Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kuwait City, 28/05/2026 - 05:01

Kuwaits hær melder om fjendtlige drone- og missilangreb

Der kan torsdag morgen høres brag fra luftforsvarssystemer og luftalarmer over Kuwait, melder landets hær.

Af: /ritzau/

Luftalarmer lyder tidligt torsdag morgen over Kuwait.

Det skriver det kuwaitiske nyhedsbureau Kuna ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hæren i Kuwait meddeler samtidig, at luftforsvaret er i gang med at afværge fjendtlige drone- og missilangreb. Det fremgår ikke, hvor dronerne og missilerne kommer fra.

Det fremgår heller ikke, hvor i landet luftalarmerne lyder.

Fra hæren lyder det videre, at lyde fra eksplosioner stammer fra luftforsvarssystemerne, der forsøger at opsnappe dronerne.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek