Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/04/2025 - 12:31

PRM / Flere fly fra Billund til Europas største lufthavn

Der er kommet en god håndfuld nye ruter i Billund Lufthavn. Flere flyselskaber står bag flysæderne, og et nyt land er nu for første gang kommet på rutekortet.

Foto: Anders Lauesen

Af: Via Ritzau

Pressemeddelelse fra Billund Lufthavn

Rutenetværket i Billund Lufthavn er blevet styrket efter Ryanairs exit. Københavns Lufthavn er igen direkte forbundet med Billund. Det er SAS, som tilbyder fire daglige forbindelser til hovedstaden. Samtidig har en række flyselskaber opjusteret deres aktivitetsniveau i Danmarks næststørste lufthavn i 2025 og ind i 2026. I dag kommer British Airways med en dugfrisk nyhed.

Flyselskabet indsætter yderligere tre afgange på ruten mellem Billund og London Heathrow. Dermed kommer British Airways op på hele ti ugentlige afgange til Europas største lufthavn. Samtidig flytter flyene fra Billund til hovedterminalen T5. Det gør det væsentligt nemmere for de rejsende at få adgang til lufthavnens enorme rutenetværk ud i verden.

Vi retter blikket fremad
Nyheden fra British Airways kommer i forlængelse af, at Norwegian har tilføjet en rute til London Gatwick fra Billund. Samtidig sætter flyselskabet væsentligt mere kapacitet ind på Malaga og Alicante. Wizz Air, som i forvejen flyver til Bukarest og La?i i Rumænien, åbner nu også ruter til Gdansk og Katowice i Polen, Vilnius i Litauen og Chi?inau i Moldova. Det er første gang, at der etableres en direkte rute mellem Billund og det østeuropæiske land. Air Greenland tilbyder nu 2 ugentlige afgange til Nuuk, og spanske Vueling forbinder Billund med den Catalanske hovedstad Barcelona. Endelig og ikke mindst genoptager SAS flyvninger mellem Billund og København med fire daglige afgange. De nye ruter understøtter at man fortsat kan flyve direkte til over 100 destinationer fra Billund, og har masser af gode forbindelser til hele verden.

- Historien om Ryanairs exit har fyldt meget hos os og i vores omverden. Vi har svaret på mange spørgsmål om konsekvenser og perspektiver. Derfor glæder det os nu meget, at vi kan se fremad og fortælle om nye ruter. Interessen for at flyve fra Billund er stor, og på trods af branchens kapacitetsudfordringer er det lykkedes os at hente nye ruter ind. Sammenligner man trafiktallet for 2025 med 2024, ser vi ind i en sandsynlig tilbagegang med cirka 25 procent. Af det fald har vi  genvundet cirka 200.000 flysæder – og vi har allerede nu positive tilkendegivelser om endnu flere i 2026, fortæller adm. direktør Jan Hessellund.

Nyt målepunkt
Trafiktallet for marts dykkede forventeligt i forhold til samme måned i 2024. Helt præcist rejste 241.395 passagerer fra Billund Lufthavn, det var et fald på 5,7 procent.

- Nedgangen i marts kommer fordi færre gæster har benyttet Ryanairs ruter, specielt her sidst på måneden – alle andre selskaber har haft en fin udvikling. Det tyder på en fortsat god efterspørgsel i markedet. I vores tal fra april og frem vil vi derfor fokusere på, hvordan udviklingen er hos vores nuværende flyselskaber. Det bliver vores primære målepunkt de kommende 12 måneder. På den måde kan vi også sætte en streg over det irske lavprisselskab, konkluderer Jan Hessellund.

E-commerce i vækst
Andelen af luftfragt i form af e-handel er stigende i Billund Lufthavn. Således udgør e-handel nu en stigende del af den samlede fragtmængde. Udviklingen flugter godt med den generelle udvikling for luftfragt. Den samlede fragtmængde i Billund Lufthavn var i marts 7.754 tons. I samme periode sidste år var tallet 7.753 tons.

– Alle aktører omkring luftfragt oplever en stigende efterspørgsel på e-handel. Flere tal viser at den globale e-handel udgør mellem 20 og 30 procent af den samlede mængde luftfragt. Det stiller en ny række krav til hastighed og fleksibilitet i lufthavne. Og netop på fleksibilitet og evnen til at omstille sig står vi stærkt. Vi forventer, at markedet for e-handel fortsat vil vokse hos os, sammenfatter Jan Hessellund.

Kontakt:

Senior Manager Presse & Public Affairs Dan Prangsgaard tlf.: 29239210 email: dpr@bll.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/14337385?publisherId=13559562&lang=da

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

Nuuk, 30/04/2025 - 15:14

Kong Frederik lærer om grønlandsk jagt og får rypesnaps

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Under besøg på universitet lærte kong Frederik mere om nystartet biologiuddannelse om Grønlands natur.

Der var onsdag uddannelse om jagt, sæler og megen anden grønlandsk natur på programmet, da kong Frederik indledte andendagen af sit besøg i Nuuk.

På Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, var kongen og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, forbi den nystartede uddannelse SILA.

Det er en særlig biologiuddannelse tilpasset grønlandske forhold.

- Tak for en dejlig dag, sagde kong Frederik til Jens-Frederik Nielsen på vej ind til universitetet med henvisning til dagen inden, der bød på blandt andet fjordsejlads og fjeldtur.

Inde på universitetet talte kongen, regeringslederen og andre med både undervisere og de studerende.

Der var kaffe, frugt og en "uformel" snak, fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann, som er afdelingsleder på SILA.

Derudover fik kongen en særlig gave, for flere af de studerende havde været på rypejagt.

- En del af den her uddannelse er, at man lærer at gå på jagt og lærer om den mad og ressourcer, der er i vores natur, og de studerende havde lavet en lille nøglering med en rypefod til kongen, siger Hauptmann.

- En af vores studerende, som er en ihærdig rypejæger og har skudt over 600 ryper i år, havde også lavet en lille snaps med rypekro i, fortsætter afdelingslederen.

Aviaja Lyberth Hauptmann oplevede generelt en konge med en stor interesse i Grønland.

- Kongen stiller meget relevante, nærværende spørgsmål og kender også familiemedlemmer til de studerende, siger hun og understreger, at man mærker hans forbindelse til Grønland:

- Det mærkes meget, meget tydeligt, og det er der slet ikke nogen, der kan være i tvivl om, når man ser kongen her eller på billeder, siger hun.

Besøget onsdag fortsætter med frokost hos formanden for Grønlands parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Efter frokost med parlamentsformanden besøger kongen Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

/ritzau/

Læs Mere >>

Nuuk, 30/04/2025 - 14:03

Kong Frederik lærer om grønlandsk jagt og får rypesnaps

Under besøg på universitet lærte kong Frederik mere om nystartet biologiuddannelse om Grønlands natur.

Der var onsdag uddannelse om jagt, sæler og megen anden grønlandsk natur på programmet, da kong Frederik indledte andendagen af sit besøg i Nuuk.

På Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, var kongen og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, forbi den nystartede uddannelse SILA.

Det er en særlig biologiuddannelse tilpasset grønlandske forhold.

- Tak for en dejlig dag, sagde kong Frederik til Jens-Frederik Nielsen på vej ind til universitetet med henvisning til dagen inden, der bød på blandt andet fjordsejlads og fjeldtur.

Inde på universitetet talte kongen, regeringslederen og andre med både undervisere og de studerende.

Der var kaffe, frugt og en "uformel" snak, fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann, som er afdelingsleder på SILA.

Derudover fik kongen en særlig gave, for flere af de studerende havde været på rypejagt.

- En del af den her uddannelse er, at man lærer at gå på jagt og lærer om den mad og ressourcer, der er i vores natur, og de studerende havde lavet en lille nøglering med en rypefod til kongen, siger Hauptmann.

- En af vores studerende, som er en ihærdig rypejæger og har skudt over 600 ryper i år, havde også lavet en lille snaps med rypekrog i, fortsætter afdelingslederen.

Aviaja Lyberth Hauptmann oplevede generelt en konge med en stor interesse i Grønland.

- Kongen stiller meget relevante, nærværende spørgsmål og kender også familiemedlemmer til de studerende, siger hun og understreger, at man mærker hans forbindelse til Grønland:

- Det mærkes meget, meget tydeligt, og det er der slet ikke nogen, der kan være i tvivl om, når man ser kongen her eller på billeder, siger hun.

Besøget onsdag fortsætter med frokost hos formanden for Grønlands parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Efter frokost med parlamentsformanden besøger kongen Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 30/04/2025 - 10:00

FAKTA: Forbered sætninger til dig selv

* Når du kaster dig ud i at omlægge dine madmønstre, er det godt at være sød og nænsom ved dig selv, for det er en krævende proces.

* Det kan være en hjælp at have nogle sætninger parat, når det trækker tænder ud.

* Det kan for eksempel være: "Det er faktisk svært for mig det her, fordi jeg før har haft et meget sort-hvidt spisemønster, hvor jeg prøvede at udelukke en masse ting. Men jeg gør det bedste, jeg kan, og jeg tager en dag ad gangen".

* Sætningerne kan fungere som modtanker til nogle af de tanker, der automatisk melder sig, som "hvis ikke jeg kontrollerer det fuldstændigt fra den ene dag til den anden, så er det ikke for mig", eller "så er jeg bare en med svag rygrad".

* Brug modtankerne til at give sig selv det skulderklap, der skal til i starten.

Kilde: Marie Steenberger, som er uddannet i human ernæring, forfatter til en række sundhedsbøger samt ejer af og direktør for Madmentoruddannelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 30/04/2025 - 10:00

Kvæl din sukkertrang ved at fylde skabet med chokolade

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Omprogrammer din hjerne, så den ikke hungrer efter sukker, men forstår, at det er så tilgængeligt, at det nærmest er kedeligt.

Der er forskellige skoler, når det kommer til sukrede sager. Der er dem, der altid har skuffen fyldt med lidt af hvert til den søde tand. Og dem, der sværger til ikke at have det i huset.

Hvis du hører til dem, der ikke kan have søde sager derhjemme uden at tænke på dem nonstop - indtil du har fortæret dem - så er det måske værd at skele til en metode, der florerer på de sociale medier under navnet "5 blocks of chocolate".

Den går ud på, at du altid har fem plader chokolade i skabet. Du må gerne spise af dem, men så snart en er spist, skal den erstattes. Teorien er, at hvis din hjerne vænner sig til, at der er overflod, stopper du med tiden med at hungre efter den.

Og den tese er faktisk ikke så dum, vurderer Marie Steenberger, som er uddannet i human ernæring, forfatter til en række sundhedsbøger samt ejer af og direktør for Madmentoruddannelsen, der beskæftiger sig med spisemønstre og de psykologiske processer bag.

- Jeg bruger selv det greb til folk, der har en enten-eller tilgang til for eksempel chokolade eller andet, de prøver at udelukke fra deres kost - og så er det det eneste, de har lyst til, når overskuddet halter. Så bliver det rigtig svært at styre, fordi de ikke har lært at få et moderat forhold til det.

- Så det kan være en måde at lære sig selv, at der altid er chokolade, og man må altid godt spise det. Så kan man få adgang til tanker om, hvorvidt det overhovedet er noget, man har lyst til, eller det nærmere har været en tvangshandling: "Hvis jeg ikke må få det, så skal jeg have det", siger hun.

Det er dog ikke sådan, at i samme øjeblik, du propper skabe og skuffer med chokolade, vil din sukkertrang fordufte.

Til at starte med vil du nok føle dig som et barn i en slikbutik.

- Når det er tilgængeligt, så bliver det også meget tillokkende. Så man skal give det noget tid, hvor man lærer sin hjerne, kroppen og følelserne, at det er ude i skuffen, og det er ikke så farligt. Jeg må få det igen i morgen, for det er her hele tiden, siger Marie Steenberger.

- Så begynder sindet og tvangsadfærden at lægge sig lidt. Det er en tilvænningsperiode på en, to, tre uger, siger hun og bemærker, at det for mange vil være en skræmmende periode, hvor de får lyst til at lægge metoden på hylden igen.

Men prøv at holde ved i omkring tre uger for at se, om det er noget, der kan fungere for dig.

Det gælder om at droppe det sort-hvide syn og i stedet få øje på de små succeser. Man kan rose sig selv for, at man kun spiste fire stykker chokolade, når man kunne have spist en hel plade, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek