Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/11/2023 - 08:00

DR-stjerne drømmer om at gå i mandens fodspor

Petrine Agger har set sin mand, Søren Malling, arbejde i udlandet, og det kunne den Carmen Curlers-aktuelle skuespiller også godt tænke sig at prøve.

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den virkelige historie om udviklingen af den elektriske papillot har DR fundet så fascinerende, at public service-stationen bestilte tre sæsoner af "Carmen Curlers" - allerede inden den første sæson fik premiere.

Nu stryger anden sæson af DR-dramaet over skærmen. Men om Petrine Agger, som spiller fabriksarbejderen Edith Windfeld, også entrerer tredje sæson, ved hun faktisk ikke endnu.

- Det er et uforudsigeligt fag at være i. Men jeg er ligesom altid vendt tilbage til det. For det er det, jeg bliver glad af, og det er det, der giver mening for mig, siger Petrine Agger og fortsætter:

- Og så kan man sige, at økonomisk har vi også været heldige, min mand og jeg, at han har haft så meget at lave, så vi også har kunnet klare os på den led. Men det ved man jo aldrig. Det kan gå alle veje, siger den 61-årige skuespiller.

Petrine Agger blev uddannet skuespiller fra Odense Teaterskole i 1992 og kunne sidste år fejre 30-års jubilæum inden for scenekunsten.

Faktisk har hun endnu en uddannelse.

- Jeg har også en bachelor i psykologi, afslører Petrine Agger.

- Men da jeg skulle vælge, om jeg ville læse en kandidat, så ville jeg skulle melde mig helt ud af arbejdslivet. Så kunne jeg ikke også lave film og teater samtidig. Og så tænkte jeg: "Det er jo dér, jeg hører til". Jeg elsker det, siger Petrine Agger.

- Det andet gjorde jeg for at bevise, at jeg godt kunne, hvis jeg ville - det gør ikke, at man er en bedre skuespiller. Men det kan måske berige en i en eller anden forståelse af, hvad det er for noget materiale, man står med. Vi bruger jo også den psykologiske indsigt i folk som skuespillere.

Petrine Agger har medvirket i en lang række populære danske film og serier. DR-dramaet "Borgen", Bille Augusts filmatisering af "Lykke-Per" - og nu i anden sæson af "Carmen Curlers" for at nævne et udpluk.

I anden sæson af DR-dramaet drejer fabrikken i Kalundborg globussen og retter salget ud mod et globalt marked.

Især drømmer fabrikken om, at de amerikanske kvinder skal bobbe lokkerne op.

I virkelighedens verden er det meget parallelt med, hvad mange danske skuespillere gør. Bare se på Sidse Babett Knudsen, Pilou Asbæk, brødrene Mads og Lars Mikkelsen - og Petrine Aggers egen mand, Søren Malling.

- Jeg kunne godt tænke mig at prøve det, helt klart. Det tror jeg, kunne være vildt sjovt. Men jeg har også tænkt, at det nogle gange må være lidt ensomt, faktisk, at være væk. Væk fra sin familie, væk fra sine venner, revet væk på den måde, siger hun.

- Du ved måske, at du har fire optagedage, men så køber de dig fri i tre uger. Så du skal bare stå til rådighed i den tid uden at vide, hvornår du skal på. Sådan kan det godt være. Og så skal man lige opfinde noget, man kan tage med sig og lave, for ikke at blive sindssyg af det.

- Sådan ved jeg i hvert fald, at min egen mand har det nogle gange, når han er afsted - men som regel har jeg været nede at sige hej, alt efter hvor han har været.

Lige nu må udlandseventyret under alle omstændigheder vente for en stund for Petrine Agger. For i den kommende periode spiller hun børneteater i København.

Og så venter den tredje sæson af "Carmen Curlers" - forhåbentlig - efter sommerferien.

- Jeg tænker, at man ikke helt kan komme uden om familien Windfeld, så mon ikke, siger hun med et smil.

Det sidste afsnit i anden sæson af "Carmen Curlers" kan ses på DR1 søndag klokken 21.00. Afsnittet er allerede tilgængeligt fra fredag morgen på DRTV.

/ritzau/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek