bygge museet.

Senere tirsdag eftermiddag mødes kongeparret netop med repræsentanter for det danske mindretal.

Det sker i Flensborghus, der er centrum for det danske foreningsliv i Nordtyskland.

Det danske mindretal omfatter cirka 50.000 personer i Nordtyskland, som både taler dansk og tysk.

Mindretallet modtager et årligt tilskud fra den danske stat på cirka 500 millioner kroner til drift af skoler, børnehaver og andre institutioner.

Kongeparrets første officielle besøg i Tyskland blev indledt mandag med besøg hos den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier.

Senere mandag deltog kongeparret i fejringen af 25-års-jubilæet for det fællesnordiske ambassadekompleks i Berlin.

Her deler den danske ambassade adresse med ambassaderne fra Sverige, Norge, Finland og Island.

Ved fejringen deltog også Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel, Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit samt præsidenterne fra henholdsvis Finland og Island.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kiel, 22/10/2024 - 14:43

Kongen tager det første spadestik til nyt museum ved Dannevirke

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongeparret afslutter tirsdag det første officielle besøg i Tyskland med besøg hos det danske mindretal.

Kong Frederik og dronning Mary er tirsdag eftermiddag ankommet til Slesvig-Holsten.

Her besøger kongeparret blandt andet det historiske voldanlæg Dannevirke, hvor kongen tager første spadestik til et nyt museum.

Dannevirke består af volde, mure og vådområder, der forløber cirka 30 kilometer tværs over den gamle danske landsdel Sydslesvig.

Det betegnes som Nordens største forsvarsværk og har siden 2018 haft status som Unesco-verdensarv.

Anlægget blev skabt og udbygget i årene fra 500 til 1200 for at sikre rigets grænser mod syd.

Så sent som i krigen i 1864 fungerede Dannevirke som forsvarsværk, efter at det i 1850 var blevet befæstet med skanser og kanonpladser.

Sydslesvigsk Forening, der er det danske mindretals kulturelle organisation, står for at bygge museet.

Senere tirsdag eftermiddag mødes kongeparret netop med repræsentanter for det danske mindretal.

Det sker i Flensborghus, der er centrum for det danske foreningsliv i Nordtyskland.

Det danske mindretal omfatter cirka 50.000 personer i Nordtyskland, som både taler dansk og tysk.

Mindretallet modtager et årligt tilskud fra den danske stat på cirka 500 millioner kroner til drift af skoler, børnehaver og andre institutioner.

Kongeparrets første officielle besøg i Tyskland blev indledt mandag med besøg hos den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier.

Senere mandag deltog kongeparret i fejringen af 25-års-jubilæet for det fællesnordiske ambassadekompleks i Berlin.

Her deler den danske ambassade adresse med ambassaderne fra Sverige, Norge, Finland og Island.

Ved fejringen deltog også Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel, Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit samt præsidenterne fra henholdsvis Finland og Island.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 22/10/2024 - 10:00

FAKTA: Forældelse af gæld

* Gæld forældes som udgangspunkt efter tre år. Det kan blandt andet være en regning eller et gebyr, der ikke kan dokumenteres med din underskrift på.

* Men der er undtagelser. Gæld, der er skriftligt anerkendt med underskrift, såsom gældsbrev, pantebrev og forlig, forældes først efter ti år.

* Långiver kan ikke selv nulstille forældelsesperioden - heller ikke med en påmindelse om, at gælden skal betales.

* Hvis låntager anerkender gælden, får en dom eller et betalingspåkrav fra retten eller indbetaler et afdrag, vil det nulstille forældelsesperioden.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk og raadtilpenge.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 22/10/2024 - 10:00

Overvej det nøje inden du låner penge ud til venner og familie

Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det hænder, at venner og familiemedlemmer låner penge ud til hinanden. Men det ender ikke altid godt, og derfor bør man tage sine forholdsregler.

Det siges, at venskab og penge er som olie og vand - uforenelige.

Men der bliver lånt penge ud mellem venner og familiemedlemmer, men der er flere overvejelser, man bør gøre sig, inden man giver en økonomisk hjælpende hånd.

Det siger Ulrik Grønborg, som er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.

- Jeg vil råde til, at man overvejer det nøje, fordi penge mellem venner og familiemedlemmer i værste fald kan påvirke relationen, siger han.

- Man bør desuden tænke over, om låntager overhovedet har eller får mulighed for at tilbagebetale pengene. Måske skal man som långiver også gøre op med sig selv, om man kan undvære pengene, hvis ikke de bliver tilbagebetalt.

Hvis man vælger at tage chancen og låne penge ud, anbefaler Ulrik Grønborg at få skriftlig dokumentation for, at pengene er blevet udlånt.

Det kaldes et gældsbrev.

- I et gældsbrev skal man tage stilling til vilkårene - blandt andet om der skal være renter eller afdrag, siger han og tilføjer:

- Hvis man er bekymret for, om man får sine penge tilbage, skal man sørge for at indsætte en klausul i gældsbrevet om, at gælden kan inddrives gennem fogedretten. Ellers skal man normalt først i byretten, hvis der er en økonomisk tvist.

Den typiske formulering er, at "dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5", siger familieadvokaten.

Også forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby anbefaler et gældsbrev, der kan sætte gang i samtalen om tilbagebetaling af lånet.

- Gældsbrevet kan hjælpe med at huske, hvad der egentlig blev aftalt mellem parterne, siger hun.

Det er desuden relevant at være opmærksom på forældelse. Som udgangspunkt forældes gæld i Danmark efter tre år.

- Men et gældsbrev forældes efter ti år. Og den tiårige periode starter forfra, hver gang der betales et afdrag, eller låntager erkender gælden, siger Ulrik Grønborg.

- Derfor kan det give rigtig god mening at aftale betingelser for afdrag, når man låner penge ud.

En gæld kan blandt andet blive erkendt, hvis låntager har en dialog med långiver om tilbagebetaling.

Han understreger, at det ikke kun er långiver, som har gavn af et gældsbrev, da det også tjener et formål for den, som låner pengene:

- For det er dokumentation for, at der er tale om et lån, som skal tilbagebetales - og ikke en gave, der skal betales afgifter af.

Det er forbrugerøkonom Ida Marie Moesby enig i.

- Bankerne er forpligtede til at have et godt kendskab til deres kunder og overvåge kundeforhold og transaktioner for at holde øje med, at konti ikke bliver brugt til blandt andet hvidvask, siger hun.

En atypisk større pengeoverførsel kan se mistænkelig ud i bankens systemer. I sådan en situation vil låntager så kunne fremvise et gældsbrev som dokumentation for, at der er tale om et lån.

Hun vurderer derfor også, at et gældsbrev er en kontrakt, der er i både långivers og låntagers interesse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek