Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/07/2026 - 17:35

Wammen blev overrasket over justitsministerpost

Nicolai Wammen vil se fremad efter hans skifte fra Finansministeriet til Justitsministeriet, skriver avis.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det overraskede justitsminister Nicolai Wammen (S), at han blev tilbudt den post, da den nye regering blev dannet i juni.

Sådan lyder det i et interview med Jyllands-Posten.

Spørgsmål: Blev du overrasket over, at det var justitsministerposten, Mette Frederiksen tilbød dig?

- Ja, det blev jeg overrasket over, siger han.

Han forholder sig over for avisen ikke direkte til, om han blev skuffet. Men han svarer, at han ser fremad.

Nicolai Wammen har siddet på posten som finansminister siden 2019.

Men da den nye regering blev dannet, blev der skiftet ud på finansministerposten, så det nu er partifællen Peter Hummelgaard (S), der sidder for bordenden i Finansministeriet.

Efter at det blev præsenteret, gav det anledning til diskussioner om, hvorvidt det skulle ses som et signal om, hvem statsminister Mette Frederiksen (S) synes, skal være hendes afløser som Socialdemokratiets formand.

Flere medier har beskrevet, at rokaden har givet anledning til intern kritik i partiet.

Over for Jyllands-Posten understreger Nicolai Wammen, at han er tryg ved, at Socialdemokratiet vælger den rigtige formand, når Mette Frederiksen ønsker at stoppe.

Han afviser at forholde sig til, om han mener, at han eller Peter Hummelgaard kunne blive en god formand.

RITZAU

TjekDet - faktatjek