Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/05/2023 - 09:38

Kronprins Frederik fejrer fødselsdag som Europas ældste tronarving

Det må være en underlig tanke for kronprinsen at vide, at hans liv først for alvor får mening, når hans mor ikke er her mere, siger kongehuskommentator.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Kronprins Frederik fylder 55 år fredag den 26. maj.

Fredag morgen er kronprinsen kommet hjem til Danmark fra et besøg i Niger i Vestafrika, og hans fødselsdag vil blive fejret privat sammen med familien. Det oplyser kongehuset på Instagram.

Han er blevet den ældste tronarving i Europa, efter at kong Charles tidligere på måneden blev kronet i Storbritannien.

I mange år har kronprins Frederik været i en venteposition, for dronning Margrethe ønsker ikke at abdicere. Hun er faktisk citeret for at sige, at hun bliver siddende, til hun falder af pinden.

Kronprinsen ved godt, at hans liv først for alvor får mening, når hans mor og forbillede ikke er her mere. Det fortæller Politikens kongehuskommentator, Peter Thygesen.

- Det er den svære opgave, og det må være en underlig tanke at gå rundt med, siger han og tilføjer:

- Vores dronning har tidligere udtrykt, at hun brød sammen, da det gik op for hende, at hun en dag ikke mere ville have sin far, Frederik IX.

Mens kronprinsen venter, har han udfyldt sin rolle ved at dyrke nogle af sine interesseområder.

- Han har især kastet sig over dét, som han er allermest glad for - nemlig sporten, siger Peter Thygesen.

Det årlige motionsløb Royal Run blev afholdt første gang i 2018 i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

I år bliver løbet skudt i gang mandag 29. maj, og der er over 90.000 tilmeldte.

- Han har fået en enorm opbakning fra folket. Og der er ingen tvivl om, at det glæder ham, for det er et område, hvor han føler, at han kan gøre en forskel, siger Peter Thygesen og tilføjer:

- Vi kan allerede nu se, at han vil blive en anden regent end sin mor.

Peter Thygesen peger for eksempel på, at mens dronning Margrethe går meget i teatret og syr messehagler, så prøver kronprinsen at få flere til at gå op i deres sundhed og dyrke sport.

Sporten er på en måde kronprinsens hjemmebane. Han smiler og er glad, når man ser ham løbe, fortæller Peter Thygesen.

- Han er et meget uhøjtideligt menneske med et venligt gemyt. Den generthed, som han havde, da han var yngre, har han faktisk stadig, og der er flere, som mener, at det gør ham charmerende.

Kronprinsen har dog ikke helt ordet i sin magt, og det kan blive en af hans udfordringer som regent, mener Peter Thygesen.

- Det er lidt besynderligt, at han ikke har fået gjort noget ved det endnu. For der er jo hjælp at hente. Han er stadig lidt en hakkende taler, siger Peter Thygesen og tilføjer:

- Det har hans mor faktisk også været.

I september 2022 oplyste kongehuset, at dronningen havde besluttet at tage prinse- og prinsessetitlerne fra prins Joachims fire børn. Det kom åbenbart bag på prinsen og hans familie.

Og kronprinsen blev placeret i midten af en konflikt, hvor han udtrykte sympati for sin bror, men hans loyalitet var stadig hos dronningen.

- Kronprinsen kunne aldrig drømme om at undsige sin mor. Han har en for stor respekt for hende, siger Thygesen.

- Uanset om man er enig med dronningen eller ej, kan man undre sig over håndteringen. Og jeg kan forestille mig uden at vide det, at det også er noget, som har ærgret kronprinsen.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek